Wikipedia

Får: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m WPCleaner v1.34 - Fixed using WP:WPCW (Skabelonprogrammeringselement)
flere afsnit oversat fra engelsk wiki
Linje 1:
{{harflertydig4|'''Lam''' omdirigerer hertil. For andre betydninger, se [[Lam (flertydig)]].}}
<div style="float:right;width:315px;">{{taxobox2
| navn = Får
| farve = pink
| billede = Flock of sheep.jpg
| billedbredde = 300px260px
| billedtekst =
| rige = [[Animalia]] <br />(Dyr)
| række = [[Chordata]] <br />(Rygstrengsdyr)
| klasse = [[Mammalia]] <br />(Pattedyr)
| orden = [[Artiodactyla]] <br />(Parrettåede hovdyr)
| familie = [[Bovidae]] <br />(Skedehornede)
| underfamilie = [[Caprinae]] <br />(Gede-antiloperGedeantiloper)
| slægt = [[Ovis]]
| art = OvisO. aries
| binomialnavn = Ovis aries
| binomial_autoritet = [[Carolus Linnaeus|Linnaeus]] 1758
}}
 
{{Lyt|filnavn=Mudchute sheep 1.ogg|titel=Mæhh|beskrivelse=Fårets brægen.}}
 
'''Fåret''' (''Ovis aries'') , også kaldt '''tamfår''', er et [[Firemavedrøvtyggere|drøvtyggende]] [[pattedyr]], der typisk holdes som [[husdyr]]. Fårets unger kaldes '''lam'''. Et ungt hunfår, der endnu ikke har fået lam kaldes et ''gimmerlam''. Hannen kaldes for ''vædder''. En ''bede'' er en [[Kastrere|kastreret]] vædder. At ''ilæmme'' et får betyder at bedække det. Fåret er drægtigt i fem måneder og føder normalt et eller to lam om foråret. Det klippes en eller to gange årligt og giver 2–10 kg uld afhængig af race. Ulden bruges f.eks. til [[håndarbejde]]: garn og filtning.
</div>
 
Sandsynligvis nedstammer fåret fra den vildtlevende [[muflon]] i Europa og Asien. Fåret holdes for dets uld, kød og mælk, og det er i landbrugsmæssig henseende et af de tidligst [[Domesticering|domesticerede]] husdyr. Ulden fra får er den mest anvendte form for dyrefiber, og høstes oftest ved klipning. Får er stadig i dag vigtig for ulden og kødets skyld, og holdes undertiden også for dets skind eller mælk. Får som husdyr er udbredt i det meste af verden, og har været fundamental for mange [[Civilisation|civilisationer]]. I moderne tid forbindes især [[Australien]], [[New Zealand]], landene i det sydlige og centrale [[Sydamerika]] og de [[Britiske Øer]] med [[fåreavl]].
Et '''får''' (''Ovis aries'') er et [[pattedyr]] som er drægtigt i fem måneder og normalt føder to lam om foråret.
Fåret klippes to gange årligt og giver 2 – 10 kg uld om året afhængig af race. Ulden bruges til [[håndarbejde]]: garn og filtning.
 
== Beskrivelse ==
Fåret kom til [[Danmark]] som [[husdyr]] for ca. 6000 år siden. Fårene er blandt de første dyr, som mennesket tæmmede. Som husdyr er fåret udbredt over det meste af verden. Fåret trives, hvor det kan finde planter – helst [[græs]]. Fåret bliver 10-20 år.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2010}}
 
Hunnen vejer normalt 45-100 kg og vædderen 45-160 kg.<ref name=Burrill/> Når alle [[mælketænder]] er kommet frem, har fåret 20 tænder.<ref name=Frandson/> Voksne får har 32 tænder. Som hos andre drøvtyggere bider de forreste tænder i underkæben mod et hårdt tandløst område i overkæben. Disse tænder bruges af fåret til at plukke planteføden, hvorefter de bageste tænder maler den, inden den sluges. Der er otte af disse forreste tænder blandt drøvtyggere, men der er uenighed om disse bør kaldes otte fortænder eller seks fortænder og to hjørnetænder, der er formet som fortænder. Det betyder at tandformlen enten er {{DentalFormula|upper=0.0.3.3|lower=4.0.3.3}} eller {{DentalFormula|upper=0.0.3.3|lower=3.1.3.3}}. <ref name=Colorado/> Der findes et stort mellemrum mellem for- og kindtænder. I de første år af et fårs liv er det muligt at beregne dets alder udfra dets forreste tænder, idet et par mælketænder hvert år udskiftes til de større blivende tænder. Alle de forreste tænder er udskiftet i en alder alder af omkring fire år. De forreste tænder mistes herefter gradvist efterhånden som fåret ældes, hvilket gør det sværere at æde og derved skader fårets helbred og produktivitet. Af denne grund svækkes får, der går på en normal græsgang, langsomt fra fireårs alderen, og fåret bliver normalt op til 10-12 år gamle, selv om nogle får kan blive helt op til 20 år.<ref name="sheep and goat"/><ref name=Schoenian/><ref name="begin"/>
De oprindelige får i Norden var af typen [[nordiske korthalefår]]. De er i Danmark i historisk tid blevet erstattet af importerede fåreracer og krydsninger. I de øvrige nordiske lande findes varianter af korthalefårene endnu. På Island og Færøerne er de enerådende.
 
[[File:Crâne mouton.jpg|thumb|Fårets kranie]]
De fleste får i [[Danmark]] er af racer, der er forædlede til en bedre kødafsætning, mens de tidligere blev holdt for uldens skyld. Nu er ulden et sekundært eller helt ubrugeligt produkt. Se [[fåreavl]].
 
==Føde==
[[File:A sheep in the long grass.jpg|thumb|Tamfår i højt græs]]
Får er udelukkende [[Planteæder|planteædende]] pattedyr. De fleste fåreracer foretrækker græs og andre korte fiberrige planter og undgår højere forveddede planter, der gerne ædes af geder.{{sfn|Pugh|2001|p=19}} Både geder og får anvender deres læber og tunger til at udvælge de dele af planten, der er nemmest at fordøje eller er mest nærende.{{sfn|Pugh|2001|p=19}} Får græsser dog godt på græsgange af [[monokultur]], hvor geder klarer sig dårligt.{{sfn|Pugh|2001|p=19}} Som alle drøvtyggere har får et kompliceret [[Fordøjelsessystemet|fordøjelsessystem]] med fire maver, der tillader dem at nedbryde [[Cellulose|cellulosen]] fra stængler, blade og frøhylstre til simplere [[Kulhydrat|kulhydrater]]. Når får græsser, tygges planterne til en bolle kaldet en ''bolus'', der derefter ender i [[Vom|vommen]] via [[Netmave|netmaven]]. Vommen er et cirka 20-40 liter stort organ, hvor føden [[Gæring|gæres]] (fermenteres).{{sfn|Simmons|2001|p=146}} De fermenterende organismer omfatter [[bakterier]], [[svampe]] og [[protozoer]].<ref name=Soest/> Andre vigtige organismer i vommen omfatter arkæer, der producerer [[metan]] af kuldioxid.<ref name=Wright/> Bolus gylpes indimellem tilbage til munden for yderligere at blive tygget og blandet med spyt.{{sfn|Simmons|2001|p=146}} Denne [[Drøvtygger|drøvtygning]] tillader drøvtyggere at græsse hurtigt om morgenen og vente med at tygge og fordøje føden til senere på dagen.{{sfn|Smith|1997|p=56}} Dette er mere sikkert end at græsse, hvilket kræver at hovedet sænkes, så dyret bliver sårbart i forhold til rovdyr, i modsætning til drøvtygning.<ref name="begin"/>
 
Staldfoder omfatter blandt andet [[hø]], ofte i løbet af vintermånederne.
 
===Græsningsadfærd===
[[File:SnakeValley.JPG|thumb|Får græssende på offentlig jord]]
Får følger hver dag et fast aktivitetsmønster, hvor der søges føde fra daggry til skumring med sporadiske pauser for at hvile og tygge drøv. Ideelle græsgange for får er ikke plænelignende græs, men en græsgang, der består af en række forskellige [[Græs-familien|græs]]-arter, [[Ærteblomst-familien|ærteplanter]] og andre [[Urteagtig|urteagtige]] planter.{{sfn|Simmons|2001|p=82}} Der findes i det meste af verden almindelige planter, der er giftige for får, og de omfatter f.eks. nogle af [[Art|arterne]] i slægterne [[Prunus|kirsebær]], [[Quercus|eg]], [[Taxus|taks]] og [[rhododendron]] samt [[Rheum rhabarbarum|rabarber]] og [[kartoffel]].{{sfn|Simmons|2001|p=160}}
 
===Effekt på græsgange===
Får er i en stor udstrækning græssende planteædere, ulig dyr som [[Ged|geder]] og [[hjorte]], der foretrækker højere planter. Med et meget smallere ansigt kan får afgnave planter meget nær jorden og kan overgræsse en græsgang meget hurtigere end [[Tamkvæg|kvæg]].<ref name="begin"/> Af denne grund foretrækker mange fåreholdere at lade en flok ofte skifte mellem forskellige græsgange, så planterne kan nå at komme sig.<ref name="begin"/><ref name="modern"/> Paradoksalt nok kan får både fremme og modvirke spredningen af [[invasive arter]]. Ved forstyrrelse af græsgangens naturlige tilstand kan får og andre husdyr bane vejen for invasive arter. Til gengæld foretrækker får også at æde mange invasive arter, hvilket gør græssende får effektive, når græsgange som f.eks. [[overdrev]] skal bevares.{{sfn|Simmons|2001|p=143}}
 
== Adfærd ==
 
===Flokadfærd===
Får er flokdyr og meget sociale. En stor del af fårs adfærd kan forstås med dette i mente. Fårs indbyrdes [[hierarki]] og deres naturlige tilbøjelighed til at følge en leder til nye græsgange var de vigtigste grunde til at får blev et af de første husdyr.{{sfn|Budiansky|1999|ps=none}} I modsætning til [[kronhjort]] og [[gazelle]] (to andre [[hovdyr]] af stor vigtighed med hensyn til deres kød i menneskets forhistorie) forsvarer får ikke territorier, selv om de har et område, hvori de dagligt bevæger sig.<ref name="CluttonBrock, (1987)"/> Alle får har en tendens til samle sig nær andre flokmedlemmer, selv om denne adfærd varierer efter race,{{sfn|Smith|1997|p=5}} og får kan blive stressede, når de adskilles fra deres flok.{{sfn|Simmons|2001|ps=none}} Når de er i flok, har får en stærk tendens til at følge flokken, og en leder kan blot være det første individ som flytter sig. I flokke er beslægtede individer oftest nærmest hinanden, og i flokke med flere racer dannes ofte undergrupper af samme race. I større flokke bevæger et moderfår sig ofte sammen med dets direkte efterkommere.<ref name="hobby"/>
 
Flokadfærd hos får udvises generelt kun i grupper af fire eller flere individer.<ref name="hobby"/> Idet fåret er et byttedyr for rovdyr, er dets primære forsvarsmekanisme at flygte, når der opstår fare. Får der er trængt op i en krog kan angribe og stange, eller true ved at stampe med hovene og stille sig i en aggressiv positur. Dette gælder især for moderfår med nyfødte lam.<ref name="hobby"/>
 
I områder hvor får ikke har nogen naturlige fjender, udviser ingen af de hjemmehørende racer en stærk flokadfærd.<ref name="begin"/>
 
===Udnyttelse af flokadfærd===
[[File:Round 'em up.jpg|thumb|Undslupne får ledes tilbage med mad som lokkemiddel. Denne metode virker med mindre flokke.]]
 
Fåreholdere udnytter fårs flokadfærd til at holde dem samlet på græsgange uden indhegning og til nemt at kunne flytte dem. Fyrehyrder kan til dette også anvende [[hyrdehund]]e, hvis særligt fremavlede evner kan hjælpe, når flokke skal flyttes.
 
Får er føde-orienterede, og deres forbindelse med mennesker med regelmæssig fodring resulterer ofte i, at de tigger om mad.{{sfn|Budiansky|1999|p=100}} Når får flyttes, kan dette udnyttes til at lede dem ved hjælp af spande med mad snarere end ved at tvinge dem på anden vis.{{sfn|Budiansky|1999|p=10}}{{sfn|Wooster|2005|pp=73, 75}}
 
===Intelligens og evnen til at lære===
Får opfattes ofte som uintelligente dyr.{{sfn|Smith|1997|p=3}} Deres flokadfærd og parathed til at flygte og gå i panik kan gøre fårepasning vanskelig for den uindviede. Trods dette har en undersøgelse vist, at de befinder sig lige under [[svin]] og på niveau med [[Tamkvæg|kvæg]] med hensyn til [[intelligenskvotient|IQ]].<ref name="hobby"/> Får kan genkende anigter hos mennesker og andre får, og huske dem i flere år.<ref name="nature"/><ref name="minds"/> Desuden er får i stand til skelne mellem forskellige følelsestilstande udtrykt gennem ansigtsudtryk.<ref name="nature"/><ref name="minds"/> Gennem tålmodigt arbejde kan får lære deres navne samt lære at blive ført med seletøj ved fremvisning eller til andre formål.<ref name="hobby"/> Får har været anvendt som pakdyr. [[Tibetanske folk|Tibetanske]] [[Nomade|nomader]] fordeler oppakningen ligeligt i en fåreflok, når den føres mellem to bopladser.<ref name="hobby"/>
 
==Reproduktion==
[[File:Emerging lamb cropped.jpg|thumb|Det andet af to lam fødes.]]
[[File:Lamb first steps (edited).jpg|thumb|Et lams første skridt]]
 
Ligesom hos andre flokdyr parrer en enkelt han (vædderen) sig med en gruppe af hunner. Vædderen er enten valgt af opdrætteren eller har etablereret sig selv som den dominerende han ved fysisk konfrontation med andre hanner (i vilde bestande).{{sfn|Wooster|2005|ps=none}} De fleste får yngler kun på bestemte tider af året, selv om nogle kan gøre det året rundt.{{sfn|Wooster|2005|ps=none}} Hunfår bliver generelt kønsmodne seks til otte måneder gamle, og hanfår generelt fire til seks måneder gamle.{{sfn|Wooster|2005|ps=none}} Men der er undtagelser. For eksempel kan hunnen hos racen [[Finuld]] (fra [[Finland]]) blive kønsmoden allerede tre til fire måneder gammel, og [[Merinofår]] så sent som 18-20 måneder gammel.<ref name=Jainudeen/>
 
Hunfår kommer i [[brunst]] cirka hver 17. dag,{{sfn|Wooster|2005|p=111}} hvor de udsender lugte og viser deres parringsvillighed ved en særlig adfærd overfor vædderen.
 
Hos vilde får kan vædderne kæmpe mod hinanden i parringstiden, for at afgøre hvem der må [[Parring|parre]] sig med hunnerne. Væddere kan også kæmpe uden for parringstiden, især hvis de er ubeslægtede, for at etablere dominans. Væddere kan slå hinanden ihjel, hvis de får lov til at gå frit.{{sfn|Wooster|2005|ps=none}} I parringstiden kan ellers fredelige væddere blive aggressive overfor mennesker på grund af deres forøgede hormon-niveauer.{{sfn|Simmons|2001|ps=none}}
 
Efter parringen har får en drægtighedsperiode på omkring fem måneder,{{sfn|Wooster|2005|p=71}} og en normal fødsel varer mellem en og tre timer.{{sfn|Wooster|2005|p=124}} Selv om større kuld ses hos nogle racer, så fødes normalt et eller to lam.{{sfn|Simmons|2001|ps=none}}<ref name="quints"/>
 
== Rovdyr ==
[[File:Coyotekilling.jpg|thumb|Et lam angribes af [[prærieulv]]e med et bid i struben]]
 
Ud over [[parasitter]] og [[sygdom]] så er [[prædation]] fra [[rovdyr]] en trussel for får og rentabiliteten af fåreavl. Får har ringe evne til at forsvare sig selv sammenlignet med andre husdyr. Selv hvis får overlever et angreb, kan de dø af deres skader eller af panik.{{sfn|Simmons|2001|ps=none}} Graden af prædation varierer dog fra sted til sted. I [[Afrika]], [[Australien]], [[Amerika]] og dele af [[Europa]] og [[Asien]] er rovdyr et alvorligt problem. I [[USA]], for eksempel, var rovdyr i 2004 skyld i mere end en tredjedel af alle dødsfald hos får.<ref name="nass"/> Modsat er prædation af får nærmest ukendt andre steder, især på [[Ø|øer]], der er kendt for udbredt fåreavl.{{sfn|Simmons|2001|ps=none}} På verdensplan er dyr i [[hundefamilien]], inklusiv [[Tamhund|tamhunden]], ansvarlig for de fleste dødsfald hos får.<ref name=tweeddailynews/><ref name=Gareth/><ref name="canids"/> Andre dyr, der undertiden jager får omfatter: arter i [[kattefamilien]], [[bjørne]], [[rovfugle]], [[Ravn|ravne]] og forvildede [[tamsvin]].<ref name="nass"/>{{sfn|Simmons|2001|p=124}}
 
== Får i Danmark ==
Fåret kom til [[Danmark]] som [[husdyr]] for ca. 6000 år siden. De oprindelige får i [[Norden]] var af typen [[nordiske korthalefår]]. De er i Danmark i historisk tid blevet erstattet af importerede fåreracer og krydsninger. I de øvrige nordiske lande findes varianter af korthalefårene endnu. På [[Island]] og [[Færøerne]] er de enerådende.
 
De fleste får i [[Danmark]] er af racer, der er forædlede til en bedre kødafsætning, mens de tidligere blev holdt for [[Uld|uldens]] skyld. Nu er ulden et sekundært eller helt ubrugeligt produkt.
 
Der er ca. 100.000 moderfår i Danmark fordelt på ca. 30 racer til [[kød]]-, [[mælk]]e- og uldproduktion. De findes både i store produktionsbesætninger med over 1000 får og helt små besætninger.
Line 35 ⟶ 87:
Får bliver brugt til at afgræsse grønne områder som historiske steder og digerne ved den jyske vestkyst.
 
=== Udbredte fåreracer i Danmark ===
Et fårs unger kaldes ''lam''. Et ''gimmerlam'' er et hunlam. Hannen hos får kaldes en vædder. Beder er kastrerede væddere. ''Ilemmet'' er når et får er drægtigt.
* [[Merino (får)|Merino]] – Uldfår, samme som [[Rambouillet-får|Rambouillet]]-får
 
== Udbredte fåreracer i Danmark ==
* [[Merino (får)|Merino]] – Uldfår, samme som Rambouillet-får
* [[Gotlandsk Pelsfår]] – Pelsfår
* [[Texel (får)|Texel]] – Kødfår
Line 47 ⟶ 97:
* [[Karakulfår]]
 
== Den økonomiske betydning==
{{clear}}
{| class="wikitable" align="right"
! colspan=2 | Top 10 blandt verdens lande<br>i antal [[million|mio.]] får i ''2014''<ref name=fao/>
|-
| {{flag|Kina}} || align=right | 202
|-
| {{flag|Australien}} || align=right | 72
|-
| {{flag|Indien}} || align=right | 63
|-
| {{flag|Iran}} || align=right | 50
|-
| {{flag|Nigeria}} || align=right | 41
|-
| {{flag|Sudan}} || align=right | 40
|-
| {{flag|Storbritannien}} || align=right | 34
|-
| {{flag|Tyrkiet}} || align=right | 31
|-
| {{flag|New Zealand}} || align=right | 30
|-
| {{flag|Etiopien}} || align=right | 29
|-
| '''{{flag|Verden}} i alt''' || align=right | '''1210'''
|}
 
Får udgør en væsentlig del af den globale landbrugsøkonomi. Imidlertid er deres tidligere så afgørende status nu erstattet af andre husdyrracer, især [[svin]], [[høns]] og [[Tamkvæg|køer]].<ref name="modern"/> Kina, Australien, Indien og Iran har i dag de største fårebesætninger, som dækker både lokale behov og eksport.<ref name="NQR"/> Andre lande, f.eks. New Zealand, har mindre antal, som dog internationalt spiller en vigtig rolle i [[Eksport|eksporten]] af fåreprodukter. Også i mange lokaløkonomier spiller får en stor rolle som nichemarkeder med fokus på [[Økologisk landbrug|økologisk]] og [[Bæredygtighed|bæredygtigt]] landbrug.<ref name="hobby"/><ref name=Severson/> Ikke mindst i [[Udviklingslande|udviklingslandene]] er de mindre fårebestande eksistensgrundlaget for store dele af befolkningen og indgår også i [[byttehandel]].<ref name="hobby"/>
Engang var [[uld]] en af de vigtigste [[Tekstil|tekstiler]], men i slutningen af det [[20. århundrede]] begyndte priserne at falde dramatisk på grund af de lave priser på [[Syntetisk|syntetiske]] stoffer, som blev populære.<ref name="hobby"/> For mange fåreavlere er udgiften til klipning større end den mulige fortjeneste ved salg af ulden, og uldproduktion som eksistensgrundlag er praktisk talt umulig uden landbrugssubsidier.<ref name="hobby"/> Uld anvendes også i alternative produkter, f.eks. til [[isolering]].{{sfn|Wooster|2005|p=ix}} I det [[21. århundrede]] er salget af kød den mest profitable del af fåreavl, selv om der konsumeres langt mindre fårekød end kyllinge-, svine- og oksekød.<ref name="modern"/>
 
[[File:ABS-7215.0-LivestockProductsAustralia-BrokersDealersReceivalsTaxableWool-AllSeries-BrokersDealersReceivalsTaxableWool-Australia-A2060656A.svg|thumb|left|Mængden af uld fra Australien (ton/kvartal) har været faldende siden 1990]]
 
Fåreskind anvendes til fremstilling af [[tøj]], [[sko]], [[Tæppe|tæpper]] og andre prdukter. Biprodukter fra fåreslagtningen har også en værdi: fåretalg kan bruges til [[Levende lys|lys]] og [[sæbe]], brusk og knogler til f.eks. [[Spilleterning|terninger]] og [[Knap (beklædning)|knapper]] såvel som til [[lim]] og [[gelatine]].{{sfn|Simmons|2001|p=325–329}} Fåretarme bruges til pølseskind, lammetarme til kirurgisk tråd og strenge til [[Musikinstrument|musikinstrumenter]] og til [[Ketsjer|tennisketsjere]].<ref name="sheep and goat"/> Fåreekskrementer, der er rige på [[cellulose]], [[Sterilisation|steriliseres]] og blandes med papirmasse til fremstilling af [[papir]].<ref name=cpw/> Af alle biprodukter er måske [[Lanolin|lanolinen]] den vigtigste: det vandtætte, fedtede stof fra fårets uld bruges i talrige [[Kosmetik|kosmetiske]] produkter og andre ting.<ref name="sheep and goat"/>
 
Til trods for dalende efterspørgsel og faldende priser på mange markeder er der klare økonomiske fordele ved fåreavl sammenlignet med andre dyrebesætninger. Fåredrift kræver ikke dyre [[Stald|stalde]]{{sfn|Smith|1997|p=31}} som intensivt landbrug med høns og svin. Får giver en effektiv udnyttelse af jorden: groft sagt behøver seks får kun den plads, som en enkelt ko eller hest kræver.{{sfn|Simmons|2001|ps=none}}<ref name=Small/> Får æder også skadelige planter, som de fleste andre dyr går uden om, og yngler med kortere intervaller.{{sfn|Simmons|2001|p=1}} Endvidere er udgifterne ved fåreavl ikke afhængige af prisen på foder, såsom [[korn]], [[Sojabønne|sojabønner]] og [[majs]].<ref name="wcf"/> Disse faktorer gør, at fåreavlerne har lavere driftsomkostninger og højere profitpotentiale, ikke mindst de mindre, selvstændige brug med begrænsede ressourcer.<ref name="wcf"/>{{sfn|Simmons|2001|p=3}}
 
== Får som fødevare ==
[[File:Lamb meat.jpg|thumb|Lammebov]]
 
I det 21. århundrede er [[Golfstaterne|de arabiske stater]] ved den [[Persiske Bugt]], [[New Zealand]], [[Australien]], [[Grækenland]], [[Uruguay]], [[Storbritannien]] og [[Irland]] de lande, der har det største forbrug af fåre- og lammekød.<ref name="hobby"/> I disse lande konsumeres der fra 3-18 kg fåre-og lammekød om året per capita.<ref name="hobby"/><ref name="ado"/> Fåre-og lammekød er også populært i [[Frankrig]], [[Afrika]] (især i [[Maghreb]]-landene), [[Caribien]], den øvrige del af [[Mellemøsten]], [[Indien]] og dele af [[Kina]].<ref name="ado"/> I mange af disse lande er der ofte tale om en lang tradition for fåreavl, og man ser alternative udskæringer og retter, der også omfatter indmad og fåretestikler, der i store dele af verden anses for at være en [[delikatesse]]. Den mest usædvanlige ret med fårekød er måske den skotske [[haggis]], der består af forskellige indvolde, havremel og hakket løg i fårets mavesæk.{{sfn|Smith|1997|p=147}} Der drikkes kun ringe mængder frisk fåremælk,<ref name=sar/> som hovedsageligt bruges i fremstillingen af [[ost]] og [[yoghurt]]. Får har normalt kun to patter og producerer langt mindre mælk end køer.{{sfn|Simmons|2001|ps=none}} Mælken indeholder langt mere fedt, tørstoffer og mineraler end komælk og er derfor ideel til ostefremstilling.<ref name="Pulina2"/> Den er også mindre sårbar over for bakterier under afkølingen på grund af det langt højere indhold af kalk.<ref name="Pulina2"/> Kendte fåremælksoste er [[feta]] fra [[Bulgarien]] og Grækenland, [[roquefort]] fra Frankrig, [[manchego]] fra [[Spanien]] og fra [[Italien]] [[pecorino romano]] (pecore betyder får på italiensk) og [[ricotta]].
 
== Billeder ==
<gallery>
Fil:Ovejas en Patagonia - Argentina.jpg|Får i [[Patagonien]], [[Argentina]]
Line 57 ⟶ 149:
</gallery>
 
== Eksterne henvisningerNoter ==
{{reflist|2|refs=
<ref name=Burrill>{{cite encyclopedia |year=2004 |author=Melinda J. Burrill Ph.D. Professor Coordinator of Graduate Studies, Department of Animal and Veterinary Sciences, California State Polytechnic University |title =Sheep |encyclopedia=World Book |publisher=Mackiev}}</ref>
<ref name=Frandson>Frandson, R. D. and T. L. Spurgeon. 1992. Anatomy and physiology of farm animals. 5th ed. Lippincott, Williams and Wilkins. 572 pp</ref>
<ref name=Colorado>{{cite web|url=http://www.vivo.colostate.edu/hbooks/pathphys/digestion/pregastric/cowpage.html |title=Dental Anatomy of Ruminants from Colorado State University |publisher=Vivo.colostate.edu |date=2001-11-07 |accessdate=2014-04-14}}</ref>
<ref name="sheep and goat">Ensminger, Dr. M.E.; Dr. R.O. Parker (1986). ''Sheep and Goat Science'', Fifth Edition. Danville, Illinois: The Interstate Printers and Publishers Inc. ISBN 0-8134-2464-X.</ref>
<ref name=Schoenian>{{cite web | last =Schoenian | first =Susan | title =Sheep Basics | work =Sheep101.info | url =http://www.sheep101.info/sheepbasics.html | accessdate =2007-11-27 }}</ref>
<ref name="begin">Smith M.S., Barbara; Mark Aseltine PhD; Gerald Kennedy DVM (1997). ''Beginning Shepherd's Manual'', Second Edition. Ames, Iowa: Iowa State University Press. ISBN 0-8138-2799-X</ref>
<ref name=Soest>Van Soest, P. J. 1994. Nutritional ecology of the ruminant. 2nd ed. Cornell Univ. Press. 476 pp.</ref>
<ref name=Wright>{{cite journal | last1 = Wright | first1 = A.-D. G. | display-authors = etal | year = 2004 | title = Molecular diversity of rumen methanogens from sheep in Western Australia | url = | journal = Appl. Environ. Microbiol. | volume = 70 | issue = | pages = 1263–1270 | doi=10.1128/aem.70.3.1263-1270.2004}}</ref>
<ref name="CluttonBrock, (1987)">Clutton-Brock, J., (1987). A Natural History of Domesticated Mammals. Cambridge University Press, Cambridge pp.55</ref>
<ref name="modern">{{cite book |title=The Modern Shepherd |last=Brown |first=Dave |author2=Sam Meadowcroft |year=1996 |publisher=Farming Press |location=Wharfedale Road, Ipswich 1P1 4LG, United Kingdom |isbn=0-85236-188-2 }}</ref>
<ref name=hobby>{{cite book|last=Weaver|first=Sue|title=Sheep: small-scale sheep keeping for pleasure and profit|year=2005|location=3 Burroughs Irvine, CA 92618|publisher= Hobby Farm Press, an imprint of BowTie Press, a division of BowTie Inc|isbn=1-931993-49-1|ref=harv}}
</ref>
<ref name="nature">{{cite journal |last=Kendrick |first=Keith |author2=da Costa AP |author3=Leigh AE |author4=Hinton MR |author5=Peirce JW |date=November 2001 |title=Sheep don't forget a face |journal=Nature |volume= 414|issue= 6860|pages= 165–6|id=11700543 |doi=10.1038/35102669 |pmid=11700543 }}</ref>
<ref name="minds">{{Cite journal|last=Morell|first=Virginia|date=March 2008|title=Animal Minds|periodical=National Geographic Magazine|publisher=The National Geographic Society|volume=213|issue=3}} Side 47</ref>
<ref name=Jainudeen>Jainudeen, M. R. et al. 2000, "Sheep and goats". In: Hafez, E. S. E. and B. Hafez (eds.) Reproduction in farm animals. 7th ed. Lippincott, Williams and Wilkins. pp. 172–181.</ref>
<ref name="quints">{{cite news |title=Quintuplet birth takes sheep breeder by surprise |url=http://www.praguemonitor.com/en/258/czech_business/17581/ |work=Prague Daily Monitor |publisher=Czech News Agency |date= 2008-01-24 |accessdate=2008-01-25 | archiveurl = https://web.archive.org/web/20080129030117/http://www.praguemonitor.com/en/258/czech_business/17581/| archivedate = January 29, 2008}}</ref>
<ref name=tweeddailynews>{{cite news |title=Sheep mauled by wild dogs |url=http://www.tweeddailynews.com.au/news/apn-sheep-mauled-by-wild/145009/ |work=Tweed Daily News |date= 2008-01-18 |accessdate=2008-01-21}}</ref>
<ref name=Gareth>{{cite news |first=Gareth |last=Lewis |title=Sheep worrying leads to warning from farmers |url=http://www.dailyecho.co.uk/debusiness/news/display.var.1980009.0.sheep_worrying_leads_to_warning_from_farmers.php |work=The Daily Echo |date= 2008-01-21 |accessdate=2008-01-21 }}</ref>
<ref name="canids">{{cite book |title=The Biology and Conservation of Wild Canids |last=Macdonald |first=David Whyte |author2=Claudio Sillero-Zubiri|year=2004 |publisher=Oxford University Press |isbn=0-19-851555-3 }}</ref>
<ref name="nass">{{cite web| date= 2005-05-06 |title=Sheep and Goats Death Loss | publisher=National Agricultural Statistics Service |url=http://usda.mannlib.cornell.edu/MannUsda/viewDocumentInfo.do?documentID=1628 |accessdate=2007-12-27}}</ref>
<ref name=Pulina2>{{cite book |title=Dairy Sheep Nutrition |last=Pulina |first=Giuseppe |author2=Roberta Bencini |year=2004 |publisher=CABI Publishing |isbn=0-85199-595-0 |url=https://books.google.com/?id=rTdfR3UxWXQC&dq=dairy+sheep+breeds}} Side 2.</ref>
<ref name=fao>Kilde: [http://faostat3.fao.org/home/E UN Food & Agriculture Organisation (FAO)]</ref>
<ref name="NQR">{{cite news |first=Marius |last=Cuming |title=Live sheep ship-shape |url=http://nqr.farmonline.com.au/news/nationalrural/livestock/sheep/live-sheep-shipshape/64508.aspx |work=North Queensland Register |date=2008-01-24 |accessdate=2008-01-24 }}</ref>
<ref name=Severson>{{cite news |first=Kim |last=Severson |title=Iceland Woos America With Lamb and Skyr |url=http://www.nytimes.com/2005/09/14/dining/14icel.html?scp=2&sq=sheep+overgrazing&st=nyt |work=The New York Times |date=2005-09-14 |accessdate=2008-01-27 }}</ref>
<ref name=cpw>{{cite web |url=http://sheeppoopaper.com/how_made.asp |title=Sheep Poo paper | publisher= Creative Paper Wales |accessdate=2007-12-01 | archiveurl = https://web.archive.org/web/20071012175558/http://sheeppoopaper.com/how_made.asp| archivedate = October 12, 2007}}</ref>
<ref name=Small>{{cite news |first=Joanna |last=Small |title=Sheep Compete With Beef |url=http://www.kspr.com/news/local/13906762.html |work=KSBR News |publisher=ABC |date= 2008-01-18 |accessdate=2008-01-27 | archiveurl = https://web.archive.org/web/20080316143253/http://www.kspr.com/news/local/13906762.html| archivedate = March 16, 2008}}</ref>
<ref name="wcf">{{cite news |first=Matthew |last=Wilde |title=Profit opportunities raising sheep |url=http://www.wcfcourier.com/articles/2008/01/20/business/local/6f3309794cec83b9862573d40047bd29.txt |work=Waterloo-Cedar Falls Courier |date= 2008-01-20 |accessdate=2008-01-27 }}</ref>
<ref name=sar>{{cite web |url=http://www.napcsyr.org/dwnld-files/divisions/tpd/pubs/comd_brf/en/04_cbrf_sheep_en.pdf |title=Sheep Trade in Syria |work=napcsyr.org |publisher=National Agricultural Policy Center, Ministry of Agriculture and Agrarian Reform, Syrian Arab Republic }}</ref>
<ref name="ado">{{cite news |first=R.W. |last=Apple Jr. |title=Much Ado About Mutton, but Not in These Parts |url=http://www.nytimes.com/2006/03/29/dining/29mutt.html |work= [[The New York Times]] |date=2006-03-29 |accessdate=2008-01-23}}</ref>
}}
 
== Kilder og eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Ovis aries|Får}}
{{Wiktionary|får}}
* {{cite book|last=Smith|first=Barbara|coauthors=Mark Aseltine, Gerald Kennedy|title=Beginning Shepherd's Manual|edition=Anden|year=1997|publisher=Iowa State University Press|location=Ames, Iowa|isbn=0-8138-2799-X|ref=harv}}
* {{cite book|last=Pugh|first=David G.|title=Sheep & Goat Medicine|year=2001|publisher=Elsevier Health Sciences|isbn=0-7216-9052-1|ref=harv}}
* {{cite book|last=Simmons|first=Paula|coauthors=Carol Ekarius|title=Storey's Guide to Raising Sheep|year=2001|publisher=Yale University Press|isbn=0-300-07993-1|ref=harv}}
* {{cite book|last=Budiansky|first=Stephen|title=The Covenant of the Wild: Why animals chose domestication|year=1999|publisher=Elsevier Health Sciences|isbn=0-7216-9052-1|ref=harv}}
* {{cite book|last=Wooster|first=Chuck|title=Living with Sheep: Everything You Need to Know to Raise Your Own Flock|year=2005|location=Guilford, Connecticut|publisher=The Lyons Press|isbn=1-59228-531-7|ref=harv}}
* [http://www.sheep.dk/ Foreningen Dansk Fåreavl – officiel website]
* [http://www.gotlam.dk/ Foreningen for Gotlandske Pelsfår i Danmark]
* {{runeberg.org|salmonsen|2|7|0669.html Fåre-Racer|professor H. Goldschmidt}}
 
[[Kategori:Får| ]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Får"