Versionen fra 12. okt. 2015, 09:09 redigér Amjaabc (diskussion \| bidrag) Administratorer 72.299 edits m →‎Demografi: links ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 23. maj 2016, 13:12 redigér fjern redigering Palnatoke (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 90.369 edits m typo Gå til næste forskel →
Linje 28: Romerne kaldte området for ''Vallis Poenina'' ("''Øvre Rhônedal''"). Fra [[888]] og et godt stykke frem var området en del af kongeriget Øvre [[Burgund]]. Kong [[Rudolf 3. af Burgund]] gav området til biskoppen af Sion i [[999]] sammen med titlen greve af Valais. Greve-biskopperne havde mange kampe med hertugerne af [[Savoyen]] i årene, der fulgte, så Valais' middelalderhistorie er tæt knyttet til bispedømmet i [[Sion (Schweiz)\|Sion]]. Valais modstod den [[~~prostestantisme~~protestantisme\|protestantiske reformation]] og holdt sig til [[Den romersk-katolske kirke\|katolicismen]]. [[12. marts]] [[1529]] blev Valais associeret medlem (''Zugewandter Ort'') af den [[Schweiz\|schweiziske konføderation]]. I [[1628]] blev Valais teknisk set republik under navnet ''Republik der Sieben Zehenden'' under prins-biskoppen af Sions overherredømme. Magten forblev hos biskopperne her til [[1798]], da [[Napoleon]]s tropper invaderede Wallis og erklærede en revolutionær ''République du Valais'', som snart efter (cirka 1½ måned) blev indlemmet i den [[Helvetiske Republik]]. I [[1802]] blev den igen selvstændig og i [[1810]] atter angrebet af Napoleons tropper, hvorpå den blev annekteret af Frankrig. Dette varede dog kun til [[1813]], og [[4. august]] [[1815]] blev Valais omsider en [[kanton (Schweiz)\|kanton]] i den schweiziske konføderation. I en periode i [[1840'erne]] sluttede Valais sig til den katolske separatistliga kaldet ''Sonderbund'', men valgte ikke at kæmpe imod føderationens tropper, da de efter et par år truede kantonen, så den atter blev fuldgyldigt medlem af føderationen.

Valais: Forskelle mellem versioner