|
== Krigsfanger i Danmark under 1. Verdenskrig ==
Danmark var neutralt under [[1. Verdenskrig]] neutral, men blev involveret i spørgsmålet om krigsfanger. Under 1. Verdenskrig blev mellem 7 og 8.5 millioner mennesker taget som krigsfanger. Rusland, Tyskland og Østrig-Ungarn var de nationer, der havde flest krigsfanger interneredeinterneret.<ref>Davis, Gerald H., Prisoners of War in Twentieth-Century War Economics i: Journal of Contemporary History, 12 (1977) 623-634.</ref>
Efter aftale mellem [[Rusland]] og [[Østrig-Ungarn]] fik Danmark til opgave at gennemføre inspektionsrejser til krigsfangelejre i de to lande. Særligt forholdene i Rusland var rystende. Disse inspektionsrejser blev ledtledet af [[Røde Kors|Dansk Røde Kors]], der under hele krigen spillede en stor rolle i det humanitære arbejde med krigsfanger. En af de mest toneangivende i dette arbejde var [[Thorvald Madsen]], daværende Direktørdirektør for [[Seruminstituttet|Statens Serum Institut]]. Dansk Røde Kors varetog også opgaven at videresende breve fra krigsfanger, samt at uddele medicin til fangerne i lejrene.<ref>Blüdnikow, Bent Krigsfanger – et billeddrama om krigsfanger i Danmark under 1. verdenskrig (Odense Universitetsforlag, 1988) ISBN 87-7492-670-5 p. 11ff.</ref>
Danmarks engagement i det humanitære arbejde intensiveredes, da mander efter schweizisk forbillede ønskedeønskedes at oprette lejre i Danmark, hvor syge krigsfanger kunne behandles. Dette tiltagDet var i høj grad politisk, da man mente, at et omfattende dansk humanitært arbejde ville bestyrkestyrke Danmarks anseelse hos de krigsførende magter og at disse dermedde ville vedblive med at anerkende Danmarks [[neutralitet]]. Det lykkedes at etablere en udveksling af krigsfanger mellem på den ene side Tyskland og Østrig-Ungarn og på den anden side Rusland. Krigsfangernes hjemlande skulle betale for krigsfangernes forplejning i Danmark, mens Danmark skulle betale for lejre og administration. DetteDet betød, at omkostningerne for Danmark ville være overskuelige til trods for projektets størrelse.<ref>[[Inge Adriansen|Adriansen, Inge]]; ''Ivan fra Odessa – Krigsfanger i Nordslesvig og Danmark 1914-1920'' (Historisk Samfund for Als og Sundeved, 191) p. 67ff.</ref> Til formålet med at huse de syge krigsfanger opførtes to lejre i henholdsvis [[Horserød]] i Nordsjælland og ved [[Hald Ege|Hald]] nær [[Viborg]]. [[Horserødlejren]] kom til at huse de russiske krigsfanger, mens de tyske og østrig-ungarske blev anbragt i [[Folkekuranstalten ved Hald|Haldlejren]]. Frem til 1918, hvor arbejdet med syge krigsfanger ophørte, blev cirka 3800 krigsfanger behandlet i Danmark.
Under 1. verdenskrig udførte Dansk Røde Kors et meget omfattende arbejde med at formidle korrespondancen for krigsfangerne på østfronten. Over 600 personer var ansat i Danmark til at administrere indsatsen, og de formidlede mere end en million breve (som alle skulle censureres) og over seks millioner pakker. <ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-roede-kors/ Danmarkshistorien.dk - Dansk Røde Kors i første verdenskrig]</ref>
En række danske enkeltpersoner er kendt i eftertiden for deres uegennuyttigeuegennyttige indsats for flytninge og krigsfanger under verdenskrigen. Professor [[David Simonsen]], overrabiner for [[Det mosaiske Troessamfund]] 1892-1902 og bosiddende i København, var centralt placeret i hjælpearbejdet og førte en omfattende korrespondance med krigens ofre, hovedsageligt jødiske flygtninge og udførte et stort filantropisk arbejde med praktisk hjælp og økonomisk støtte. DetteDet er dokumenteret i hans arkiv <ref>Overrabiner David Simonsens Arkiv, Det Kongelige Biblioteks Judaistiske Samling</ref>, som er digitaliseret og frit tilgængeligt på Internettet. Senere lektor Ingeborg Stemann (født 19891889), hvis far var amtmand på Bornholm, helligede sig efter universitetseksamen friviligt hjælpearbejde for russiske krigsfanger i [[Horserødlejren]] . Horserødlejren blev 1917 indrettet til at modtage syge russiske krigsfanger fra Tyskland, og Ingeborg Stemann, som havde lært sig russisk og polsk, blev som 28-årig tilknyttet lejren som tolk. Her ydede hun en helhjertet indsats i det store, frivillige arbejde, som sikrede fangerne tålelige vilkår, mens de opholdt sig i Danmark <ref>Ingeborg Stemanns Arkiv, Det Kongelige Biblioteks Håndskriftsamling. En stor samling fotografier fra Ingeborg Stemann af russiske krigsfanger findes i Det Kongelige Biblioteks Billedsamling</ref>, og siden deltog hun i inspektionen af krigsfangelejre i Tyskland. For at skabe forståelse for krigsfangernes situation var hun i 1917 medudgiver af bogen Russiske Soldaterbreve.<ref> [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/Lektor/Ingeborg_Stemann Den Store Danske / Dansk Biografisk Leksikon - Lektor Ingeborg Stemann]</ref>
Et særligt kapitel i dansk historie i forhold til krigsfanger er [[Sønderjylland]]. Frem til [[Genforeningen i 1920]] var sønderjylland en del af Tyskland. Tyskland tog store antal krigsfanger under 1. Verdenskrig og af disse blev mange sat til at arbejde i landbruget, der akut manglede hænder, da mændene i landegnene ofte var blevet udskrevet til militærtjeneste. Det anslås at 6000-7000 krigsfanger, hovedsageligt russere, var udstationerede i Sønderjylland fra 1914-1918. Af disse fanger formåede en anselig del at flygte over grænsen til det neutrale Danmark. Da Danmark var neutralt og derfor formelt set ikke kunne tage krigsfanger, blev disse overløbne krigsfanger betragtet som militærflygtninge. Dette betød, at Danmark ikke kunne sende dem retur til deres hjemlande, men måtte internere dem til krigen var slut.<ref>Adriansen, Inge, Ivan fra Odessa – Krigsfanger i Nordslesvig og Danmark 1914-1920 (Historisk Samfund for Als og Sundeved, 191)</ref> ▼
▲Et særligt kapitel i dansk historie i forhold til krigsfanger er [[Sønderjylland]]. Frem til [[Genforeningen i 1920]] var sønderjyllandSønderjylland en del af Tyskland. Tyskland tog store antalmange krigsfanger under 1. Verdenskrig og mange af dissedem blev mange sat til at arbejde i landbruget , der akut manglede hænder, da mændene i landegnene ofte var blevet udskrevet tili militærtjenestemilitæret. Det anslås at 6000-7000 krigsfanger, hovedsageligt russere, var udstationeredeudstationeret i Sønderjylland fra 1914 - til 1918. Af disse fangerdem formåede en anselig del at flygte over grænsen til det neutrale Danmark. Da Danmark var neutralt og derfor formelt set ikke kunne tage krigsfanger, blev disse overløbne krigsfangerde betragtet som militærflygtninge. DetteDet betød, at Danmark ikke kunne sende dem retur til deres hjemlande, men måtte internere dem til krigen var slut.<ref>Adriansen, Inge, Ivan fra Odessa – Krigsfanger i Nordslesvig og Danmark 1914-1920 (Historisk Samfund for Als og Sundeved, 191)</ref>
== Referencer ==
|
