Menneskerettighederne: Forskelle mellem versioner

Historisk rækker bestræbelserne på at formulere basale rettigheder langt tilbage i tiden. Det engelske [[Magna Carta]] fra den [[15. juni]] [[1215]] indeholder principper, som stadig er gældende. Det drejer sig om ideer som [[frihed]] og [[demokrati]], retsprincippet om at alle er lige for loven samt sikring af [[ejendomsret]]ten. Disse ideer spredte sig i 1700-tallet: den finske borgmester Alexander Kepplerus fremsendte en memorial til den svanske rigsdag i 1770 om at udviske de sociale skel mellem den priviligerede adel og upriviligerede bønder ved at give fælles rettigheder for alle, muligvis inspireret af [[fysiokrater]]ne.<ref>Møller, s. 132</ref> I Danmark blev en række principper for god regeringsskik formulerede af [[P.F. Suhm]], herunder religionsfrihed, "frihed til at tænke, tale og skrive, som han vil", og bøndernes frihed til at eje egen jord.<ref>Møller, s. 125</ref> Mest kendt i datiden blev dog [[Jean-Jacques Rousseau]]s agitatoriske værk "''Samfundspagten''", hvori han formulerede borgernes rettigheder og pligter. Menneskerettigheder blev også nedskrevet i de amerikanske enkeltstaters forfatninger, således i [[Virginia]]s forfatning af 12. juni 1776.<ref>Møller, s. 131</ref> IMan kan således sige, at disse tanker fik deres gennembrud i det [[18. århundrede]] lever disse tanker og ideersiden levede videre i blandt andet [[USA's uafhængighedserklæring]] fra [[1776]] og i [[Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder|Den franske Menneskerettighedserklæring]] fra [[1789]].