Folketingsvalget 1943: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Amjaabc (diskussion | bidrag) m Småret, især sprogligt |
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
||
Linje 1:
'''Folketingsvalget 1943''' blev afholdt den [[23. marts]] [[1943]] og var det eneste valg under [[besættelsen]]. Med 89,5% er dette folketingsvalg det valg med højest valgdeltagelse i danmarkshistorien.<ref>http://www.ft.dk/Folketinget/Oplysningen/Valg/~/media/PDF/om_folketinget/Folketingets_Oplysning/Folketingsvalgene%201913-1953.pdf.ashx</ref> Ved dette valg blev der for første gang brugt [[partibogstav]]er. Ved valget var [[Danmarks Kommunistiske Parti]] forbudt, og Slesvigsk Parti deltog ikke med den officielle begrundelse, at man var for travlt optaget af at kæmpe på [[Østfronten under 2. verdenskrig|Østfronten]] i [[Nazi-Tyskland]]s hære. DKPs tre og Slesvigsk Partis ene ledige mandat forklarer derfor, at udsvingene i de nedenstående partiers mandattal i forhold til valget i 1939 ikke går op.
Mange historikere siger, at valgresultatet viser, at befolkningen støttede "[[samarbejdspolitikken]]" ledet af [[Erik Scavenius]] og [[Thorvald Stauning]]. [[Bertel Haarder]] mener ikke, at valgresultatet viser en bred opbakning til samarbejdspolitikken.<ref>{{cite news|first=Bertel|last=Haarder|title=Nye myter om samarbejdspolitikken|url=http://www.information.dk/112531|accessdate=14. februar 2013|avis=Information|date=21. september 2005}}</ref> Han mener, at det er rigtigt nok, at ved folketingsvalget havde 95 procent af vælgerne stemt på de samarbejdsvenlige partier. Men det er ikke bevis på opslutning bag kollaborationslinjen. Når man stemte på de etablerede partier, var det for at afvise det danske nazi-parti. Han mener, at befolkningen ville have støttet et brud med tyskerne, og Danmark skammede sig over samarbejdspolitikken. Andre forskere, for eksempel [[Bo Lidegaard]], mener at en del kollaboration var den eneste måde danskerne havde for at bevare deres demokrati og beskytte jøderne.{{
{| class="wikitable"
| |||