| slægt_da =#REDIRECT [[Bøg]] ▼{{taxobox2
| navn = Bøg
| farve = lightgreen
| billede = Fagus-sylvatica-DK.JPG
| billedbredde = 310px
| billedtekst = Bøgen ved midsommer.
| rige = Plantae ([[Plante]]r)
| division = Magnoliophyta ([[Dækfrøede planter]])
| klasse = Magnoliopsida ([[Tokimbladede]])
| orden = Fagales ([[Bøge-ordenen]])
| familie = Fagaceae ([[Bøge-familien]])
| slægt = Fagus
| art = F. sylvatica
| binomialnavn = Fagus sylvatica
| binomial_autoritet = [[L.]]
}}
[[Fil:Fagus sylvatica MHNT.BOT.2010.6.81.jpg|thumb|''Fagus sylvatica'']]
[[Fil:Fagus sylvatica MHNT.BOT.2004.0.312.jpg|thumb|''Fagus sylvatica'']]
__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (11. [[februar]] 2013) i denne artikel -->
'''Almindelig Bøg''' (''Fagus sylvatica'') eller blot '''Bøg''' er et op til 35 m højt, [[løvfældende]] [[træ (organisme)|træ]] med en tæt [[krone (plantedel)|krone]], som er bredt hvælvet. [[Frø (plantedel)|Frø]] og [[Blad (plantedel)|blade]] indeholder det [[gift]]ige [[alkaloid]] fagain. Løvet er langsomt nedbrydeligt og danner [[morr]] på sur bund. Træet kan normalt blive 250 år gammelt. Danmarks højste bøgetræ står syd for Viborg.{{kilde mangler|dato=september 2015}}
Bøgetræet fik i løbet af [[romantikken]] status som dansk nationaltræ (i modsætning til [[Egetræ|egen]], der opfattedes som enevældens træ) og indgik også i den danske [[Der er et yndigt land|nationalsang]]. Bøgen kom til at stå for det brede folk (og folkestyret), fordi den endnu i slutningen af 1800-tallet udgjorde mere end halvdelen af det danske skovareal, hvilket blev afspejlet af nationalromantikkens malere og digtere <ref>[http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/nationalsymboler/ Naturstyrelsen: ''Nationalsymboler fra den danske plante- og dyreverden'']</ref>.
== Beskrivelse ==
Almindelig Bøg er et stort, [[løvfældende]] [[træ (organisme)|træ]] med en tæt [[krone (plantedel)|krone]], som er bredt hvælvet. [[Stamme (plantedel)|Stammen]] er tydeligt gennemgående til toppen. [[Bark (plantedel)|Barken]] er først brun og blank, men senere bliver den grå og glat. [[Knop (plantedel)|Knopperne]] er spredte, udspærrede, lange og spidse. [[Blad (plantedel)|Bladene]] er læderagtige og ovale med hel og bølget [[Bladrand|rand]]. Oversiden er blankt mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. [[Høstfarve]]n er rødbrun. Bøgen [[Blomstring (botanik)|blomstrer]] kort efter [[løvspring]] tidligt i [[maj]]. Træet blomstrer først fra 40-50 års alderen, og selv da ikke hvert år. Hanlige og hunlige [[blomst]]er sidder i adskilte rakler, men de er ikke særligt synlige. [[Frugt]]erne er trekantede [[nød]]der, som sidder i piggede skåle med tre klapper. Frøene er nemme at opbevare [[Spiring (plante)|spirer]] villigt, hvis altså frøene er blevet bestøvet.
[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] er meget højtliggende, og det er tæt forgrenet med mange, fine rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 35 x 20 m (50 x 30 cm/år). Målene kan anvendes ved udplantning.
== Voksested ==
Bøg findes overalt i det vestlige [[Europa]], hvor den indgår i blandede [[løvskov]]e på [[Næringsstof (plantenæring)|næringsrig]], [[Dræning|veldrænet]] og [[kalk]]rig bund. I [[Danmark]] findes den i næsten alle større løvskove, f.eks. i [[Hareskoven]] nordvest for København. Det er dog sjældent på [[Læsø]], [[Anholt]] og i dele af [[Nordjylland]].
== Anvendelse ==
Den kan anvendes spredt i [[Læhegn|læplantninger]], i den indre del af [[Vildtremise|vildtplantninger]] og [[skovbryn]]. Bøg angribes af voksklædte stammelus.
Bøgen sætter med års mellemrum store mængder af frø ([[Bog (bøgens nødder)|bog]]), der gerne ædes både af fugle og pattedyr. [[Hjort]]evildt æder [[Skud (botanik)|skud]] af unge bøge. Ved jævnlig (gentagne) [[Beskæring af planter|beskæringer]] tåles beskæring i hele levetiden. Bøgen er ikke egnet nær [[kyst]]erne i Vest- og [[Nordjylland]]. Unge [[plante]]r tåler ikke frost.
Bøgen er et af vore danske nationalttræer og er et vigtigt [[Danske skovtræer|skovtræ]], men bruges også til [[Hækplanter|klippede hække]] imellem haverne.
== Sorter ==
En liste over [[kultivar]]er:
* ''Fagus sylvatica'' 'Asplenifolia' (smalle, bregneagtige blade)
* ''Fagus sylvatica'' 'Atropunicea' (forbedret "blodbøg" med blankt, mørkerødt løv og orange til gulbrun høstfarve)
* ''Fagus sylvatica'' 'Dawyck' (søjleform med talrige, lodrette hovedgrene)
* ''Fagus sylvatica'' 'Pendula' (hængebøg)
* ''Fagus sylvatica'' 'Purpurea Pendula' (hængende "blodbøg")
* ''Fagus sylvatica forma purpurea'' (den klassiske, udvalgte blodbøg, som ikke er farvesikker)
== Se også ==
* [[Bog (bøgens nødder)]]
* [[Bøgeskov (plantesamfund)]]
* [[Fagetalia sylvaticae]] (plantesamfund i [[Bøgeskov (plantesamfund)|bøgeskove]])
== Kilder ==
* Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.
* [http://www.skov-info.dk/haefte/13.htm Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger]
* [http://www.trae.dk/Dokumenter/Dokument.asp?DokumentID=113 Bøg – trae.dk]
* [http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=111 Bøg (Fagus sylvática) – skoven-i-skolen.dk]
* Porse, Sten. ''Plantebeskrivelser'', DCJ 2003 (CD-Rom).
== Eksterne henvisninger ==
* [http://linnaeus.nrm.se/flora/di/faga/fagus/fagusyl.html Arne og Anna-Lena Anderberg: ''Den virtuella floran'', Naturhistoriska riksmuseet] {{sv sprog}}
{{Fugleognatur|3597}}
{{Commonscat|Fagus sylvatica}}
* [http://www.zwoje-scrolls.com/troll/ Vrange bøge]
== Noter ==
{{reflist}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Træer]]
[[Kategori:Tømmertræer]]
[[Kategori:Hækplanter]]
[[Kategori:Træer og buske (naturkanon)]]
[[Kategori:Bøg]]
| 