Rige (biologi): Forskelle mellem versioner

Traditionelt delte man kun op i to riger, [[dyr]]eriget og [[plante]]riget. Senere fik også [[svampe]], [[protister]] og [[bakterier]] hver deres rige. Det skulle vise sig, at inddelingen ikke repræsenterer organismernes slægtskab korrekt. Der er således protister, som er nærmere beslægtet med svampe end de er med andre protister, som til gengæld er nærmere beslægtet med planter. Desuden debatteres det, om [[arkæer]], tidligere regnet som bakterier, faktisk er nærmere beslægtet med alle andre organismer end bakterierne. Kun dyreriget, planteriget og [[svamperiget]] betragtes derfor stadig som [[Monofyletisk gruppe|monofyletiske grupper]], grupper som kun inkluderer samtlige efterkommere af én fælles stamform. De andre riger betragtes ikke længere som gyldige systematiske kategorier, men anvendes dog stadig af praktiske årsager i andre sammenhænge.

| - Mere komplekse encellede organismer og [[alge]]r: De fleste grupper har DNA forbundet med protein til [[kromosom]]er. Kernehinder enkle eller dobbelte. [[Kloroplast]]er findes/findeskan ikkeforefindes. Cellevæg findeskan /findes ikkeforefindes. Formering via befrugtning og celledeling. Autotrofe eller heterotrofe gennem [[fagocyst]]er. Flageller består af 9 + 2 fibriller. Én- eller flercellede. Nervesystem findes ikke eller er primitivt. Aerob. Livscyklus mest haploid, men diploide findes. Sporedannelse findes, men er sjælden.