Cornelis Tromp: Forskelle mellem versioner

[[1676]] ansattes Tromp på [[Peder Schumacher Griffenfeld|Griffenfelds]] foranledning som øverstkommanderende for [[Søværnet|den danske flåde]]. [[1. juni]] slog han svenskerne under [[Øland]], i hvilken anledning han blev [[Elefantordenen|Elefantridder]] (uden først at være [[Dannebrogordenen|Hvid Ridder]]) samt [[Greve (rang)|greve]] af [[Sølvitsborg]]. Vinteren 1676-[[1677|77]] tilbragte han i Holland, hvor han med ringe held underhandlede om en hjælpeflåde mod Sverige. Tromps brutale væsen gjorde ham upopulær i hjemlandet ikke mindre end i Danmark, hvor han over for [[Niels Juel]] og danske officerer optrådte ringeagtende og uretfærdig. Først i begyndelsen af juli 1677 vendte han tilbage med den påkrævede hjælp; men da havde Juel allerede klaret sagen først ved [[Slaget ved Møn|sejren under Møn]] og [[Slaget i Køge Bugt|senere i Køge Bugt]]. I den påfølgende vinter steg Tromps anmasselse mere og mere, så at [[Christian 5.|Christian V]] tabte tålmodigheden, og maj [[1678]] afskedigedes han. Tromp drog derefter til kurfyrsten af Brandenburg, men bosatte sig senere i [[Delft]]. Efter mange stridigheder med [[Vilhelm 3. af England|prinsen af Oranien]] i udnævntes han endelig [[1691]] til løjtnantadmiral for den hollandske sømagt, men døde, inden flåden var stukket i søen. Tromp var en dygtig, djærv og tapper kriger, men rå og umedgørlig særlig mod sine overordnede.{{kmkilde mangler|dato=november 2015}}