Karen Callisen: Forskelle mellem versioner

Videnskabernes Selskab udsatte i begyndelsen af 1924 en prisopgave, ''En geologisk-petrografisk Undersøgelse af Kryolitforekomsten ved Ivigtut'', til besvarelse i efteråret 1926. Dette var anledningen til, at Callisen begyndte at studere museets gamle samling af materiale fra Ivittut. Hun besvarede dog ikke opgaven, idet denne forudsatte et besøg i Ivittut, som ikke lod sig gøre inden fristens udløb. Men i 1925 blev hun tilknyttet [[Kryolith Mine og Handels Selskabet|Kryolith Mine og Handelsselskabet]] som geologisk konsulent, og fortsatte som sådan efter sammenlægningen i 1939 med [[Øresund's chemiske Fabriker|Øresunds Kemiske Fabrikker]], og dannelsen af ''Kryolitselskabet Øresund''. På fire rejser til Ivittut-området i 1927, 1931, 1946 og 1953 indsamlede Callisen et stort materiale af bjergarter og mineraler, som hun flittigt bearbejdede. Hun havde dog af forretningsmæssige grunde i mange år svært ved at få lov til at publicere resultaterne af sit arbejde, og først i 1953 kom en artikel i populær form, ''Kryoliten og dens ledsagemineraler''.<ref name=":0" /><ref>Karen Callisen (1953): Kryoliten og dens ledsagemineraler. Tidsskriftet Grønland, 378-85</ref>

Allerede i sin studietid havde Callisen undervist på Hellerup gymnasium, og sideløbende med sin ansættelse ved museet underviste hun 1921-1947 ved Ingrid Jespersens Skole, i naturfag og kemi.<ref name=":1" /> Alfred Rosenkrantz husker hende fra sin tid på Hellerup gymnasium som "i besiddelse af udpræget pædagogiske evner."<ref name=":0" /> Hun udgav en serie populære publikationer om bl.a. petroleum, skiferolie, aluminiumsfremstilling og færøske kul. I 1960 udsendte hun på [[Politikens Forlag]] håndbogen ''Sten i farver''.<ref name=":0" /><ref>Karen Callisen (1960): Sten i farver. Politikens forlag. 159 pp, med bidrag af Helge Gry</ref>