Babylonien: Forskelle mellem versioner

Under Kyros og den påfølgende persiske konge [[Dareios I af Persien|Dareios den Store]], blev Babylon hovedstaden for 9. [[Satrap|satrapi]] (Babylonia i syd og Athura (arameisk for Assyrien) i nord), ligesom byen blev centrum for lærdom og [[videnskapvidenskab]]elig fremgang. I [[Akamenide-dynastiet]] i Perserriget blev de gamle babylonske virksomheder indenfor [[astronomi]] og [[matematik]] revitaliserede og blomstrede, og babylonske lærde udarbejdede detaljerede kort over [[stjernebillede]]rne. Byen blev den administrative hovedstad i det persiske rige, det mest fremtrædende magt i den da kendte verden, og Babylon spillede en vital rolle i historien i denne region i over to århundreder. Mange betydningsfulde arkæologiske opdagelser, ikke mindst [[Kyroscylinderen]], er blevet gjort, som kan give bedre forståelse af tiden. <ref> [http://www.britishmuseum.org/the_museum/news_and_press/statements/cyrus_cylinder.aspx Cyrus Cylinder], The British Museum.</ref><ref> [http://www.wsu.edu:8080/~dee/MESO/PERSIANS.HTM «Mesopotamia: The Persians»]. Wsu.edu:8080. 6. juni 1999</ref>

De tidlige persiske konger havde forsøgt at opretholde de religiøse ceremonier for guden [[Marduk]], men fra og med styret under [[Dareios 3.|Dareios III af Persien]] (ca. 380 – 330 f.Kr.), havde hård beskatning og belastningen fra de talrige krige ført til, at Babylons hovedhelligdomme og kanaler forfalt og blev forringede, og tilsvarende opløsning skete i regionen omkring. Det var mange forsøg på oprør som eksempler på modvilje, og i 522 f.Kr. ([[NebukadnesarNebukadnezar III]]), 521 f.Kr. ([[NebukadnesarNebukadnezar IV]]) og i 482 f.Kr. (Bel-shimani og Shamash-eriba) erklæredte indfødte babylonske konger kortvarig uafhængighed, men disse oprør blev relativt hurtigt slået ned og undertrykte, og landet og byen Babylon forblev fast under persisk styre i to århundreder indtil den [[Hellas|græske]] [[Aleksander den Store]] ankom i [[331 f.Kr.]]