Selvstændighedssenatet: Forskelle mellem versioner

I november 1917 dannede [[Pehr Evind Svinhufvud]] en borgerlig regering. Den [[4. december]] fremkom et forslag om at gøre Finland til en selvstændig republik. Forslaget godkendtes den [[6. december]] af lantdagen. Der efter søgte man at få udlandets anerkendelse. Efter Sveriges anerkendelse skrev ''[[Stockholms-Tidningen]]'': ”''Med glæde hilser vi, svenskere og finner i forening, hvad nu er sket som indledningen til en ny epoke i Nordens fremtid.''”<ref>”''Med glädje hälsa vi, svenskar och finnar i förening, vad nu skett såsom inledningen till en ny epok i Nordens framtid.''” (''Stockholms-Tidningen'' 5 januar 1918)</ref> Den [[6. januarijanuar]] 1918 sendte [[Walter Ahlström]] til [[Senaten för Finland|Finlands senat]] beskeden, at [[Sverige]] anerkendte Finlands selvstændighed, samt at han var blevet udnævnt til Sveriges [[generalkonsul]] i Finland. da den [[Alrussiske centrala exekutivkommité]] havde bekræftet selvstændigheden fulgte Sveriges anerkendelse umiddelbart efter.

Selvstændighedssenatet spredtes efter, at [[De røde (Finland)|de røde]] i begyndelsen af den [[finske borgerkrig]] havde taget magten i Helsingfors den [[29. januar]] 1918. De røde blev ledet af [[Finlands folkekommissariat]] og kontrollerede det sydlige Finland, mens det borgerliga [[De hvide (Finland)|såkaldt "hvide" Finland]] blev ledet af [[Vasasenatet]]. Efter tyskernes landstigning i det sydlige Finland oprettedes ''Helsingforssenatet'' af andre medlemmer fra selvstændighedssenatet.