Hellebæk: Forskelle mellem versioner

 

Allerede omkring 1. verdenskrig var Hellebæk stort set udbygget. Yderligere udbygningsmuligheder fandtes ikke: mod nord var mulighederne afskårede af [[Kattegat]], mod øst, syd og sydvest af [[Hammermølle Skov]] (en del af [[Teglstrup Hegn]]). Kun mod vest var der yderligere udbygningsmuligheder for det samlede boligområde, men det var ikke på Hellebæks egen jord. Hellebæk var allerede inden [[1. verdenskrig]] vokset sammen med nabobyerne mod vest Ålsgårde, [[Apperup]], [[Boderne (Hellebæk Sogn)|Boderne]] og [[Ellekilde]]. I 1911 blev det opgjort, at den samlede bebyggelse omfattede 1.055 indbyggere, hvoraf 138 levede af landbrug, 54 af fiskeri, 539 af håndværk og industri, 101 af handel og 50 af transport. I 1916 blev det opgjort, at den samlede bebyggelse omfattede 150 gårde og huse med i alt 1.014 indbyggere.<ref>J.P.Trap (1920), s. 70</ref> Bebyggelsen omfattede da kirke, skole, kro, ''Hellebæk Fabrikker'' med ca. 200 ansatte og produktion af klædevarer og bomuldsvarer, børnesanatorium, station for 5. sjællandske kystpolitidistrikt, toldkontrolsted og jernbanestation.<ref>J.P.Trap (1920), s. 71</ref>

 

Tyngdepunktet for det samlede byområde, der snart blev kaldt Hellebæk-Ålsgårde, var gennem hele mellemkrigstiden forsat Hellebæk især i kraft af fabrikken. Mod vest lå bebyggelsen fortrinsvis langs kysten samt langs vejen fra Ålsgårde til Hellebæk station. Syd for jernbanen var forholdene fortsat helt landlige.