Peter Eremit: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Præcision: pave Urban -> pave Urban II.
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
m Wikilink
Linje 1:
[[Fil:Roman du Chevalier du Cygne f176v Pierre l'Ermite.jpg|thumb|350px|Peter Eremit viser [[Korstog|korsfarere]] vej til Jerusalem (fransk o. [[1270]]).]]
'''Peter Eremit''' (død [[8. juli]] [[1115]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[munk]], der ledede [[korstog|Folkekorstoget]] i [[1096]] (egentlig var det et korstog bestående af mange [[adel]]smænd af lavere rang). Han regnedes for hellig, og havde mange beundrere. Nogle mener, at han var korstogenes ophavsmand, ved at være en inspiration for [[pave]] [[Urban II]] {{kilde mangler|dato=Uge 19, 2011}}
 
Linje 8:
Da korsfarergruppen under ledelse af Walther Pengeløs nåede frem til [[Ungarn]], måtte de forhindres i at udplyndre lokalbefolkningen. Det skyldtes ren nød, men Peters gruppe opførte sig heller ikke bedre, og da byen Zemun blev angrebet og plyndret, blev en ungarsk hær sat ind mod korsfarerne og slog dem tilbage. Mod slutningen af august 1096 mødtes Walthers og Peters grupper i [[Konstantinopel]]. Disciplinen var ikke blevet bedre, og [[kejser]] Alexios I Komnenos ville have dem raskest muligt videre. En af de vigtigste kilder til oplysninger om Peters liv er i øvrigt kejserens datter, Anna Komnena, der var født i december [[1083]] og endnu ikke fyldt tretten år, da korsfarerne passerede gennem hendes hjemby.
 
Allerede i oktober 1096 var korsfarerne sejlet over til den [[asiaAsien|asiatiske]]tiske del af kejserriget, og rejst i retning af Nikea, men 21. oktober blev de angrebet af selsjuk-[[tyrker]]en Kiliq Arslans kamptrænede styrker. De døde lå i bunker, blandt dem Walther Pengeløs, mens Peter Eremitten overlevede; han døde først 8. juli [[1115]] i sit hjemland. I eftertid beklagede han sig højlydt over, at det var de faldnes manglende tro, der var årsag til, at Gud lod dem mislykkes i at nå frem til Jesu grav. <ref>[[Kurt Villads Jensen|Jensen, Kurt Villads]]: ''Korstogene'' (s. 9-14), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-26321-2</ref>
 
== Referencer ==