Marsk: Forskelle mellem versioner

Saltvandsmarsk findes i Danmark ved Nissum Bredning, på østkysten af Fanø og den over for liggende kyst af fastlandet. På steder, hvor der er stor forskel på [[ebbe]] og flod, ligger betydelige strækninger ([[vade]]rne) tørre ved ebbetid. Her findes en rig dyreverden, fx orme og krebsdyr, der hjælper til at sammenkitte slikken, ligesom dyrenes ekskrementer gør slikken frugtbar. Større rolle spiller dog planterne, der efter aftagende dybde ind mod land danner flere karakteristiske bælter. På dybest bund, der ved ebbetid kun delvis tørlægges, vokser foruden alger næsten kun [[Bændeltang|hav-bændeltang]] (''Zostera marina f. angustifolia''). Tangskovene kan være så frodige, at de ved ebbe ligner grønne enge. Tangen virker stærkt sliksamlende og bidrager således til, at bunden med tiden bliver forhøjet, hvilket skaber betingelserne for, at det næste bælte kan opstå. I dette er [[kveller]] den fremherskende plante. Først findes den i spredte eksemplarer, derefter i tæt bevoksning. Mange steder har man for at forøge sliksamlingen ført tætliggende grøfter vinkelret ud fra kysten. I disse grøfter vokser kvelleren meget frodigt og samler store mængder af slik, der med mellemrum kastes op på ryggene mellem grøfterne. Kvellerbæltets inderste rand falder tæt uden for grænsen for normalt højvande. Når bunden er højnet så meget, at den ved flod kun dækkes af omkring 30 cm vand, er der grobund for [[tue]]r af [[andel-græs]]. Dette græs breder sig kraftigt med lange udløbere. Tuerne vokser sammen til et tæt tæppe, og kvelleren kvæles. Spredt i andelgræs-engen vokser også [[Hindebæger|hindebæger]], [[Strand-Asters|strand-asters]], [[Strand-Trehage|strand-trehage]], [[Sandkryb|sandkryb]], [[Hindeknæ|hindeknæ]] (''Spergularia maritima''), [[Strand-Vejbred|strand-vejbred]] og andre tykbladede planter. Hvor landet indad bliver noget højere og mere tørt, afløses andelgræs-engen af harril-eng ([[Sylteng|sylteng]], høj marsk), hvis vigtigste plante er [[Harril-Græs|harril-græs]] (''Juncus gerardi''). Denne eng har en lav vegetation med smalle, stive, græslignende blade. Foruden harril-græs findes flere arter fra forrige bælte og tillige flere nye, hvoriblandt [[engelskgræs]] (''Armeria maritima''), [[Rød Svingel|rød svingel]] og [[Strand-Bynke|strand-bynke]]. Længere inde forsvinder harril-græsset, og engen dannes især af engelskgræs og svingel.

Der findes store områder med brakvands- og ferskvandsmarsk langs kysterne af [[Ringkøbing Fjord]] og [[Nissum Fjord]]. Bedst er forholdene undersøgt ved Ringkøbing Fjord. I fortiden var fjorden mere åben mod havet, vandet var mere salt vand, og der var tidevand. Senere er fjorden i større og større grad blevet afspærret, så fjorden ikke længere er tidevandspåvirket, ligesom saltholdigheden er faldet. Sedimentaflejringen foregår derfor kun ved højvande, der forårsages ved vestenvind og stærk tilstrømning fra åerne. Vandet indeholder kun små mængder faste bestanddele, og slikken indeholder kun få uorganiske stoffer, den dannes væsentlig af 'affald' fra fjordens [[plankton]]. Bundfældninger af sediment er derfor nu langt svagere end tidligere. I den sydlige del af fjorden findes brakvandsmarsk. Som første sliksamler virker en sparsom vegetation af [[Børstebladet Vandaks|vandaks]] (''Potamogeton pectinatus'') og [[Almindelig Havgræs|havgræs]] (''Ruppia maritima''). Når bunden med disse planters hjælp er højnet noget, indfinder sig tuer af andelgræs (kveller-bæltet mangler), som under stadig forøget sliksamling vokser sammen til små øer. Med tiden bliver øerne større og kan til sidst blive landfaste. Imidlertid har der indfundet sig [[Kryb-Hvene|fioringræs]] (''Agrostis stolonifera'') og harril-græs, der efterhånden bliver dominerende ledsaget af væsentlig de samme planter som ved saltvandsmarsk. Sliksamlingen forøges kunstigt ved plantning af [[tagrør]] og [[Strand-Kogleaks|strand-kogleaks]] og ved anlæg af [[dige]]r lodret ud fra kysten. Omkring digerne opstår rolige vige, hvor slikken kan samle sig. Fra digernes rand kan planterne brede sig ud i vandet. Ved kysterne og på grundene i den øvrige del af fjorden dannes ferskvandsmarsk. Som første sliksamler virker her flere arter af ''Chara'', ''Potamogeton'' og ''Myriophyllum'', dernæst store bevoksninger af [[Almindelig Sumpstrå|sumpstrå]] (''Heleocharis palustris''), [[kogleaks]] (flere arter), [[dunhammer]], [[Pindsvineknop|pindsvineknop]] og [[Dynd-Padderok|dynd-padderok]], og når bunden er højnet, indfinder sig eng af fiorin-græs. Mange steder fremmes landdannelsen ved plantning af tagrør og kogleaks. Når marskdannelsen er nået til et vist punkt, der i reglen vil være afhængigt af sliklagets tykkelse, kan den inddiges og derved beskyttes mod det salte vand. Marsken kan nu benyttes både som eng og agerland.

* Almers: ''Marschenbuch'' (3. oplag, Oldenburg 1891);

* Detleffsen: ''Geschichte der holsteinischen Elbmarschen''; Glückstadt 1891;

* Forchhammer: "Strandens Dannelse paa Vestsiden af den jyske Halvø" (i: ''Almenfattelige Afhandlinger og Foredrag'', København 1869);

* [[Børge Jakobsen]]: "Tidevandskysterne" (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur. Bind 4: Kyst, Klit og Marsk''; Politikens Forlag 1969; s. 86-115);

* Rambusch et al.: ''Studier over Ringkøbing Fjord''; København 1900;

* [[Christen Raunkiær]]: "Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation" (i: F''estskrift i Anledning af Borch’s Kollegiums 200-Aars Jubilæum'', København 1889);

* [[Eugen Warming]]: "Fra Vesterhavskystens Marskegne" (i: ''Videnskabelige Meddelelser fra naturhistorisk Forening'', 1890];

* Eugen Warming: "Ekskursionen til Fanø og Blaavand i Juli 1893" (i: ''Botanisk Tidsskrift'', 1894];

* Eugen Warming: ''Dansk Plantevækst'', 1: "Strandvegetationen" (Gyldendal, København 1906).

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69758.pdf N. Kingo jacobsen: "Mandø. Et klit-marskø i Vadehavet" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)]

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0055-PDF/gto_0055_100528.pdf N. Kingo jacobsen: "Jordbundsundersøgelser i Tøndermarsken. En metodisk redegørelse med relation til den postglaciale udvikling" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 55; 1956)]

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69760.pdf Børge Jakobsen: "Landskabsudviklingen i Skallingmarsken" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)]

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0055-PDF/gto_0055_100557.pdf B. Jakobsen & Kr. M. Jensen: "Undersøgelser vedrørende landvindingsmeioder i Det danske Vadehav" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 55; 1956)]

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0091-PDF/gto_0091_72332.pdf Margot Jespersen & Erik Rasmussen: "The morphological development of the Wadden Sea Island of Jordsand since the storm surges in 1976" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 91; 1991)] {{en sprog}} (dansk sammenfatning)

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0075-PDF/gto_0075_71709.pdf Margot Jespersen & Erik Rasmussen: "Jordsand — Erosion und Akkumulation einer Hallig" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 75 (1976)]

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0056-PDF/gto_0056_69607.pdf Jens Tyge Møller: "Afvandingsproblemer i Rejsbymarsken" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 56; 1957)]

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69656.pdf Niels Nielsen: "Nogle Bemærkninger om Marskdannelsen i det danske Vadehav" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938)]

* [http://homepage.ruhr-uni-bochum.de/Max.Rieger/Geo/GeologieSchleswigHolsteins.PDF Max Rieger: ''Geologie und Geomorphologie Schleswig-Holsteins''; Sommersemester 2003] {{de sprog}}

* [http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0698.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XVI (1924), s. 678-679; opslag: Marsk] (ved [[Martin Vahl]])