Skuespiller: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved DNAofMusic, fjerner ændringer fra 2.166.167.182 (diskussion | bidrag)
→‎Etymologi: Diverse småforbedringer. Der mangler stadig i høj grad kilder til denne artikel.
Linje 1:
{{Kilder}}
En '''skuespiller''' er en person, der agerer i en dramatisk tekst og arbejder i [[teater]], [[film]], [[tv]] eller [[radio]]. Skuespillere kan også optræde som sangere, dansere, stand-up'ere eller lægge stemme til en rolle i [[tegnefilm]]. En kvindelig skuespiller benævnes '''skuespillerinde'''.
 
En '''skuespiller''' er en person, der agerer i en dramatisk tekst og arbejder i [[teater]], [[film]], [[tv]] eller [[radio]]. Skuespillere kan også optræde som sangere, dansere, stand-up'ere eller lægge stemmestemmer til en rolleroller i [[tegnefilm]]. En kvindelig skuespiller kan benævnes '''skuespillerinde'''.
 
== Etymologi ==
Oprindelsen til det danske ord ''skuespiller'' er det tyske ''Schauspieler''. Det græske ord for skuespiller, ''hypocritehypokritēs'', betyder 'at foregive', 'at agere' eller 'den, der svarer koret'. Skuespilleren er således den, der handler under opdigtede omstændigheder og ved at foregive at være en anden . En tidlig dansk betegnelse for skuespillereskuespiller var 'aktører'aktør'', jf. den engelske betegnelse for skuespillerenskuespiller: ''actor''. Aktøraspektet henviser til skuespilleren som en handlende/agerende person. 1800-tallets betegnelse for personerne i et skuespil var 'de handlende' eller 'de agerende'.
 
== Historie ==
Line 21 ⟶ 23:
:''Tilpas handlingen til ordet og ordet til handlingen, med den særlige begrænsning at du ikke overskrider naturens egen beskedenhed. For alt der overgøres sådan har ikke noget med spillets formål at gøre, som altid har været og stadig er at holde et spejl op for naturen; at vise dydens hendes træk, håne hendes billede af sig selv, og vise selve tidsånden sin egenart og sit udtryk. Hvis det overgøres eller er for svagt, vil det – selv om det får den uvidende til at grine – få kenderen til at græmme sig. Og kenderens dom opvejer en hel sal af de andres. Årh! Jeg har set og hørt skuespillere, som andre har rost til skyerne, skuespillere – de kunne hverken tale eller gå som kristne, som hedninge eller som mennesker – der spankulerede og brølte sådan at man skulle tro at en eller anden elendig omrejsende håndværker havde lavet dem på en dårlig dag, så elendigt imiterede de det menneskelige.''
 
Først i 1700-tallet begyndte intellektuelle overvejelser om, hvori skuespillerens kunst består og hvad skuespilleren gør og kan. Franskmanden Dennis Diderot skrev i 1777 ''Dialog om skuespilkunsten'' (dansk 1949) og rejste spørgsmålet om skuespilleren er 'koldvarm' eller 'varmkold'. Altså om skuepilleren føler noget eller forstiller sig.
 
En egentlig systematisk undersøgelse af skuespillets teknik kom først med den russiske skuespiller, instruktør og teaterleder [[Konstantin Stanislavski]] (1863-1938). Han brugte et helt liv på at udforske metoder til at opnå skuespillerens realistiske, overbevisende og inspirerede ageren på scenen og hans arbejde har lige siden været referencepunkt for den vestlige verdens skuespilteknik.
Line 27 ⟶ 29:
Kernen i Stanislavskis teknik var indlevelse og virkelighedsforbundet fantasi, således at skuespillerens ægte følelser og sande adfærd kunne vækkes for dermed at overbevise publikum om det virkelige i den fiktive situation. Dermed evner skuespilleren at rive publikum med i en overbevisende fremstilling.
 
Over for Stanislavskis indlevelse hævdede tyskeren [[Bertolt Brecht]] (1898-1956), at skuespillerens vigtigste teknik var ''Verfremdung'' (fremmegørelsefremmedgørelse), idet dethan mente at skuespilkunst drejer sig om at få publikum til at reflektere over handlingen i et stykke ved at gøre det velkendte fremmed.
 
Brechts overvejelser har stadig indflydelse på den europæiske tankegang, hvorimod Stanislavskis arbejde især videreførtes og -udvikledesblev videreudviklet i USA. I 1929 grundlagdes ''The Group Theatre'' – en sammenslutning af ca. 30 skuespillere, instruktører og forfattere, der havde det erklærede mål at gøre Stanislavski kunsten efter eller ligefrem at forbedre hans teknik. ''The Group'' bestod kun i 10 år, men lagde grunden til en række verdensberømte skuespilteknikker og dermed til det 20. århundredes amerikanske dominans på filmområdet. Forfatteren Arthur Miller og filminstruktøren Harold Clurman var med i gruppen.
 
Med hensyn til skuespilteknik skilte tre sig ud fra ''The Group'':
 
* [[Lee Strasberg]] (1901-82). Med noget der lignede fanatisme jagtede Strasberg den ægte følelse hos skuespilleren. Han grundlagde [[Actors Studio]], som dominerede 40'ernes, 50'ernes og 60'ernes skuepilteknik. Skuespillere som [[Marilyn Monroe]], [[James Dean]] og [[Montgomery Clift]] var blandt hans elever. I dag driver bl.a. [[Al Pacino]] Actor'sActors Studio videre.
 
* [[Stella Adler]] (1901-92). Adler var den der videreførte Stanislavskis arbejde mest loyalt. Hun lagde især vægt på 'de givne omstændigheder' i forlængelse af sine samtaler med Stanislavski. Hun oprettede sit eget studio [[SAS]] (Stella Adler Studio), der stadig eksisterer. Blandt hendes elever kan nævnesvar [[Marlon Brando]] og [[Robert de Niro]].
 
* [[Sanford Meisner]] (1905-97) udviklede sin egen metode kaldet 'repetitions-teknik' eller 'Meisner-teknik', som i dag er en af de mest udbredte. Han underviste i en menneskealder på [[Neighborhood Playhouse]], hvor han formulerede en definition på skuespil som nyder bred anerkendelse: '"at spille skuespil er at leve sandfærdigt under opdigtede omstændigheder'". Blandt hans mest kendte elever er [[Sandra Bullock]], [[Robert Duvall]], [[Diane Keaton]] og [[Susan Sarandon]]. Også instruktøren [[Sydney Pollack]] og forfatteren [[David Mamet]] er uddannet af Meisner.
 
Disse tres videreudvikling af Stanislavskis teknik har fået den upræcise overskrift ''method-acting''. Det er en populær misforståelse af ''The methodMethod'', at skuespilleren 'bliver' rollen{{Kilde mangler}}, men realiteten er, at alle tre teknikker udgør en skridt- for-skridt skridt-metode til at opnå skuespillerens overbevisende, medrivende og usynlige præstation.
 
Der er endnu i dag ganske stor forskel på den amerikanske og den europæiske spillestil. Det amerikanske ideal er – i forlængelse af Stanislavski – at være 100 % naturtro gennem indlevelse, mens der i den kontinentale europæiske stil er en større tendens til at gestalte en rolle og dermed distancere sig fra den.
 
=== Uddannelse ===
 
I Danmark findes både uddannede og selvlærte skuespillere. Der er intet arbejdsgiverkrav om uddannelse, og titlen ''skuespiller'' er ikke en beskyttet titel.
 
Der findes tre statsstøttede skuespillerskoler og ét statsstøttet musicalakademi samt et par privatskoler i landet, der nyder professionel anerkendelse.
 
[[Statens Teaterskole]] i København, Skuespillerskolenskuespilleruddannelsen v/ved [[Aarhus Teater]], SkuespiluddannelsenSkuespillerskolen i Odense, samt [[Det Danske Musicalakademi]] i Fredericia er offentligt støttet. Danmarks 4. skuespillerskole [[Ophelia (skuespillerskole)]],beliggende på Gasværksvej på Vesterbro samt [[Film/Teaterskolen Holberg]] i København, er private metodeskoler.
 
== Se også ==