Stovner: Forskelle mellem versioner

'''Stovner''' er en [[bydel|administrativ bydel]] i [[Norge]]s hovedstad, [[Oslo]], havermed 29 .746 indbyggere per 1. januar 2010 og et areal på 8,2 km².

Stovner ligger nordøst i det nordøstlige Oslo. Bydelen grænser til [[Nittedal]] kommune i nord, [[Skedsmo]] kommune i nord og øst og [[Lørenskog]] i øst. I syd grænser Stovner til nabobydelen [[Alna]] med [[Ellingsrud]] og [[Østmarka]]. I vest grænser Stovner til nabobydelen [[Grorud]]. Stovner bydel ligger tæt indtilpå [[Gjelleråsmarka]], som er et populært skovområde i nord. I vest ligger [[Lillomarka]] og i syd ligger [[Østmarka]].

Bydelen har siden tidlig i [[middelalderen]] været et landbrugsområde. Gennem Stovner gik også hovedvejen ([[Oldtidsveien]]) fra Oslo til [[Romerike]] og videre til [[Trondheim]]. Først som en sti derhvor dyrerne havde været de første ingeniører, en vej som vi i dag kender som oldtidsveien. Senere i år [[1777]] blev en ny og efter datidens standard, bedre vej bygget vest i Stovner, næsten der hvor Trondheimsvejen går i dag. Denne næsten tusenårigetusindårige gennemfart af dyr og mennesker bidrobidrog har gjorttil at Stovner også har lange traditoner medfor gæstgiverier og skydsvirksomhed.

Den fine [[nordmarkitt]]en som findes langs Trondheimsvejen blev meget populær som sten til mange præktigeprægtige bygværkbygningsværker vedi sluttenslutningen af [[1700-tallet]]. En mangfoldig stenhuggervirksomhed opstod derfor langs Trondheimsvejen fra Stovner til Årvoll. Noget også Stovner blev en del af. Løverne udenfor [[Stortinget]] er hugget i denne [[granittgranit]]stenensten.

Rundt årOmkring [[1900]] blev den østlige del af Stovner udparselleretudparcelleret til boligtomterboliggrunde, en del af bydelen somder i dag udgør det som nu kaldes Gamle Stovner og Høybråten. Høybråten voksede raskthurtigt til at blive et centrum, med skole, biograf og butikker. De øvrige arealerne iarealer var fremdeles landbrugsarealer i mange år, dermed tolv større og mindre gårder var i driftgårde.

I de næste tres år boede der ca 1800 indbyggere i Stovner, indtil Oslo kommune besluttetbesluttede ydderligere udbyggingudbygning i år [[1965]]. Billedet til venstre viser Trondheimsvejen med Stovner helt øverst i billedet.

Kommunen ekspropriereteksproprierede de genværendetilbageværende landbrugsarealerlandbrugsejendomme, og en storstillet udbyggingudbygning kom i gang. DetteDet er i dag ny bebyggelse, med hvert sit særpregsærpræg, somder nu hedder Vestli, Fossum, Haugenstua, Smedstua og Rommen. Og selvfølgelig den ældste bebyggelse på Gamle Stovner og Høybråten som faktisk ikke er så gammel længerendda. For de fleste af de gamle husernehuse er enten revet ned eller bygget om.

Efter bystyrets beslutning om barekun 15 bydele fra [[2004]], bliver ogsåblev Høybråten også en del af Stovner bydel. DaPå harden måde blev den oprindelige «''Høybråten og Stovner»'', som harblev været adskilletadskilt efter bydelsordningen i 1973, atter blivet samlet. I løbet af en periode på tredive år øgteøgedes indbyggertallet til ca. 27.885 innbyggere indbyggere.

Stovner bydel er deletdelt ind i mindre områder med Vestli, som i hovedsakhovedsagelig er bebygget med terrasseblokker og rækkehuse. Øvre del af Rommen, som er bebygget med eneboligerenfamilieshuse. Fossum, som er bebygget med høje og lave blokkerblokke. Haugenstua og Smedstua som også er bebygget med blokkerblokke, og Gamle Stovner som består af eneboligerenfamilieshuse og rækkehuse. EneboligerEnfamilieshuse findes også påi Høybråten med nogen rækkehuse og blokkerblokke inneind i mellem. Den sidste tilvækstentilvækst tili bydelen er Tangerud, som bleblev færdigstilletfærdiggjort fortil indflyttingindflytning med rækkehuse og eneboligerenfamilieshuse i perioden [[2001]]-[[2003]].

PåI søndreden sydlige del af Rommen som ligger i bydelens sydvestresydvestlige del, haverhar en række større og mindre bedriftervirksomheder etableret sig, så som Bankenes BetalingsSentral, BCA Autoauksjon, Hydro Gas and Chemicals AS og NKL.

Jordan fabrikker haddehavde også sin produktion her, indtil den blev flyttet til Flisa i 2000. Ved årsskiftet 2001/2002 var der registreret 6502 arbejdspladser i bydelen.

Ved siden av industrifeltetindustriområdet ligger Rommen boldfelt, der ogsåhvor delerdele af [[Norway cup]] spildesspilles hver sommer. Andre idrettsanlægidrætsanlæg i bydelen er Stovnerbanen, Vestlibanen, Jesperud kunstgressbane, Haugenstuahallen og Stovnerhallen. I skovkanten ved Vestli haverhar Høybråten og Stovner idrettslag bygget en lidenlille slalåmbakkeslalombakke med skilift, til glæde for store og små.

Og for langrendsentusiaster findes der en ca. 3 km lang lysløype i det samme område. I tillæggDesuden haverhar bydelen en række mindre boldfæltboldbaner. NordvestI iden nordvestlige del af bydelen finneser detder en 9-hullshullers golfbane. ForudenUdover nærhed til skoven haverhar bydelen mange grønne fæltområder inde i mellem bebyggelsen med et godt utbyggetudbygget net af gangvejsnetgangstier gennem hele bydelen.

[[Fil:Stovner senter.jpg|right|thumb|''Stovner Senter set fra [[Romsås]], med Stovner politistation nede til høyrehøjre på billedet'' {{byline|C. Hill|2=2007}}]]

Bydelen haverhar flere nærkøbmænd og supermarkeder i tillægg tilforuden Stovner Senter, somder ikke bare er bydelens største indkøbscenter, men også et af de største i Oslo. Bydelen har to kommunale lægecentre og en fælles hælsestation. Bydelen haverhar godgode kommunikationforbindelser ind til Oslo sentrum. På [[T-banen i Oslo|T-banen]], linje 5, haverligger stationerne [[Vestli Station|Vestli]], [[Stovner Station|Stovner]] og [[Rommen stasjonStation]]er i bydelen med afgang mindst hvert kvarter. Rejsetiden med T-banen til [[Jernbanetorget Station|Jernbanetorget]] ([[Oslo- Centralstation|Oslo S]]) er ca. 25 minutter. Lidt længrelængere mod syd i bydelen går lokaltoget til og fra [[Høybråten stationStation]] og [[Haugenstua stigbrættStation]]. Lokaltoget tarbruger digca. til15 Oslo Sentralbanestasjonminutter på ca.turen 15til minutterOslo S.