Wikipedia

Valg: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Rmir2 (diskussion | bidrag)
95.108 edits
m sprogret
m rydder lidt op-mere er tiltrængt
Linje 11:
* Valg af medlemmer til ledige poster i private eller erhvervsmæssige [[organisation]]er besættes. <ref> f.eks. til bestyrelser i [[Aktieselskab]]er,sportsklubber og frivillige organisationer.</ref>
[[Valganalyse]] (eller ''psefologi'') er den [[statistik|statistiske]] teori bag analyser af valg og ikke mindst forudsigelser af kommende valgs udfald baseret på tidligere erfaringer. Valganalyser er hyppigt baseret på [[meningsmåling]]er.
 
== Definitioner af demokratiske valg ==
[[Fil:ElezioneBrunate.jpg|thumb|En plakat i Italien forud for Europaparlamentsvalget i 2004.]]
I [[politisk teori]] er en [[regering]]s [[autoritet]] baseret på [[legitimitet]]en i befolkningen. På internationalt plan er der udformet retningslinjer for legitime valg, baseret på [[Verdenserklæringen om menneskerettigheder]]: Valg skal være frie, retfærdige, ærlige, periodiske og afholdes ved hemmelig afstemning.
*''Fri afstemning'' betyder dels, at der er flere (mindst to) valgmuligheder, dels at ingen kan påvirke stemmeafgivningen, når denne skerafholdes.
*''Retfærdig afstemning'' betyder, at hver stemme har samme vægt, når resultatet opgøres.
*''Ærlig afstemning'' betyder, at der ikke kan fuskesmanipuleres med stemmeafgivningen (fx manipulation ved elektronisk stemmeafgivning).
*''Periodisk afstemning'' betyder, at stemmeproceduren skal gentages inden for et kortere åremål (oftest 3-7 år, beroende på landlandets [[valgmetode]]). Dette skal sikre, at den eller de valgte personer til stadighed kan stilles til ansvar for den måde, de har forvaltet den til dem afgivne tillid på.
*''Hemmelig afstemning'' betyder, at den stemmeafgivende person befinder sig et afskærmet sted (en stemmekabine eller lignende), hvor stemmen afgives på en anonymiseret seddel, det vil sige en seddel der efterfølgende ikke vil kunne forbindes med den pågældende. Denne seddel skal være sammenfoldet på en måde, der gør, at ingen udefra kan se hvordan, der er stemt. Stemmesedlen puttesafleveres i en stemmeurne, som først åbnes, når afstemningen er afsluttet. Dette sikrer, at ingen efterfølgende kan vide hvem, der stemte hvad.
 
Forskellige internationale institutioner og personer har opstillet kriterier for under hvilke forhold, ovennævnte betingelser kan anses for at være opfyldte:
Linje 31:
*Andre taler for, at valg kun er sekundære i et fungerende demokrati. De argumenterer for, at [[retsstat|lov og ret]] er vigtigere. Et eksempel er [[Hong Kong]] før foreningen med [[Folkerepublikken Kina]]. Her var Hong Kong ledet af en ikke-valgt [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland|britisk]] ambassadør, men ikke desto mindre blev samfundet opfattet som et frit og åbent samfund på grund af det stærke retslige institutioner.{{km|dato=Uge 40, 2010}}
 
Nutidens udbredte accept og indforståethed af valg som et af de fundamentale krav for en demokratisk proces til udvælgelse af repræsentanter, står i stærk kontrast til [[Oldtidens Grækenland|antikkens Grækenland]], der regnes for at være ''demokratiets vugge''. Her blev demokratiet opfattet som en acceptabel styreform blandt mange, bl.a. i [[oligarki]]et, hvor politiske poster blev besat via [[lodtrækning]].{{km|dato=Uge 40, 2010}}
 
=== Valgbarhed og stemmeret ===
Linje 122:
Dog skal opposition andet og mere end have tilladelse til at opstille. For at det er et demokratisk valg, som er retfærdigt og konkurrerende, skal oppositionspartierne og/eller -politikerne også have [[ytringsfrihed|ytrings-]], [[forsamlingsfrihed|forsamlings-]] og [[bevægelsesfrihed]], så de har alle muligheder for frit at udtrykke deres kritik mod regeringen, og foreslå alternative politikker og politikere til vælgerskaren. I stater hvor disse friheder ikke er givne, eller hvor oppositionspolitikere bliver genereret eller direkte modarbejdet, er det på ingen måde sikkert, at et valg udtrykker befolkningens ønsker. Et aktuelt eksempel herpå er [[Zimbabwe]]. I stater med skrøbelige demokratier, hvor der er en voldelig politisk historie eller tidligere uretfærdige valg, vil internationale [[valgobservatør]]er ofte blive indkaldt af internationale organisationer (for eksempel af [[FN]]) og blive beskyttet af internationalt politi – alt sammen for at sikre retfærdigheden og demokratiet.
 
Derudover vil valg, hvor oppositionspolitikerne ikke er sikret lige adgang til medier såsom radio, tv og aviser, ofte være skævvredne. Et eksempel herpå er genvalget af [[Ruslands præsidenter|Præsident]] [[Vladimir Putin]] i 2004, i hvilket statskontrollerede medier konstant støttede hans kandidatur, konstant afviste hans modstandere, gav Putin uindskrænket, gratis reklametid og afviste at vise (betalte) reklamer fra modstanderne. Af denne grund er der mange lande, der sikrer fuldstændig lige tv-tid til alle større partier og har systemer, der sikrer at alle har råd til at betale for en passende kampagne, samtidig med reklamemulighederne begrænses for at undgå, at rige partier simpelthen kan eliminere modstanderne.{{km|november 2015}}
 
Nogle mener, at der findes andre mere skjulte måder, at opnå en falsk diversitet, som mange ikke lægger mærke til. [[Noam Chomsky]] og andre kritikere påpeger, at i [[Vesten]] og især i USA findes der stærke erhvervsmæssige interesser bag mange af [[nyhedsmedie]]rne, som opfører sig som et filter der, set over lang tid, opprioriterer visse holdninger og ikke lader alternative meninger komme til udtryk. Kritikerne pointerer at i USA er de to største partier støttet af nogle af de samme firmaer som [[Microsoft]], [[Coca-Cola]], [[McDonnel-Douglas|McDonnell Douglas]] , og derfor repræsenterer de kun den rigeste del af den amerikanske befolkning; ingen politiske partier i USA, der vil repræsentere det brede flertal af relativt fattige borgere, vil have en chance for at komme igennem med deres politisk til offentligheden gennem erhvervskontrollerede medier. I denne forstand siger de, at USA i praksis gennem erhvervsinteresserne er et [[etpartisystem]].
 
=== Korruption afi demokratier ===
Åbenheden afi et demokrati betyder, at det i mange stater er muligt for vælgerne at stemme for demokratiets afskaffelse.{{km|november 2015}}
 
Demokratier har mange gange fejlet igennem historien fra det [[Antikken|antikke]] [[Grækenland]] over det 18. og 19. århundredes [[Frankrig]] (under den [[Anden Republik]]) ledet af [[Napoleon 3.]] og i det 20. århundredes Tyskland, hvor [[NSDAP|nazisterne]] oprindeligt kom til via demokratiske midler via et [[flertal]]svalg). I de fleste [[udviklingsland]]e i dag er demokratierne stadig skrøbelige og ustabile, og ofte kollapser de under [[militærkup]] eller andre former for diktaturer. Tænkere som [[Aristoteles]] og mange andre har udtrykt, at demokratier er naturligt ustabile og vil kollapse hurtigt.{{km|november 2015}}
 
For at sikre at ingen enkelt instans får for megetmegen magt, har mange lande en [[forfatning]]sbestemt [[magtdeling]]. Den oftest brugte er [[magtens tredeling]], hvor magten er del i [[lovgivende magt|lovgivende]], [[dømmende magt|dømmende]] og [[udøvende magt]]. Ligeledes har mange lande forskellige metoder til at undgå, at der er let at ændre forfatningen. Ofte skal to på hinanden følgende forsamlinger i parlamentet stemme for en ændring, før den kan vedtages, men de enkelte metoder varierer fra forfatning til forfatning.{{km|november 2015}}
 
== Politiske valg i hele verden ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Valg"