Slaget ved Bornhøved (1227): Forskelle mellem versioner

'''Slaget ved Bornhøved''' i [[Grevskabet Holsten|Holsten]] fandt sted den [[22. juli]] [[1227]] og blev udkæmpet mellem den danske hær ledet af [[Valdemar 2. Sejr]] og en koalition bestående af flere tyske fyrster fra det nordtyske [[Sachsen (stammehertugdømme)|Stammehertugdømme Sachsen]] samt [[Grevskabet Holsten|Holsten]] og [[Hanseforbundet|hansebyen]] [[Lübeck]]. Lübeck havde i perioden [[1202]]-[[1226]] været under dansk kontrol. Efter sigende var kampen hård, men danskerne tabte endegyldigt, da en hærafdeling fra [[Ditmarsken (kreds)|Ditmarsken]] gik over til fjenden midt under slaget. Nederlaget gjorde, at Danmark måtte acceptere, at Holsten, [[Mecklenburg]] og [[Pommern]] igen blev en del af det tyske rige med egne fyrster, hvorved der åbnedes for tysk dominans i Østersøområdet.

Det danske [[monarki|kongedømme]] under Valdemar Sejr, som havde vundet megen berømmelse som [[korsfarer]], havde underlagt sig store dele af det nordlige Tyskland i første halvdel af 1200-tallet efter Valdemars tronbestigelse i [[1202]]. I 1219 havde danskerne udviklet et eget [[imperium]] over [[Østersøen|Østersøområdet]]bestående [[Grevskabet Holsten|Holsten]], [[Pommern]], små [[fyrstedømme]]r langs kysten, og byer som [[Lübeck]] og [[Hamborg]], med rett på alt landområde nord for [[Elben]], anerkendt af den tyske konge blot få år tidligere. Valdemar Sejr underlagde sig fyrste efter fyrste, hvilke blev tvungne til at sværge lydighedsed over for den danske konge. En af disse var [[grev Gunzelin 2.]] af [[Schwerin]].