Knud den Hellige: Forskelle mellem versioner

Først hen på sommeren fik [[leding]]sflåden lov til at tage hjem. Knud lod sine [[foged]]er opkræve bøder af dem, der var taget hjem for at passe deres gårde. Knud tog til [[Vendsyssel]] og gæstede kongsgården [[Børglum Kloster|Børglum]]. Nu gjorde vendelboerne oprør, og Knud måtte flygte fra kongsgården til biskop Henriks gård Biskopstorp i Bejstrup, mens hans mænd blev i Aggersborg. Biskop Henrik red oprørerne i møde for at mægle, men blev modtaget med raseri. Da han kom sprængende tilbage, flygtede kongen over Limfjorden og videre til [[Viborg]]. Vendelboerne hærgede nu Aggersborg og kongsgårdene i hele Jylland. Knud, der var endt i [[Slesvig by|Slesvig]], måtte ty til kongsgården i [[Odense]]. Lederen af oprøret, Piper, kom til kongsgården og beroligede kongen med list, men forsøgte at overrumple ham. Det lykkedes dog Knud med sin bror [[Benedikt Svendsen|Benedikt]] og sine vederlagsmænd at slippe ind i Sankt Albani Kirke, hvor han troede sig sikker. Men Piper og hans folk prøvede at brænde kirken, der var af træ. Da det ikke lykkedes, dræbte de Benedikt og 17 [[hird]]smænd og derefter Knud, som knælede ved alteret. Det var den [[10. juli]] [[1086]] i [[Sankt Albani Kirke (vikingetid)|Sankt Albani Kirke]]. Han havde søgt [[Kirkeasyl|asyl]], men det blev ikke respekteret. Piper døde også af sine sår.<ref name=df/> Hirdmændenes navne var Asmund, Blakke, Sven, Agge, Thurgot, Bernhard, Gudmer, Æskil, Toke, Palne, Atte, Sune, Rosten, Milo, Radulf, en annen Thurgot og Vilgrip. Blandt kongens følge undslap kun hans halvbror [[Erik 1. Ejegod|Erik Ejegod]].<ref name=autogeneret1 />