Danmark-Norge: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat billede |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
||
Linje 388:
Udtrykket "''vort rige Norge''" lader ikke tvivl om, at Norge var et rige (ikke en provins). Ikke alene kunne datiden skrive fortaler, der forklarede og begrundede lovenes berettigelse og fornødenhed, det fremgår også med al tydelighed, at Norge ''ikke'' er en del af Danmark men et rige ''sidestillet'' med Danmark. Det forhold, at det norske rigsråd blev afskaffet [[1536]], betyder i denne sammenhæng intet. Norge var et [[arvekongedømme]], hvorfor en stadfæstelse ved rigsrådet af en ny konge her ikke var fornøden. Det norske rigsråd havde i sin eksistensperiode udvist partikularistiske tendenser til rådsmedlemmernes egen fordel og rigets skade og dermed uværdiggjort sig selv. Norge blev, ''modsat de danske landsdele'', hverken repræsenteret i det danske rigsråd eller på de danske valg-, hyldings- og stændermøder. Det blev således ''ikke'' fuldt ud "et ledemod af Danmarks Rige". Årsagen til, at ingen norsk adelsmand fandt optagelse i rådet, ligger lige for. Det var hverken i rådets eller kongens interesse at skabe spirer til en ny norsk høj adel<ref>C. O. Bøggild Andersen, s. 250</ref>. Afløseren for rigsrådet var "[[herredag]]e", der var møder mellem kongelige kommissionærer i Norge, norske [[adel]]smænd og [[lagmand|lagmændene]], med andre ord en mere bredt (om man vil: demokratisk) sammensat institution – men ligefuldt en norsk institution.
Norges særstilling som eget rige fremgår tillige ved [[enevælden]]s indførelse. [[Stændermøde]]t i [[Christiania]] [[1661]] aflagde ikke blot en [[arvehylding]] i lighed med den, der i [[København]] for hele Danmark var fundet sted og stadfæstede i en særlig suverænitetsakt den danske arve- og suverænitetsoverdragelse. Stænderne udtalte tillige i denne akt, at de for sig og deres efterkommere gav afkald på alt, hvad der i deres privilegier og i landsloven, recessen og ordinansen stred mod ''jura majestatis'' og mod arverettigheden, suveræniteten og den
[[Fil:Ludvig Holberg.jpg|thumb|Ludvig Holberg]]
Ej heller spørgsmålet om i hvilken udstrækning, norske embedsmænd var født i Norge eller Danmark, kan tages til udtryk for om Norge var underordnet Danmark. Det er velkendt, at store dele af den datidige danske embedsstand var født i [[Tyskland]]. Således var tiden. Glemmes bør det heller ikke, at [[Ludvig Holberg]] som baron og storgodsejer i Danmark var fuldt sammenlignelig med danske godsejere i Norge, ligesom
"Det var et førerløst, splittet og fattigt land, ude af stand til selvstændig statslig existens, som [[1536]] lagdes ind under dansk formynderskab. Det Norge, som [[1814]] af fremmede magter løsreves fra Danmark og derpaa formaaede at hævde sin ret til indre selvstyre overfor [[Sverige]], havde vundet sin økonomiske og kulturelle fremgang og fasthed og orden i sin styrelse og samfundsbygning under og for en stor del takket være dette formynderskab"<ref>C. O. Bøggild Andersen, s. 253</ref>.
| |||