|
'''Typografi''' er et kunsthåndværk og et speciale inden for [[design]], hvis formål er at behandle tekst ud fra æstetiske og funktionelle overvejelser. TypografiskeTypografi virkemidlerhar erbl.a. at gøre med tekstens position og anvendelse af spalter og margener. Typografi udføres blandt andet: af [[typograf]]er, [[art director]]s og [[grafisk designer|grafiske designere]].
==Typografiske virkemidler==
Typografiske virkemidler er blandt andet:
* [[Skrifttype]]
* [[Skriftstørrelse]] (punktstørrelse)
* [[Linjeafstand]] (skydning)
* [[Linjelængde]]
Typografi har desuden at gøre med tekstens position og anvendelse af spalter og margener. I avistypografi bruges ofte "blokombrydning" for at præsentere forskellige historier på samme papirflade. Anvendelse af spalteskrift og typografisk layout gør det muligt i en vis udstrækning at "styre" læserens øje.
=== Afstande ===
Typografi udføres blandt andet af [[typograf]]er, [[art director]]s og [[grafisk designer|grafiske designere]].
Der findes flere forskellige udtryk for ændring af '''afstande''' inden for typografi:
*skydning (eng. ''leading'') er en forøgelse af [[linjeafstand]]en.
*udligning dækker samlet over de to følgende udtryk:
*spærring er en øgning af afstanden mellem to [[bogstav]]er.
*[[Knibning (typografi)|knibning]] (eng. ''kerning'') er en mindskning af afstanden mellem to bogstaver.
*spatiering (eng. ''spacing'') er en generel forøgelse af afstanden mellem bogstaverne i et [[ord]] eller en hel [[linje]]. Man kan kalde spatiering en generel spærring. På engelsk dækker udtrykket tracking både det at mindske og at øge afstanden generelt mellem bogstaverne.
{{ingen kilder|dato=juni 2011}}
== Typografi i Danmark ==
Danske typografer brugte i forrige århundrede [[Emil SelmarsSelmar]]s typografiske håndbog [[Selmars Typografi]] som autoritet, når de diskuterede håndværkets detaljer. Førsteudgaven af denne typografiske lærebog, med titlen "Vejledning i praktisk Typografi for unge Sættere", blev udgivet i 1891. Lærebogen blev udgivet under hans døbenavn, Emil Sørensen på Ny Typografisk Forenings Forlag og trykt hos Fr.G Knutzons Bogtrykkeri. Den næste udgave udkom i 1913 under titlen "Typografi for sættere, korrektører, forfattere og forlæggere" udgivet på Gydendalske Boghandel, Nordisk Forlag og trykt hos Langkjærs Bogtrykkeri. Da Emil Selmar døde som 80-årig i 1934, var han i fuld gang med arbejdet på tredje udgave af bogen. Han fik kun redigeret ca. en trediedel af bogen før sin død. Bogen blev senere færdiggjort og udgivet på Fagskolen for Boghåndværk i 1938,Iflg. Ifølge bogens forord var en række af fagets dygtigste folk involveret i arbejdet. Denne udgave blev anvendt som lærebog indtil 1958, da den blev afløst af "Lærebog i Typografi" af Charles Moegreen, udarbejderudarbejdet til brug ved lærlingeundervisningen i bogtrykfaget.{{km}}
==Kilder==
* Niels Bøje Ziegler: [http://admaker.dk/assets/typografiskordbog.pdf Typografisk leksikon]. Hentet 23. maj 2016.
{{Typografiske udtryk og tegn}}
{{autoritetsdata}}
| 