Kanslergadeforliget: Forskelle mellem versioner

 

Forliget gavnede landmændene, der fik hjælp til at afvikle deres gæld og støtte til [[eksport]]en. Under forliget blev der vedtaget en lov, der forlængede overenskomsterne og forbød samtidig strejker og lockout i et år. På den måde forhindrede man en [[storkonflikt]].

[[Finansminister]] [[C.V. Bramsnæs]] holdt sig borte fra forhandlingerne om Kanslergadeforliget, fordi han var klar over, at det ville indebære en eller anden [[devaluering|kronenedskæring]], som han var imod. [[P. Munch]] måtte pga. sygdom forlade forligsdrøftelserne før de var afsluttet. P. Munch havde kendskab til handels - forhandlingerne med England og meldte derfor også ud, inden han forlod mødet, at man ikke burde gå under en kurs fra 20, til 22,50 som svarede til den kurs som Australien og New Zealand havde. Venstre ønskede en kurs på 25, og derfor kunne parterne ikke blive enige og efter omkring 18 timers forhandlinger, fandt parterne ud af kronekursen, på 22,40 kr.<ref>Kaarsted (2004), s. 91</ref>