Et dukkehjem: Forskelle mellem versioner

| billedtekst = [[Betty Hennings]] som Nora i uropførelsen i enten [[1879]] eller [[1880]].

'''''Et dukkehjem''''' er et drama af den [[norge|norske]] [[dramatiker]] [[Henrik Ibsen]]. Stykket blev udgivet første gangudkom d. 4. december [[1879]] på [[Gyldendal|Gyldendalske Boghandels Forlag]] i [[København]], menog havde først premiere d. 21. december samme år på [[Det Kongelige Teater]].<ref name="Nasjonalbiblioteket">{{cite web |url=http://ibsen.nb.no/id/138.0 |title=Fakta om Et dukkehjem |language=norsk |last=Hanssen |first=Jens-Morten |work=Alt om Henrik Ibsen |publisher=[[Nasjonalbiblioteket]] |date=20. juni 2005 |accessdate=2014-09-25 |quote=Et dukkehjem ble uroppført på Det Kongelige Teater i København 21. desember 1879. }}</ref>

DetEt unge ægtepar består af, Thorvald Helmer, er [[jurist]] i et [[ministerium]], og hans kone Nora, der er opdraget til at repræsentere i et borgerligt [[ægteskab]]. Med sine ambitionerAmbitiøst vælger Helmer at begynde somblive selvstændig sagfører, men overanstrenger sig, så det nærmest står om livetlivsfarligt. Lægen tilråder et kurophold, noenoget det unge par slet ikke har midler til. Helmer ville heller aldrig drømme om at optage et lån. "''Der kommer noget ufrit, og altså også noget uskønt, over det hjem, der grundes på lån og [[gæld]],''" hævder han. Men Nora indser alvoret i situationen, og optager i hemmelighed et lån. Overfor Helmer lyver hun og siger, at hun fikkfik pengene af sin døende far. I virkeligheden har hun forfalsket sin fars underskrift, som [[kaution]]/sikkerhed for lånet.

I stedet fortsætter historien med, at Helmer kommer rask og arbejdsfør tilbage fra sit kurophold, parat til sinen nyeny stilling som højtlønnet bankdirektør. Noras [[kreditor]], juristen Krogstad, har en underordnet stilling i den bank, hvorsom Helmer skal overtage ledelsen af. Helmer har besluttet at afskedige Krogstad, og dermed biståhjælpe Noras veninde, der er arbejdsløs, men nu kan overtage Krogstads stilling. Men der er flere grunde til, at Helmer vil af med Krogstad: Han skrev en gang falskt,falsk - som Nora altså også har gjort - og ikke mindst har han og Helmer en gang været så gode venner, at de er [[dus]], noget Helmer oplever som generende, når han nu skal være Krogstads overordnede.

Krogstad presser Nora. Hvis hun ikke overtaler sin mand til at lade Krogstadham beholde sin stilling i banken, vil han afsløre overfor Helmer, at hansHelmers kurophold blev betalt, fordi hans kone skrev falsktfalsk. Helmer bliver ude af sig, da han har læst Krogstads brev med afsløringen. Han fordømmer sin kone, men hargår ikke mindst i [[panik]] ved tanken om, at han selv kan opfattes som medskyldig. Noras [[forbrydelse]] må altså holdes skjult; de må fortsat være gift og bo sammen, men hun får ikke lov til at have med sine børn at gøre.

Men såSå løses det hele, fordi Krogstad og Noras veninde bliver et par. I sin nyfundne lykke giver Krogstad Nora gældsbrevet tilbage. Oprømt af lettelse fortryder Helmer alt det, han har bebrejdet Nora: "''Hvil dig trygt ud; jeg har brede vinger til at dække dig med. Å, hvor vort hjem er lunt og smukt, Nora!''" Hun er imidlertid dybt skuffet over sin mand. Hun mener ikke selv, hun har gjort noget forkert. Hendes handling skyldtes en fortvivlet situation, ikke et kriminelt sindelag. Hun indser, at hun nærmest har været en dukke, som hendes mand legede med, når han ellers var i humør til det. Nu forlader hun ham, for har hun haft pligter som hustru og mor, har hun også pligter overfor sig selv. Hun forlader derfor sit hjem, mens Helmer sidder forvirret tilbage.

[[Uropførelse]]n af ''Et dukkehjem'' foregikvark på Det Kongelige Teater i København, hvor dendet havde premiere d. 21. december 1879. Forestillingen, som var instrueret af [[Hans Peter Holst|H. P. Holst]], og havde [[Betty Hennings]] og [[Emil Poulsen]] i hovedrollerne som henholdsvis Nora og Thorvald, havde stor succes og spillede for fuldt hus.<ref name="Nasjonalbiblioteket" />

Ibsens oldebarn, skuespilleren [[Joen Bille]], fortalte til [[Johannes Møllehave]]s kone, at Ibsen i sin første version af stykket faktisk lod Nora blive hos Helmer, <ref>"Hun kunne ikke acceptere slutningen! For i den oprindelige slutning havde Ibsen ladet Nora blive! Gudskelov for Suzannah, der tvang Ibsen til at sende Nora ud på gaden!" Citeret fra: http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/villa-ibsen-min-mormors-hus-af-joen-bille</ref> efter at Helmer havde trukket hende ind i børneværelset og vist hende de sovende børn. Ibsens kone Suzannah var imidlertid helt uenig i, at dette skulle holde Nora tilbage i et så sørgeligt ægteskab. "''Nora går!''" råbte hun. "''Nora bliver!''" skal Ibsen have råbt, og sådan fortsatte det i to uger, til Suzannah råbte: "''Enten går Nora, eller så går JEG!''" Og da lod Ibsen Nora gå. <ref>Johannes Møllehave: ''Replikker og pointer'' (s. 95), forlaget Lindhardt og Ringhof, København 1984, ISBN 87-7560-679-8</ref>

Den danske [[forfatter]]inde og foredragsholder [[Laura Kieler]], som var nær ven af Ibsen, anses at have inspireret ham til karakteren Nora. Lauras mand, Victor Kieler, fik [[tuberkulose]], og måtte til Syden for at blive rask. Uden hans vidende tog Laura et lån op - det var på den tid forbudt for en gift kvinde. Hendes mand blev rask, og hun mente, hun kunne tjene nok på sit skriveri til at betale sin gæld. Sådan gik det ikke, og hun blev tvunget til at optage et nyt lån. Hun befandt sig i en desperat situation, og bad Ibsen om hjælp til at få udgivet en af sine [[roman]]er, men han ville ikke - [[manuskript]]et var for svagt. Så kom sandheden for en dag. Victor Kieler forlangte [[separation]] og nægtede hende også [[samværsret]] til børnene. Laura fik et sammenbrud og tilbragte en måned på et psykiatrisk sygehus. Et par år senere bad manden hende dog om at komme hjem, hvad hun godtog for at kunne være sammen med sine børn. Fordi Laura Kieler var så kendt, kunne folk nemt genkende hendes skæbne i ''Et dukkehjem''. Hun forsøgte derfor at få Ibsen til at benægte, at hun var model for Nora. Det ville han ikke, hvad der påførte Laura Kieler mange problemer. <ref>http://dukkehjemmet.blogspot.no/2011/01/en-kvinne-som-nora-laura-kieler-1849.html</ref>

[[The Beatles]] huskes blandt andet for ''[[The White Album]]''. Pladens arbejdstitel havde været ''A Doll's House'' efter Ibsens skuespil, men navnet blev besluttet ændret, da gruppen Family i juli 1968 udkom medudsendte sit debut-album ''Music In A Doll's House''. <ref>"The working title for the White Album was ''A Doll's House'', after Norwegian playwright Henrik Ibsen's 1879 play. The Beatles decided to change it, however, when British prog group Family released their debut album ''Music In A Doll's House'' in July 1968," 1. afsnit i http://www.beatlesbible.com/albums/the-beatles-white-album/4/</ref>