Ulf jarl: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
oversat
m sprogret
Linje 31:
Omkring 1024 døde [[Thorkild den Høje]], der indtil da var kong Knuds statholder i Danmark. Herefter indsatte [[Knud den Store|Knud]] Ulf som Jarl af Danmark, og tillige som fosterfar for sin søn [[Hardeknud]].
 
Da den norske kongkonge [[Olav den Hellige]] og den svenske kongkonge [[Anund Jakob]] angribebangreb Danmark i 1026 var den danske konge i England, og Ulf udråbte kongens søn som konge af Danmark, ifølge ham selv for at give danskerne en konge at samles om i en svær tid, hvor andre har konspireret i kupforsøg mod riget. Da Knud fandt ud af, hvad der foregik i Danmark, skyndte han sig hjem med en stor flåde. Svenskerne blev jaget ud af Sjælland og til Sverige, og det endte med [[slaget ved Helgeå]], hvor Ulf meget belejligt kom kongen til undsætning og var med til at jage fjenden på flugt.
 
Men Knud var meget vred på Ulf over den måde, han havde styret landet og udnævnt hans søn som konge. Den 30. december 1026 sad kongen og Ulf i Roskilde og spillede skak. Under dette spil kom det til skænderi imellem dem. Efter Ulf havde væltet brættet og gik mod udgangen, råbte kongen efter ham "Flyr du nu, du rædde Ulf?" Ulf vendte sig om i døren og svarede "Længere vilde du være flygtet ved Helgeaa, om du havde kunnet. Dengang kaldte du mig ikke den rædde Ulf, da jeg kom eder til hjælp, fordi svenskerne havde banket eder som hunde!"