Allegori: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Flertydige WL: gud → gud (højere væsen) |
mNo edit summary |
||
Linje 1:
[[Fil:Justitia Justizpalast Muenchen.jpg|thumb
En '''allegori''' ([[græsk (sprog)|græsk]]: ''allegoria'', af ''allegorein'' sige noget <span style="text-decoration:underline;">andet</span>) er en fortælling, et [[digt]] eller et billede, hvis personer og begivenheder er [[symbol]]er på noget <span style="text-decoration:underline;">andet</span>, fx [[tålmodighed]], [[misundelse]] eller [[sandhed]]; som regel brugt i [[moral]]sk, [[religion|religiøs]] eller [[politik|politisk]] sammenhæng.
▲[[Fil:Justitia Justizpalast Muenchen.jpg|thumb|right|300px|''[[Justitia]]'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i [[München]], 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch.]]
''Allegori'' betegner i den [[Grækenland|græske]] [[retorik]] en udtryksmåde, der indeholder noget andet end det, der formelt ligger i den; den vender sig til [[fantasi|indbildningskraften]] og er altså [[Ordsprog#Billedlige udtryksformer|billedlig]]. Medens ''[[metafor]]en'' kun giver den enkelte tanke billedlig form, er ''allegorien'' mere sammensat, går i enkeltheder og fastholdes længere.
Line 19 ⟶ 18:
Foto fra Glyptoteket i München.]]
Også i [[kunst]]en finder allegorien anvendelse hos grækerne og hænger sammen med den [[antropomorfisme|antropomorfistiske]] opfattelse og gengivelse af [[gud (højere væsen)|gud]]erne. Da grænsen mellem egentlige guder og blotte personifikationer efterhånden udviskes, opstår skikkelser, der med rette må betegnes som allegoriske fremstillinger; en af de tidligste er den berømte gruppe i glyptoteket i [[München]]
:Det oprindelige [[Quadriga (firspand)|firspand]] på [[Brandenburger Tor]] havde en bevinget fredsgudinde Eirene. Da hun blev krigsbytte under napoleonskrigene, skete der en omtolkning til sejrsgudinden Victoria
I [[maleri]]et anvendtes også allegori, og symbolets navn blev ofte skrevet ved siden af som på [[vase]]billeder – for at være på den sikre side.
Line 30 ⟶ 29:
I det [[13. århundrede]] er allegorien altbeherskende; den kendes fra [[Giotto di Bondone|Giottos]] [[Frans af Assisis liv i Giottos billeder|billeder]] i [[Padua]] og [[Assisi]], såvel som fra [[Dante Alighieri|Dantes]] digterværker, og her mere abstrakt og mere sammensat end nogen sinde.
[[Renæssance]]n bringer også her en fornyelse; [[Raffaello Santi|Raffaels]] ''Filosofien'' osv., [[stanze]]rne <ref>''Stanzerne'', en række sale i Vatikanet med [[fresko|fresker]] af [[Raffaello Santi|Raffael]] (1483–1520, han kaldes også: Raffael da Urbino, Raffaello Santi, Raffaello Sanzio eller Raphael
Især i [[barok]]stilen finder allegorien rig anvendelse i et vidtløftigt [[mytologi]]sk apparat både i [[skulptur]] og malerkunst og ikke mindst i de
[[kobberstik]], som pryder bøgernes titelblade. Den har trods [[Gotthold Ephraim Lessing|Lessings]] protest holdt sig til vore dage, navnlig i [[monument]]kunst, hvor figurer som ''[[Bavaria]]''
<gallery caption="Eksempler på 'monumentkunst'"><!-- Der er plads til flere og måske bedre eksempler -->
Line 49 ⟶ 48:
Over for den står teorien om den ene, ''bogstavelige skriftmening''. Allegorisk fortolkning anvendes af de græske filosoffer i forståelsen af digterne, derefter af de alexandrinske jøder – for eksempel Filo – i forståelsen af [[Det Gamle Testamente]].
Fra dem går den over til de [[kristne]] i forståelsen af både Det Gamle Testamente og [[Det Nye Testamente]] og anvendes såvel af [[Markion#Teologi|gnostikerne]] som af [[Kirkefader|kirkefædrene]]. [[Origenes]] er den første, der giver en teori for den allegorisk fortolkning.
Efter ham allegoriserer de fleste kirkefædre; mod den allegoriske fortolkning opponerer navnlig den [[Antiochia|antiochenske]] skole med [[Johannes Chrysostomos]].
Line 74 ⟶ 72:
== Eksterne henvisnnger ==
{{Commonscat
== Kilder ==
| |||