Helstaten: Forskelle mellem versioner

På dansk side bider særligt [[Christian 8.]] sig fast som hovedpersonen. Som kernen i denne konges politiske tankegang sættes genoptagelsen af [[Frederik 6.]]s helstatstanke fra dennes første kongeår: en ensartet og en dansk helstat, med centrum i rigshovedstaden. Gennem [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], der så vidt muligt skuldeskulle genvindes for danskheden, men ikke politisk og administrativt indlemmes i kongeriget, skuldeskulle [[Holsten]] bindes til denne danske helstat. Som i sin tid [[Caspar von Saldern]] gennem magtstaten og humanismen havde søgt at fremme den tyske, således søgte han at fremme den danske nationalitet. Kongens ulykke var, at han ikke formåede at frigøre sig for sit gemyt og tage klare og utvetydige standpunkter. Som forvaltningsmand ligeså betydende som resultatrig manglede denne åndrige, skønne og vindende konge alle stærke og derfor skabende anlæg. Ved vurderingen af Christian 8. må det dog ikke glemmes, at der sjældent har levet nogen statsmand, der i den grad som han har haft tidsånden og dens vigtigste kræfter imod sig og har lidt under sine mindre begavede forgængeres politiske fejltrin. I den tragedie, der hedder den danske helstats opløsning, er det Christian 8. (og ikke til eksempel [[Ditlev Gothard Monrad|Monrad]] — hvis tragedie mere angik ham selv end den danske stat), der er den tragiske hovedfigur.