Impressionisme: Forskelle mellem versioner

Hvert år holdt det parisiske kunstakademi kunstudstillingen [[Salon de Paris]]. I udvælgelsen af malerier fokuserede akademiet på, at malerierne holdt sig til den anerkendte, akademiske stil.{{kilde mangler|dato=Uge 24, 2013}} En gruppe unge kunstnere anført af den ældre [[Édouard Manet]] fik igen og igen afslag, da man mente, at deres malerier var ufuldstændige. Dette førte til, at [[Napoleon III]] i 1863 lod de afviste kunstnere udstille under udstillingen Salon de Refusés. Da senere anmodninger om flere Salon de Refusés blev afvist, organiserede kunstnere som [[Claude Monet|Monets]] og Pissaro[[Camille Pissarro]] en uafhængig udstilling i 1874. Det var under denne udstilling, at kunstkritikeren [[Louis Leroy]] ud fra maleriet "Impression, Soleil Levant" af Monet døbte de udstillende malere impressionister.

Fotografiets kunst var på vej, men kun i gråtoner – så farverne spillede en væsentlig rolle for impressionisterne. Impressionisterne lagde vægt på at billederne blev til spontant og hurtigt i det skiftende lys. Dette fik nogle journalister og kritikere til at mene, at de ikke var færdige, men blot "indtryk" af noget. Især lyset var et vigtigt emne for impressionisterne og de malede derfor ude i landskabet for at fange dette. Dette stod i kontrast til den gamle kutyme, hvor man malede i sit [[atelier]].

Impressionister var også realister og malede motiver, som de fandt på deres vej i byen og på landet. Deres malerier var altså ikke opsat, men derimod et hurtigt stilbillede. Dette kan også ses i penselstrøgene som ofte er synlige og grove. Det var altså ikke så meget det afbillededeafbillede objekt, men derimod hele det visuelle indtryk af farver og lys, som inspirerede malerne.

Netop den måde at male på viser, at objektet – det egentlige motiv – nu taber sin værdi og kun bliver en anledning til at fremstille [[lys]]et som kilden til tingenes fremtræden. For lyset, den mest uhåndgribelige og allermindst stoflige foreteelse i hele naturen, er det egentlige tema i fx [[Claude Monet|Monets]] billeder. De ting, der forekommer på de mest ekstreme af disse billeder, er opløst af lyset, de er blevet til [[farve]]de skygger, der kun er blevet vakt til varigt og foranderligt liv ved den stadigt skiftende belysning. I denne kunst er der ikke meget tilbage af tingenes konkrete eksistens, af deres egen uafhængige tilværelse.