Versionen fra 19. jan. 2014, 23:36 redigér Toxophilus (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 103.869 edits m →‎Liv: Linkfiks ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. mar. 2016, 22:33 redigér fjern redigering Roede (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 102 edits →‎Liv: Korrektioner Gå til næste forskel →
Linje 4: == Liv == Hun blev født i [[Teie]] ved Tønsberg, som hendes far ejede fra 1720-1741, som datter af [[generalløjtnant]] [[Johan Frederik Frølich]] og dennes hustru Hilleborg von Wettberg, der havde mange aner i den danske [[højadel]]. Faderen havde desuden aner i [[Preussen]] og moderen var af dansk og tysk oprindelse. Cecilie (egentligt Sidsel) var opkaldt efter sin mormor Sidsel ~~Gubbe~~Grubbe, der var barnebarn af [[Claus Daa]] til Ravnstrup, som var i rigsrådet, rigsadmiral og lensherre i Trondheim. I 1740 flyttede familien til Trondheim da Johan Frederik Frølich blev general i [[Nordenfjells]]-området.<ref name='snl'/> [[1. februar]] [[1742]] ægtede hun [[etatsråd]] og [[kammerherre]] [[Stig Tonsberg Schøller]], der tidligere havde været gift med søsteren til den rige norske købmand [[Thomas Angell]]. En del af Angell's formue havnede således hos Schøller-familien. Sammen med Stig Tønsberg Schøller fik hun datteren Elisabeth, som giftede sig med [[Georg Frederik von Krogh (1732-1818)\|Georg Frederik von Krogh]], men døde kun tre år senere.<ref>[http://finnholbek.dk/genealogy/familygroup.php?familyID=F20936&tree=2 Familie: Stie Tønsberg Schøller/Cecilie Christine Frølich (F20936)]. finnholbek.dk. Hentet 19/1-2014</ref> Hun efterlod sig en søn, Stie Tønsberg Schøller von Krogh, der blev enearving, og som senere arvede Stiftsgården ved Cecilie's død. [[Fil:Stiftsgaarden_Trondheim.jpg\|thumb\|left\|[[Stiftsgården]] i Trondheim.]] Stig Tønsberg Schøller blev senere [[~~fylkeman~~amtmand]] i Trondheim og fra 1766 også medlem af [[Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab]]. Da Cecilie blev [[enke]] i 1769 fik hun en stor arv udbetalt efter manden og fortsatte hans forretninger efter hans død, hvoraf hans savmølle er den mest notable. InHun arvede sine forældres hus i 1771 og købte flere af naboejendommene. I perioden 1774–1778 byggede hun Stiftsgården i hjertet af Trondheim, som er det største palæ i træ, der findes i [[Norden]]<ref name='snl'/><ref>[http://www.kongehuset.no/artikkel.html?tid=27636&sek=26992 Stiftsgården]. kongehuset.no. Hentet 19/1-2014</ref>. Bygningen er udført i [[rokoko]]stil med over 100 rum, og prisen på byggeriet er blevet estimeret til fem tønder [[guld]].<ref name='trondheim'>[http://www.trondheim.no/royalresidence/ Stiftsgården - the Royal Residence in Trondheim]. trondheim.no. Hentet 19/1-2014</ref> I 1800 blev det solgt til staten og i 1816 blev det brugt i forbindelse med kroningen af [[Karl 14. Johan af Sverige\|Karl 14.]], og siden 1906 har det været det officielle residens for [[den norske kongefamilie]], når de besøger byen.<ref name='snl'/><ref name='trondheim'/> Hun finansierede også Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab og blev regnet for en vigtig repræsentant for den kulturelle guldalder i Trondheim i 1700-tallet. Fra 1783 ~~bøde~~boede hun permanent i København<ref name='snl'/>, og i 1786 døde hun i sit bypalæ der.<ref name='trondheim'/> Hun fik [[1769]] ordenen [[l'union parfaite]] og [[1777]] [[Rangfølge\|rang]] med [[gehejmeråd]]inder.<ref name='snl'/> Dette var den højeste titel givet til en ikke-adelskvinde fra Norge, og første gang, at titlen blev givet til en kvinde i hendes egen ret.

Cecilie Christine Schøller: Forskelle mellem versioner