Rosens navn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m fjernelse af overflødigt ord
Om romanens titel. Illustrationer.
Linje 1:
{{kilder|dato=Uge 52, 2013}}
{{Harflertydig4|for filmen fra 1986 af samme navn, se [[Rosens navn (film)]].}}
{{Infoboks bog
Line 24 ⟶ 23:
| oclc = 8954772
}}
'''Rosens navn''' er [[Umberto Eco]]s gennembruds[[roman]].
'''Rosens navn''' er [[Umberto Eco]]s gennembrudsroman. Historien foregår på et [[Italien|italiensk]] [[kloster]] i [[1300-tallet]], hvor den [[England|engelske]] [[franciskaner]]munk og tidligere [[inkvisitor]] [[William af Baskerville]] og hans lærling [[Benediktinerordenen|benediktinernovicen]] Adso fra klostret [[Stift Melk|Melk]] i [[Østrig]] er blevet hidkaldt for at løse en mordgåde og arrangere et møde mellem de stridende fraktioner i den [[Katolicisme|katolske]] [[Kirke (trosretning)|kirke]]. Broder William er sin tids [[Sherlock Holmes]] og finder hurtigt ud af, at skabene på klostret er fulde af skeletter og at mordene er forbundet med [[politik|storpolitik]] og [[kætteri|kætterske]] ritualer. Ud over Sherlock Holmes er [[William af Ockham]] en væsentlig inspirationskilde til William af Baskerville.
 
== Handling ==
Bogen indeholder også en videnskabsteoretisk pointe: Den metode, som William af Baskerville demonstrerer mange gange i romanen og allerede i første kapitel, hvor han kan slutte sig til at munkene leder efter abbedens hest, som hedder Brunellus, er hverken [[deduktion]] eller [[induktion]], men det som [[Charles Sanders Peirce]] har kaldt for [[abduktion]] eller systematisk [[hypotese]]dannelse. Bogen er en introduktion til [[humaniora]]s videnskabsteori og specielt til tegnteorien ([[semiotik]]ken), som Eco har beskæftiget sig indgående med.
'''Rosens navn''' er [[Umberto Eco]]s gennembrudsroman. Historien foregår på et [[Italien|italiensk]] [[kloster]] i [[1300november]] -tallet [[december]] [[1327]], hvor den [[England|engelske]] [[franciskaner]]munk og tidligere [[inkvisitor]] [[William af Baskerville]] og hans lærling [[Benediktinerordenen|benediktinernovicen]] Adso fra klostret [[Stift Melk|Melk]] i [[Østrig]] er blevet hidkaldt for at løse en mordgåde og arrangere et møde mellem de stridende fraktioner[[fraktion]]er i den [[Katolicisme|katolske]] [[Kirke (trosretning)|kirke]]. Broder William erfremstår som sin tids [[Sherlock Holmes]] og finder hurtigt ud af, at skabeneklostrets på klostretskabe er fulde af skeletter, og at mordene er forbundet med [[politik|storpolitik]] og [[kætteri|kætterske]] ritualer[[ritual]]er. Ud over Sherlock Holmes er [[William af Ockham]] en væsentlig inspirationskilde til William af Baskerville.
 
[[Fil:Rocca calascio.jpg|thumb|right|250px|Filmen blev indspillet i Rocca Calascio i [[Abruzzo]].]]
[[Fil:Castel del monte02.jpg|thumb|right|250px|Castel del Monte i Apulia indgik også i filmen.]]
Bogen indeholder også en videnskabsteoretisk pointe: Den metode, som William af Baskerville demonstrerer mange gange i romanen, og allerede i første kapitel, hvor han kan slutte sig til at munkene leder efter abbedens hest, som hedder Brunellus, er hverken [[deduktion]] eller [[induktion]], men det som [[Charles Sanders Peirce]] har kaldt for [[abduktion]] eller systematisk [[hypotese]]dannelse. Bogen er en introduktion til [[humaniora]]s videnskabsteori og specielt til tegnteorien ([[semiotik]]ken), som Eco har beskæftiget sig indgående med. <ref>http://www.signosemio.com/eco/semiotic-process-and-classification-of-signs.asp</ref>
 
[[Inkvisition]]en sender den grusomme Bernard Gui til klostret på jagt efter kættere, især [[Discipel|disciple]] af den radikale [[prædikant]] Broder Dolcino, der var blevet brændt på bålet tyve år tidligere. <ref>http://global.britannica.com/biography/Fra-Dolcino</ref> Gui er en historisk skikkelse, kendt for bogen ''Practica inquisitionis heretice pravitatis''. <ref>https://books.google.no/books?id=TAEQAAAAIAAJ&redir_esc=y</ref>
 
Den unge Adsos første seksuelle møde - med en halvvild, navnløs bondepige i klostret - ender [[Tragedie|tragisk]], da hun brændes på bål som [[heks]]. Adso lærte aldrig hendes [[navn]] at kende. I filmen har man ændret hendes [[skæbne]]. <ref>http://www.executedtoday.com/2010/12/01/1327-girl-adso-the-name-of-the-rose/</ref>
 
== Titel ==
Eco fik mange henvendelser om bogens [[titel]], selv om han havde forklaret i efterordet, at [[Benediktinerordenen|benediktineren]] Bernard af Morlays [[digt]] er kilde både til bogens titel og sidste linje:
::''"Stat rosa pristina nomine; nomina nuda tenemus."'' (= Gårsdagens [[rose]] holder sig frisk kun i navnet; og vi har kun navnet.) <ref>http://ask.metafilter.com/13566/Is-there-a-rose-in-the-book-The-Name-of-the-Rose-by-Umberto-Eco</ref>
 
Eco tolker linjen som at [[ide]]er det eneste, der varer evigt i denne ufuldkomne verden. Bernard af Morlay (mere kendt som Bernard af Cluny <ref>http://www.hymnary.org/person/Bernard_Cluny</ref>) tilføjer, at det forsvundne - berømte byer lagt i grus, ungdommens skønhed - efterlader sig (kun, eller i det mindste) et navn. [[Abelard]] benyttede sætningen "''Nulla rosa est''" (= Der er ingen rose) som eksempel på, hvordan [[sprog]]et beskriver både det ikke-eksisterende og det ødelagte. <ref>http://www.umbertoeco.com/en/name-of-the-rose-title-and-last-line.html</ref>
 
== Film og hørespil ==
Romanen blev [[Rosens navn (film)|filmatiseret]] med [[Jean-Jacques Annaud]] som instruktør og med [[Sean Connery]] og [[Christian Slater]] i hovedrollerne. I [[1987]] blev romanen dramatiseret i [[DR]]s Radioteatret af [[Ole Krøll]] med [[Henning Sprogøe]], [[Frits Helmuth]], [[Ingolf David]], [[Louise Miehe-Renard]] og [[Paul Hagen]]. Desuden medvirker [[Maribo Domkirke]]s Mandskor.<ref>[http://www.dr.dk/bonanza/radio/serie/underholdning/Rosens_navn.htm Dr.dk – Bonanza]</ref>