Kemi (by): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m småret
→‎Historie: Uulu -> Oulu (stavefejl korrigeret)
Linje 57:
Fundationsbrevet er dateret den 5. marts 1869. I 1882 havde Kemi 359 indbyggere. Stadens skibsflåde udgjorde samme år 10 skibe på 397 tons, der i blandt 3 dampslupper med 15 hestekræfter. Havnens dybde ved dampskibsbroen var 2,7 m, på reden 5 m. I året 1882 indklareredes 61 skibe på 17.107 tons (deraf 39 finske skibe på 8,050 tons) og udklareredes 52 skibe på 16.586 tons (deraf 30 finske skibe på 7,529 tons). Eksporten udgjordes næsten helt af trævarer, levererede af Karihaara, Laitakari med flere savværker, samt en del saltet fisk. Værdien deraf udgjorde i 1882 815.630 og af importen 670.800 kr. Kemi dannede endnu på denne tid ikke noget eget sogn, men indgik i landsognet, og havde heller ikke nogen magistrat, men lød under landets ret.<ref>[http://runeberg.org/nfah/0301.html Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 8 (1884), sp. 593]</ref> I 1895 var indbyggertallet vokset til 918 indbyggere.<ref>[http://runeberg.org/nfat/0667.html Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 20 (1899), sp. 1318]</ref> I 1908 var indbygertallet i Kemi vokset til 2.048 indbyggere. Byen havde 51 forretningsdrivende. Indkomsterna var takserade til 1.770.000 mark. Byens skibsflåde bestod da blot af 2 dampskibe på 63 reg.ton. Havneforholdene var uforandrede. I 1908 inklareredes i direkte udenlandsk søfart 88 skibe på 50.169 reg.ton og udklareredes 94 skibe på 47.396 ton. Eksporten bestod af de samme varer som tidligere. Kemi udgjorde et konsistorielt pastorat af 3. klasse.<ref>[http://runeberg.org/nfbm/0735.html Nordisk Familjebok, Uggleupplagan, bind 13 (1910), sp. 1405]</ref>
 
I begyndelsen af 1900-tallet fik byen jernbaneforbindelser, dels UuluOulu-Torneå dels til Rovaniemi. I tilknytning til byen oprettedes flere store industrivirksomheder således ''Veitsiluoto'' savværk samt aktieselskabet ''AB Kemi'' med en aktiekapital 45 millioner finske mark, der var blevet oprettet i 1893 ved en sammenslutning af 2 trævarefirmaer. Firmaet ejede Karihaara savværk med sulfit-cellulosafabrik samt
Laitakari savværk, begge ved Kemiflodens s udløb, desuden Royttä savværk ved Torneflodens udløb. Den årlige produktion var omkring 30.000 standardtrævarer og omkring 22.000 ton cellulose. Foretagendet havde omkring 1.200 ansatte.<ref>[http://runeberg.org/nfcp/0525.html Nordisk Familjebok, Uggleupplagan, bind 36 (1924), sp. 982]</ref>