Lund Domkirke: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Det astronomiske ur kom først til domkirken i 1400-tallet.
Linje 1:
[[Fil:Lund domkyrkan2007.jpg|thumb|left|Lund Domkirke]]
[[Fil:Lunddomirkeur2.jpg|thumb|Det astronomiske ur, ''Horologium Mirabile Lundense'', som kom til i 13891425, kan ses i Lund Domkirke.]]
[[Fil:Jätten Finn i Lunds domkyrka.jpg|thumb|right|Den sagnomspundne [[jætte]] [[Jætten Finn|Finn]], der prøver at knække en søjle i krypten.]]
 
'''[[Lund (Sverige)|Lund]] Domkirke''' er Nordens største [[metropolitankirke]]. Grundlagt omkring 1100 og muliggjort ved generøse donationer[[donation]]er fra [[Knud 4. den Hellige|Knud den Hellige]]. Byggeriet blev indledt under [[ærkebiskop Asser]]s tid og [[1. september]] [[1123]] blev kryptens højalter indviet. I [[1145]] stod kirken færdig og blev indviet under stor pomp og pragt må man formode, af [[Ærkebiskop Eskil]]. Den gamle kirke er gennem tiderne blevet ændret og bygget til flere gange, og den kirke vi ser i dag, har ikke meget med den oprindelige [[Lund (Sverige)|Lund]]-domkirke at gøre. De eneste detaljer, der er urørt, er krypten og apsis.
 
== Historie ==
I kirkens halvmørke indre har modearkitekter dog ødelagt mindre, og scenen er sat for, at [[Eskil]] og [[Absalon]] kan vende tilbage og føle sig stedkendte. I kirkens højkor har dramatiske episoder i Danmarkshistorien udspillet sig, for her var ikke bare mødesal for domkapitlet, men også for topkonferencer mellem kongen, adelen og gejstligheden. Her er [[Valdemar 2. Sejr]] blevet kronet af ærkebispkop [[Anders Sunesen]]. Her blev ærkebispskop [[Jens Grand]] i [[1294]] arresteret af [[Erik 6. Menved|Erik Menveds]] bror [[Christoffer 2.|Christoffer]]. Kunne kirkens mure tale, ville man blive indviet i mange hemmeligheder om Danmarks middelalder.
Byggeriet blev indledt under [[ærkebiskop Asser]]s tid, og [[1. september]] [[1123]] blev kryptens højalter indviet. I [[1145]] stod kirken færdig og blev indviet under stor pomp og pragt, må man formode, af [[ærkebiskop Eskil]]. Den gamle kirke er gennem tiderne blevet ændret og bygget til flere gange, og den kirke vi ser i dag, har ikke meget med den oprindelige [[Lund (Sverige)|Lund]]-domkirke at gøre. De eneste detaljer, der er urørt, er [[krypt]]en og [[apsis]].
 
I kirkens halvmørke indre har modearkitekter dog ødelagt mindre, og scenen er sat for, at [[Eskil]] og [[Absalon]] kan vende tilbage og føle sig stedkendte. I kirkens højkor har dramatiske episoder i Danmarkshistorien udspillet sig, for her var ikke bare mødesal for domkapitlet, men også for topkonferencer mellem kongen, adelen[[adel]]en og gejstligheden[[gejstlighed]]en. Her er [[Valdemar 2. Sejr]] blevet kronet af ærkebispkopærkebiskop [[Anders Sunesen]]. Her blev ærkebispskopærkebiskop [[Jens Grand]] i [[1294]] arresteret af [[Erik 6. Menved|Erik Menveds]] bror [[Christoffer 2.|Christoffer]]. Kunne kirkens mure tale, ville man blive indviet i mange hemmeligheder om Danmarks [[middelalder]].
I krypten står kisten med den sidste danske biskop i Lund, [[Peder Winstrup]]. Den nok så hæderværdige bisp [[Anders Sunesen]] må nøjes med en mere beskeden grav i kirkens tværskib. Ved Anders Sunesens sarkofag stilles der hvert år fra den 15. juni, [[Valdemarsdag]]en, et [[Dannebrog]]sflag op. Ifølge sagnet var det jo ham, der greb Dannebrog i [[Slaget ved Lyndanisse]]. Flaget står i kirken til midsommerdagen, der var Anders Sunesens dødsdag i 1228. Dette har fundet sted siden 1969 – traditionen er altså startet 750 år efter slaget ved Lyndanisse.
 
I krypten står kisten med den sidste danske biskop i Lund, [[Peder Winstrup]]. Den nok så hæderværdige bisp [[Anders Sunesen]] må nøjes med en mere beskeden grav i kirkens tværskib. Ved Anders Sunesens [[sarkofag]] stilles der hvert år fra den 15. juni, [[Valdemarsdag]]en, et [[Dannebrog]]sflag op. Ifølge sagnet[[sagn]]et var det jo ham, der greb Dannebrog i [[Slagetslaget ved Lyndanisse]]. Flaget står i kirken til midsommerdagen, der var Anders Sunesens dødsdag i [[1228]]. Dette har fundet sted siden [[1969]]traditionen[[tradition]]en er altså startet 750 år efter slaget ved Lyndanisse. <ref>http://www.skaanskfremtid.dk/sf_art/sf22_a2.html</ref>
Blandt de mange indskrifter der er mejslet uforgængeligt i domkirkens sten findes også et mindre om "''den store jammer, der skete ved Lund år 1525 efter Sankt Marcus' dag. Der blev over 1500 skudt til døde og slagne, det monne de skånske enker vel klage oger.''" De klagende blev enker efter brave skånske bønder, der under ledelse af [[Søren Norby]], som forblev [[Christian 2.]] evigt tro, kæmpede mod en adelshær under anførsel af [[Frederik 1.]]s holstenske general [[Johan Rantzau]].
 
Blandt de mange indskrifter der er mejslet uforgængeligt i domkirkens sten findes også et mindre om "''den store jammer, der skete ved Lund år 1525 efter Sankt Marcus' dag. Der blev over 15001.500 skudt til døde og slagne, det monne de skånske enker[[enke]]r vel klage ogerover.''" De klagende blev enker efter brave skånske bønder, der under ledelse af [[Søren Norby]], som forblev [[Christian 2.]] evigt tro, kæmpede mod en adelshær under anførsel af [[Frederik 1.]]s holstenske general [[Johan Rantzau]].
[[Palle Lauring]] skriver i bogen "Danmark i Skåne": ''"Rantzaus skånske borgerkrig er den blodigste bondefejde i Danmarks historie. Her lærte de danske bønder, hvad oldenburgerne og deres tyske venner mente om bønder. Det var den tyske feudalisme, der skyllede ind over grænserne, for ikke at skylle endeligt ud igen før 1849, det var [[Jyske Lov|jyske]], [[Sjællandske Lov|sjællandske]] og [[Skånske Lov|skånske lov]] og Danmarks [[Magna Carta]], håndfæstningen af 1282, der blev nedsølet i blod. De danske bønders og de danske fri mænds dødssaga. Her ved Lund. Det monne de skånske enker vel klage over."''
 
[[Palle Lauring]] skriver i bogen "''Danmark i Skåne"'': ''"Rantzaus skånske borgerkrig er den blodigste bondefejdebonde[[fejde]] i Danmarks historie. Her lærte de danske bønder, hvad [[Oldenburg (adelsslægt)|oldenburgerne]] og deres tyske venner mente om bønder. Det var den tyske [[feudalisme]], der skyllede ind over grænserne, for ikke at skylle endeligt ud igen før [[1849]], det var [[Jyske Lov|jyske]], [[Sjællandske Lov|sjællandske]] og [[Skånske Lov|skånske lov]] og Danmarks [[Magna Carta]], håndfæstningen af [[1282]], der blev nedsølet i blod. De danske bønders og de danske fri mænds dødssaga. Her ved Lund. Det monne de skånske enker vel klage over."''
 
== Det astronomiske ur ==
Domkirkens ur med det [[latin]]ske navn ''Horologium mirabile Lundense'', står lige ved hovedindgangen. To gange om dagen spiller det [[hymne]]n ''In dolci jubilo''. I hele Europa findes der kun tre lignende ur, og dette kom til Lund Domkirke omkring [[1425]]. I [[1837]] fungerede det ikke mere å godt, og blev taget fra hinanden og sat væk. I [[1923]] blev det imidlertid rekonstrueret, blandt andet med hjælp fra danskeren Julius Bertram-Larsen. <ref>http://www.taarnurmageren.dk/html-sider/bertram%20larsen.htm</ref> Øverst på uret ses to [[ridder]]e, der markerer døgnets timer ved slå [[sværd]]ene mod hinanden. Under er det [[astronomi]]ske ur, der blandt andet visr [[månefase]]rne. To gange dagligt spiller domkirkens mindste [[orgel]], der er inde i uret, [[hymne]]n ''In dulci jubilo'', mens seks træfigurer - [[De hellige 3 konger]] med tjenere - passerer og bøjer hovederne for figurer af [[jomfru Maria]] og [[Jesusbarnet]] på tronen i centrum. <ref>http://www.kulturportallund.se/index.php?option=com_content&view=article&id=512:uret-laes-mer&catid=84&Itemid=238&lang=sv
</ref>
 
== I litteratur ==
* Lund Domkirke danner rammen for en scene i [[Kriminalroman|kriminalromanen]] ''[[Men mor kom ikke]]'' af [[Birgitte Bidgau-Davidsen]], hvor [[Vicepolitikommissær|vicepolitikommisær]] [[Karsten Bruun]] møder krigs[[krigsveteranenveteran]]en Finn Søndergård.
 
== Henvisninger ==
<References />
 
== Se også ==
Line 20 ⟶ 30:
* [[Lund Stift]]
 
== Eksterne henvisningerlænker ==
{{Commonscat|Lunds domkyrka}}
* [http://www.lundsdomkyrka.org Domkirkens hjemmeside] {{sv sprog}}