Post-mortem fotografering: Forskelle mellem versioner

'''Post-mortem fotografering''' (også kendt som '''sørgeportrætter''' og '''memento mori''') er fotografisk afbildning af nyligt afdødedøde personer.

Opfindelsen af [[daguerreotypi]] i [[1839]] gjorde portrættering langt mere udbredt, da mange, som ikke havde råd til betalingen af et [[Portrætmaleri|malet portræt]], nu havde muligheden for en afbildning af denne vej. Denne billigere og hurtigere måde udstyrede ogsågav middelklassen med muligheden for at mindes kære afdøde.

Fotografierne tjente mere som et minde om afdøde end en egentlig påmindelse om den menneskelige dødelighed. Det var især almindeligt med yngre børn. eller spædbørn; ([[1800-tallet]]s børnedødelighed var meget høj, og et post-mortem fotografi kunne være det eneste foto en familie ejede). Den senere opfindelse af [[carte-de-visite]], som muliggjorde [[masseproduktion]] ud fra et enkelt negativ betød, at kopier af billedet kunne sendes til slægtninge.

Brugen af billederne nåede sin storhedstid og toppede i slutningen af det [[19. århundrede]], og døde ud efterhånden som snapshot-fotografering blev mere almindeligt,. dogDer findes der nogle få eksempler på, at mindeportrætterne stadig blev udført et stykke ind i det [[20. århundrede]].

De tidligste post-mortem fotografier er normalt [[close-up]]s af ansigtet eller hele kroppen, og involverer sjældent en [[kiste]]. Den afdøde er normalt skildret som værende i dyb søvn, eller er arrangeret i en naturlig position i forsøget at få det til at tage sig mere livagtigt ud. Børn blev oftest fremstillet hvilende på en [[seng]] eller i en [[vugge]], og ofte med dets favorit[[legetøj]]. Det var ikke ualmindeligt at meget unge børn blev fotograferet med et familiemedlem, oftest moderen. Voksne var oftere anbragt i [[stol]]e, eller endda støttet til specielt designede rammer. [[Blomst]]er var også almindeligt indhold ipå post-mortem fotografier af alle slags.

Senere eksempler bærer præg af mindre anstrengelser for opnåen af det "livagtige" udseende, og viser oftere den afdødedøde i en kiste. Nogle megetMeget sene eksempler viser afdøde de døde liggende i en kiste med en større gruppe begravelses-deltagere stående omkring - denne type billeder var specielt anvendte i [[Europa]], og er mindre brugt i eksempelvis [[USA]].

En anden variation af mindeportrættet involvererhar fotografering af familien med et skrin (ofte med et portræt taget mens vedkommende endnu var i live) tilegnet den afdøde.