Wikipedia

Imperialisme: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
EPO (diskussion | bidrag)
50.952 edits
m Gendannelse til seneste version ved 91.4.118.17, fjerner ændringer fra 178.132.237.52 (diskussion | bidrag)
Linje 21:
{{uddybende|Imperium|Koloni (magtområde)}}
 
LEL
Formel imperialisme bygger på en direkte underlæggelse af landet, det vil sige at landet kommer under kolonimagtens absolutte kontrol, hvorved landet bliver til en reel [[koloni]].
 
Imperialisme forbindes ofte med [[kolonialisme]], bestræbelsen på at skaffe sig og vedligeholde [[koloni]]er.
 
Imperialismen i denne "klassiske" form var udbredt i [[Europa]] i perioden fra det [[16. århundrede]] helt frem til midten af det [[20. århundrede]], hvor [[Storbritannien]] havde held til at opbygge verdenshistoriens største [[imperium]], der dækkede næsten 40 millioner kvadratkilometer, men også andre europæiske lande drev imperialistisk politik, fx havde [[Spanien]], [[Frankrig]], [[Holland]] og [[Portugal]] også mange kolonier. Det samme gør sig i mindre grad gældende for [[Danmark]], [[Italien]], [[Tyskland]], [[USA]] og [[Belgien]].
 
De pågældende lande øgede deres magt ved at tage ressourcer fra kolonierne og videresælge eller bruge dem i produktionen.
 
==== Forløbet ====
 
Formel imperialisme gennemløber 5 faser eller trin:
# den forudgående fase, hvor betingelserne for og motiverne til imperialistiske tiltag bliver til. Blandt betingelserne kan nævnes forhold som befolkningsoverskud, militær organisering, udviklingen af dertil egnede skibe og skibsfartskundskab, blandt motiver kan nævnes økonomiske interesser (handel, adgang til råvarer og luksusvarer), religiøse motiver (missionsvirksomhed), sprogligt-nationale eller racebetingede motiver, politiske motiver ("verdenserobreren", udbredelse af et politisk system fx kommunisme), flugt eller dom (ikke så få udvandrere har været dømte kriminelle);
# gennemførelsesfasen (der normalt omfatter flere krigsbegivenheder);
# konsoliderings- og forvaltningsfasen, hvor erobreren mere eller mindre omformer vilkårene i samfundet for at tilgodese sine egne behov (ved love, indsætning af egne forvaltere, opbygningen af et stedligt magtapparat i form af politi, domstole og/eller vagtværn, under tiden oprettelse af skoler og sygehuse efter hjemligt forbillede, indførelsen af egen møntfod);
# afviklingsfasen, der viser sig ved den stedligt bosatte og hjemmehørende befolknings bevidsthed om egen national egenart og som følge heraf krav – ofte ledsaget af modstandskampe – for at genvinde sin egen frihed;
# den koloniefterfølgende fase, hvor virkningen af imperialismen viser sig i opbygningen af et eget nationalt styre (ikke sjældent endnu mere udemokratisk end kolonimagtens) – hvis det hele ikke ender i borgerkrig og opløsning efter folkelige tilhørsforhold i stedet for de i kolonitiden skabte og ofte kunstige grænser, og eventuelt overtagelse af tankerne om at opbygget et eget imperium (USA, Kina), mens det tidligere "moderland" for koloniimperiet ofte oplever en nedgang (der ikke sjældent er en fortsættelse af de forhold, der gjorde, at man mistede grebet om kolonien eller kolonierne).
 
Intet koloniimperium holder evigt. Folk kan undertrykkes i århundreder, påtvinges sprog og levemåder, de ikke har ønsket, men før eller siden bryder alle imperier sammen (det gælder også nutidens).
 
==== Virkningen ====
 
Imperial undertrykkelse skaber had. Magthavere og deres håndlangere får alle, uden undtagelse, et dårligt eftermæle.
 
=== Uformel imperialisme ===
 
{{uddybende|Postkolonialisme}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Imperialisme"