Versionen fra 3. dec. 2015, 18:42 redigér Dannebrog Spy (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 36.728 edits m Internt link ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. mar. 2016, 13:19 redigér fjern redigering Dannebrog Spy (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 36.728 edits m Opdateret buslinier Gå til næste forskel →
Linje 89: Selve busserne fordeler sig på talrige linjer. Rent praktisk skelnes mellem en række forskellige typer linjer. Almindelige linjer (fx linje 1812) kører på faste tidspunkter, og har mange stoppesteder. Disse linjer har ikke nogen særlige kendetegn, og kører mellem alle københavnske bydele på kryds og tværs af byen. En del busser kører ind mod centrum, og en del kører på tværs af byen. [[A-bus]]serne (fx [[linje 5A]]) kører hele døgnet kontinuerligt uden faste tider, men der tilstræbes, at der er 5-7 minutter mellem hver afgang i dagtimerne. A-linjerne har ligeledes mange stoppesteder. Linje 5A er med 65.000 daglige passagerer Danmarks (og [[Nordeuropa]]s) mest benyttede buslinje.<ref>[http://www.afajcd.dk/default.asp?Action=Details&Item=616 www.afajcd.dk] Om Linje 5A</ref><ref>[http://www.cphpost.dk/news/local/87-local/46209-bus-company-looking-for-few-good-minority-women.html www.cphpost.dk] Om linje 5A</ref> [[Ekspresbus\|E(kspres)-busserne]] (fx linje ~~330E~~30E) ~~kører~~er ~~ofte~~hurtige ~~på en almindelig linje, men standser~~og ~~færre~~direkte ~~steder~~linjer ~~end~~med ~~den~~få ~~almindelige~~stop ~~rute~~undervejs. Linjerne kører ~~som regel~~ kun i myldretiderne eller dagtimerne, og kun på hverdage. Nogle af E-buslinjerne hed indtil 2009 [[Pendulbus\|P(endul)-busser]] (fx linje 591P), og kører mellem en station og et uddannelsesområde, industriområde ell.lign. Ligeledes blev de tidligere [[Hurtigbus\|H(~~urtig~~urtigbus)]]-linjer i 1989 omdannet til E-linjer. [[R-Net\|R-nettet]] er en række lokale bus- og toglinjer, som er vigtige pendlerstrækninger.<ref>[http://www.moviatrafik.dk/omos/busser/Pages/rnet.aspx www.moviatrafik.dk] Om R-nettet</ref> R-nettet kører på faste minuttal med halvtimesdrift på hverdagene og heltimesdrift aften og weekend<ref>[http://www.nemttilalt.dk/ www.nemttilalt.dk/] Om R-nettet</ref>. [[S-bus]]serne (fx [[linje 250S]]) er gennemgående linjer, hvor de busnumre der ender på 00, kører på tværs af s-togsnettet, mens busser, der ender på 50, kører til og fra Københavns centrum. Busserne har forholdsvis få stop, og kommer derfor hurtigere frem. [[Servicebus]]serne (fx linje 847) er [[handicap]]venlige busser til brug for ældre og [[kørestol]]sbrugere. Typisk kørende i timedrift i dagtimerne, og som ringlinjer betjener de hver deres bydel. Linje 113: København har et veludbygget system af jernbaner, der omfatter S-tog, metro og regionaltog. Indtil 1972 var der ligeledes sporvogne. Med tre strækninger fra [[Klampenborg]], [[Hillerød]] og [[Farum]] i nord og tre andre strækninger fra [[Frederikssund]], [[Høje-Taastrup]] og [[Køge]] i vest og syd, forbinder S-banen København og Frederiksberg med både de nære og de lidt fjernere forstæder. Ringbanen kører gennem brokvartererne mellem [[Ny Ellebjerg]] og [[Hellerup]] via [[Flintholm]]. Den første S-toglinje blev indviet i [[1934]] mellem Frederiksberg og Klampenborg, og det resterende net er kommet til løbende, så S-banenettet i dag omfatter 84 stationer (heraf 31 i de centrale zoner 1 og 2) og ca. 170~~ ~~ km dobbeltspor. Der foretages cirka 357.000 S-togs-rejser i døgnet. Driften varetages af DSB med de såkaldte 4. generations S-tog fordelt på 104 8-vognstogsæt ([[litra SA]]) og 31 4-vognstogsæt ([[litra SE]]). De centrale stationer har flest passageromstigninger med Hovedbanegården og Nørreport som de travleste. S-banen er den eneste traditionelle [[bybane]] i Danmark, og kan sammenlignes med [[Berlins S-Bahn\|S-Bahn i Berlin]] eller [[London Underground]]. S-banen er driftsmæssigt helt adskilt fra andre jernbaner. Metroen i København har 22 stationer, der kører gennem de indre bydele, samt til Amager med Københavns Lufthavn og Ørestad. Den første linjer blev indviet i 2002, og fuldt færdigbygget i 2007. Metroen er den primære offentlige transport for beboerne i Ørestad. I sammenligning med andre metrosystemer, er stationerne relativt langt fra hinanden.<ref>[http://www.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/ByensStyre/SpoergsmaalFraPolitikerne/Oekonomiudvalget/~/media/610D94545BFA408C899015CC00AE22C0.ashx www.kk.dk] Om afstand mellem metrostationer</ref> Til trods for de forholdsvis korte tog (tre vogne), har metroen en høj kapacitet. Mellem Christianshavn og Vanløse kører et tog omtrent hvert andet minut. På ti minutter giver det 15 vogne. Metroen er førerløs, men der er metrostewarder, der ved stikprøver kontrollerer billetter, samt videoovervågning af alle stationer og tog. Sammenligner man med udlandet findes der lignende førerløse tog i fx London med [[Docklands Light Railway\|London Docklands Lightrail]]. Der foretages 142.000 rejser i døgnet.<ref>[http://www.m.dk/Om+Metroen/Presse/~/media/Metro/PDF/PDF%202011/Metro_aarsrapport_2010.ashx Metro Årsrapport 2010] – tal for hele året var 52 mio.; antal rejser pr. dag er således en gennemsnitlig dag</ref>

Transport i København: Forskelle mellem versioner