Knud den Hellige: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag) m link |
Mange ting |
||
Linje 29:
|religion = [[Kristendom|Kristen]]
}}
ngreb på [[York]], før Knud måtte se sig besejret. På hjemvej fra England gjorde den danske angrebsflåde ophold i [[grevskab]]et [[Flandern]], der også stillede sig fjendtligt til Vilhelm Erobreren, og hvor Knuds eneste søn, [[Karl af Flandern]], senere blev greve.
Senere fik Knud mere held mod sembere og [[ester]]e mod øst. Han blev hyldet af den [[island]]ske [[skjald]] Kalv Månesen for at have sejret over ti konger.
Line 45 ⟶ 40:
Han var konge af Danmark [[1080]] – [[1086]] efter sin halvbror [[Harald 3. Hen]]s død. Knud var den anden af Svend Estridsens fem sønner, som blev konge af Danmark. Selv skrev han sig på [[latin]] som ''ego Cnuto quartus'' - "jeg Knud 4."
Han blev 1082 gift med [[Adele af Flandern|Edel (Adèle, Eltha, Alice) af Flandern]] (ca 1065-[[1115]]), der var søster til grev [[Robert af Flandern]], en anden af Vilhelm Erobrerens modstandere. Parret fik tre børn, de to døtre Cecilie Knudsdatter (Cæcilia) (1087-1131), som blev gift med Erik jarl fra [[Västergötland]], og Ingrid Knudsdatter (Ingegerd) (1086-?), samt en søn, [[Karl af Flanderen]], som aldrig blev regent, idet Knuds bror [[Oluf 1. Hunger]] blev konge. Karl var den gang et ualmindeligt navn i Danmark. Som enke giftede dronning Edel sig igen i 1092 med hertug Roger af [[Apulien]].<ref name="autogeneret1">[http://www.katolsk.no/biografier/historisk/knut Den katolske kirke — Den hellige Knut av Danmark (~1043-1086)]</ref>
Ifølge [[Knýtlingesaga]] forsvarede Knud sit land "''med megen djærvhed, og forjog alle [[hedning]]erne.''" Angiveligt turde ingen mere at plyndre de danske kyster, og han lod tyve, manddrabere og røvere dræbe. "''Den, som lemlæstede nogen på hånd eller fod...måtte bøde derfor med den samme [[straf]] på sit legeme.''" Angiveligt lod han "''den rige og den fattige undergå lige [[dom (retsvæsen)|dom]], men dette blev ham meget ilde optaget af sådanne, som ifølge kongens dom mistede ansete frænde, skønt de var domfældt på gyldig grund.''" <ref>http://www.jomsborg.eu/Knytlingesaga.pdf</ref>
|