Individualisering: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet intern henvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m stilret |
||
Linje 1:
'''Individualisering''' betyder, at det enkelte [[individ]] er blevet tillagt en øget samfundsmæssig betydning – individet er kommet i centrum hvilket eksempelvis ses af forestillingen om [[Menneskerettigheder|''menneske''rettigheder]]. Men i [[Senmoderne samfund|senmoderniteten]] bruges begrebet oftest i forhold til den måde, hvor individet står alene med ansvaret for sig selv, sine handlinger, og hvad de fører med sig.<ref name=Illeris>Illeris, Knud m.fl. (2009): Ungdomsliv – mellem individualisering og standardisering, Frederiksberg: Samfundslitteratur</ref>
Ungdomsforskeren [[Noemi Katznelson]] skriver således i bogen "''Ungdomsliv – mellem individualisering og standardisering''" på side 39
:"''For de unge indebærer individualiseringen på den ene side en oplevelse af, at der samfundsmæssigt gives næsten grænseløse muligheder for at forme sin egen tilværelse og identitet gennem en lang række individuelle valg af fx uddannelse, arbejde, livsstil, forbrug og meget mere – og på den anden side den uomgængelighed eller ufrihed, der ligger i ikke at kunne fravælge eller frigøre sig fra alle disse muligheder og valg, samt at disse valg, når alt kommer til alt, for en del unge er begrænsede af deres situation, formåen, evner økonomi osv.''"<ref name=Illeris/> Individualisering betyder videre også, at [[familie (menneske)|familien]] i mange sammenhænge må tilpasse sig til den enkelte person. I familien bliver der koordineret og indgået [[kompromis]]er, for at en hverdag fungerer for alle, eftersom der skal være plads til individuel udfoldelse. Fra et individualistisk synspunkt bliver fælleskabet i familien en ramme for at kunne realisere sig selv.
| |||