Fredriksten: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PerV (diskussion | bidrag) m →Eksterne henvisninger: rettet dødt link |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m udvidet, fra norsk wiki |
||
Linje 6:
Efter [[Karlstad-konventionen]] i 1905 blev fæstningen nedlagt som krigsfæstning. Indtil for nylig holdt [[Forsvarets Forvaltningsskole]] til på fæstningen. I dag er den åben for alle, og en række museer findes i indre fæstning, og området bagved er brugt til koncerter og andre kulturarrangementer. I 2005 blev fæstningen brugt som kulisse til en opera (Aurora) i forbindelse med fejringen af unionsopløsning. Der arbejdes nu for at etablere en årlig opera/musikteaterfestival på området.
== Historie ==
=== 1600-tallet ===
Under [[Torstensonkrigen]] i 1643–45 var Fredrikshald base for [[Hannibal Sehested]]s felttog i [[Bohuslän|Bohuslen]] og [[Dalsland]]. I den forbindelse blev der opført skanser på højdedragene øst for byen. De blev kaldt Creetzensten efter bygherren, [[oberstløjtnant]] Bendik Creetz. Krigen endte med [[freden i Brömsebro]] der [[Jemtland]] og [[Herjedalen]] måtte afstås til [[Sverige]].
I 1657 erklærede [[Danmark]] krig mod Sverige, hovedårsagen var ønsket om at genvinde de tabte landsdele, men krigen endte året efter med [[freden i Roskilde]], hvor også Bohuslen og [[Trondhjems len]] blev tabt til Sverige. Med et blev Fredrikshald grænseby mod Sverige, og Creetzensteen skanse blev oprustet.
Freden blev ikke langvarig. Få måneder efter fredsslutningen udbrød der på ny krig, og tre gange blev byen med skansen angrebet af svenske styrker, men de blev slået tilbage. Ved [[freden i København]] i 1660 kom Trondhjems len tilbage til Norge, men Bohuslen var tabt for stedse. Efter fredsslutningen blev det besluttet at befæste både Fredrikshald og [[Fredrikstad]]. [[Claus von Ahlefeldt]] og [[Willem Coucheron]] udarbejdede planer for fæstningsværker, og arbejdet blev påbegyndt i 1661 under ledelse af lensherre [[Tønne Huitfeldt (1625–1677)|Tønne Huitfeldt]]. Efter ti år stod anlægget færdigt som et sluttet femkantet anlæg, som fik navnet Fredriksten efter kongelig beslutning. I 1682 gav statholder [[Ulrik Fredrik Gyldenløve]] ordre om at udbygge fæstningen, hvilket skulle vare frem til 1700. I denne periode fik Fredriksten i grove træk den fremtoning, den har i dag.
=== 1700-1814===
[[Fil:Fredrikshald (Halden), Norway, 1765.jpg|thumb|[[Historisk kort]] fra 1765 som viser situationen i 1718.]]
Op mod 1700 voksede spændingerne i Norden. I 1681 blev Gustav Wilhelm von Wedel – stamfaderen til [[Wedel-Jarlsberg]]slægten – udnævnt til kommanderende general i Norge. Wedel var en forsigtig taktiker og foretrak konsolidering frem for aggressiv politik. Han fik overladt ansvaret for udbygningen af Fredriksten, og efterhånden blev de gamle palisadeværker erstattede med konstruktioner i jord og sten.
I 1709 gik [[Frederik IV]] til angreb på [[Skåne]], og den [[store nordiske krig]] var et faktum. Fredriksten blev mobiliseret, men foreløbig var situationen rolig på den norske side. Dette ændrede sig brat fra 1715, da [[Karl XII]] vendte hjem efter de katastrofale nederlag i [[Rusland]]. Under den svenske invasion i 1716 blev Fredriksten belejret en kort tid, men da borgerne nedbrændte Fredrikshald by, hævede svenskerne belejringen. I 1718 var Carl XII tilbage med en overvældende styrke. [[Gyldenløve fort]] blev skudt sønder og måtte overgives, men selve fæstningen holdt stand. Under belejringen, den [[11. december]] [[1718]], blev Karl XII dræbt, og belejringen blev ophævet nærmest øjeblikkeligt.
Under "[[Tyttebærkrigen]]" i 1788 blev Fredriksten brugt som base for operationerne i Bohuslen, men kom ikke i direkte kamp.
I [[Krigen med Sverige 1808-1809|krigen i 1808]] var det ingen direkte konfrontation med fjenden, men garnisonen på Fredriksten bidrog væsentligt under [[kampene i Enningdal]]. Under [[Den svensk-norske krig (1814)|krigen i 1814]] gik det svenske hovedangreb direkte mod Fredriksten og omringede den før, at hovedstyrken fortsatte videre nord over. Fæstningen, under kommando af [[Johan Andreas Cornelius Ohme|J.A.C. Ohme]] forblev belejret frem til våbenstilstanden, men den blev ikke erobret. Alligevel tillod svenskerne sig at tage fanerne som krigsbytte.
=== Mod unionsoppløsningen ===
I 1872 blev Fredriksten nedlagt ved kongelig resolution. I 1888 vedtog [[Stortinget]] at beholde fæstningen som nationalt historisk mindesmærke, men fra 1897 blev der igangsat flere bygningsmæssige forbedringer. I tiden før unionsopløsningen blev fæstningen moderniseret med fire moderne 12 cm [[Schneider-Canet]] tårnkanoner på [[Overberget fort|Overberget]], [[Gyldenløve fort|Gyldenløve]] og på nordsiden af den gamle hovedfæstning, desuden på Veden i [[Tistedal]]. [[Hjelmkollen fort]] ved Svinesund blev bygget som en fremskudt befæstning. Fredriksten ligger så nær grænsen, at den kan tages under ild fra svensk side. Fra foråret 1905 fik Fredriksten derfor som den første, en [[ballon captif]]. Dette er en platform, som bæres oppe af en ballon forankret i bakken. Hermed kunne man få en bedre observationsplatform for egen beskydning.<ref>[[Tord Lien]]. ''Debatten om grensefestningene 1901-1905''. Hovedoppgave, Historisk institutt NTNU, 2002, s 81.</ref>
Efter [[Karlstadkonventionen]] i 1905 blev fæstningen liggende inden for den demilitariserede zone, og alt moderne udstyr måtte fjernes. Fredriksten blev igen nedlagt som krigsfæstning. Tårnkanonerne blev sat op igen på [[Høytorp fort|Høytorp]] og [[Trøgstad fort]], men de blev fjernet igen af tyskerne og flyttet til Vestlandet. En af disse kanoner blev hentet fra [[Skudeneshavn]] og monteret op igen på Fredriksten i slutningen af 1980-erne.
Under krigen var fæstningen blandt andet base for [[Hirden]]. Efter 1945 var den militært område og sæde for [[Forsvarets Forvaltningsskole]]. Efter 2005 er al militær virksomhed på Fredriksten nedlagt.
== Eksterne henvisninger ==
| |||