Hår: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
småe feil |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 93.184.200.91, fjerner ændringer fra 62.97.244.34 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{Harflertydig2|Hår (flertydig)}}
[[Fil:HairFollicle2.jpg|thumb|250px|right|1. Hårstrået<br />2. [[Hud]]ens overflade<br />3. [[Talg|Talg (Sebum)]]<br />4. [[Hårfollikel]]<br />5.
[[Talgkirtel]]]]
[[Fil:Human Hair 10x.JPG|thumb|Et hår set med et [[Mikroskop|mikroskop.]]]]
'''Hår''' (latin: ''Pili'') dækker det meste af [[krop (biologi)|kroppen]] på de fleste [[pattedyr]], [[pels]] er et kendetegn for denne gruppe dyr.
Menneskene har ikke hår på håndfladerne, under fodsålerne og visse dele af kønsorganerne.
Hår er omdannede hornplader – [[skæl]]. Det består af lange naturlige [[polymer]]er hvoraf 90% af tørvægten er et [[protein]], kaldet [[keratin]]. Polymeren dannes som lange kæder af keratin, der holdes sammen med [[disulfidbinding]]er, der er meget stærke. Vandindholdet i håret svinger, men [[menneskehår]] indeholder ca 10%. Hårets stivhed bestemmes af [[cystein]]-indholdet i keratinet.
Hår har mange forskellige funktioner. Pattedyrenes pels udnyttes som isolering mod både for koldt og for varmt vejr. De fleste pattedyr har to slags hår – dækhår og uldhår. [[Menneske]]r og [[abe]]r har kun dækhår, mens de kunstigt fremavlede hvide [[får]] kun har uldhår. [[Hval]]erne er en undtagelse fra reglen. Deres kropsbehåring er forsvundet, da et liv i vand kræver en strømlinet krop. Hvalerne benytter i stedet et tykt lag fedt under huden som isolering.
Pelsens dækhår er "overtøj", som får regnen til at løbe af, og uldhårene er "undertøj" som holder på varmen. [[Isbjørn]]en har udviklet dette system til fuldkommenhed. Dens hvide dækhår virker som [[lysleder]]kabler, der leder [[solen]]s varme stråler hele vejen ind til den sorte [[hud]]. Uldhårene under dækhårene sidder i et tykt lag og holder på varmen. Isbjørnens pels er så tæt, at den kan opholde sig i iskoldt vand i længere tid. Bjørnen svømmer da også gerne – i sjældne tilfælde op til 100km lange stræk. Isbjørnen betegnes derfor som et af [[havpattedyr]]ene, en gruppe der ellers mest tæller hvaler og sæler.
Pattedyr udnytter hår på mange måder, så pelsen får flere funktioner end bare ly mod elementerne:
* Følesans
* Kamouflage
* Kommunikation
* Forsvar
== Følesans ==
Mange pattedyr har udviklet specielle hår, der sidder forankret i et følecenter. Disse hår kalder vi [[knurhår]]. De hjælper dyr, der færdes om natten til at føle sig frem.
Dyr der har knurhår kan bl.a. være katte, hunde, kaniner og andre lignende dyr.
== Camouflage ==
[[Fil:Halspartie und Fell Netzgiraffe.JPG|thumb|Håret på en [[giraf]] giver dyret en vis [[camouflage]].]]
Hår indeholder [[farvepigment]]er, bl.a. [[melanin]], der giver pelsen farver. Mange pattedyr har udviklet pletter og striber i pelsens farve, der ligner linjer og pletter i deres omgivelser, så dyret kamufleres. Et eksempel er [[tiger]]ens striber, der i dyrets naturlige omgivelser – græsstepper eller skove – skjuler den store kat forbløffende godt. Nogle dyr, der lever i egne, der dækkes af sne om [[vinter]]en har udviklet en evne til at skifte pelsens farve efter [[årstid]]en. De farvede hår fældes om vinteren, og pelsen bliver dermed kridhvid, som omgivelserne. Om [[forår]]et får pelsen igen sin farve, når der gror nye farvede hår ud, så dyret stadig kan skjule sig. Eksempler på dyr, der kan skifte til kridhvid pels om vinteren er [[polarræv]]en eller [[snehare]]n.
== Kommunikation ==
Afgrænsede områder i pelsen kan bruges til kommunikation mellem dyrene.
[[Løve]]ns hvide pletter på bagsiden af [[øre]]rne understreger bevægelsen når den lægger ørerne tilbage og dermed kommunikerer aggressivitet. Hanløvens [[manke]] bruges af hunnerne til at afgøre hvilken han, der er den bedste mage. Jo større, tykkere og sortere manken er des stærkere han. [[Rådyr]]ets hvide plet i bagdelen – kaldet spejlet – ses tydeligt når dyret flygter, dermed har resten af flokken let ved at følge trop.
== Forsvar ==
Enkelte pattedyr har udviklet hårene videre til panser og [[våben]]lignende strukturer, der kan afskrække eventuelle fjender. [[Pindsvin]]ets pigge er således omdannede hår. [[Næsehorn]]ets horn består af sammenvoksede hår, og [[bæltedyr]]ets panser er også udviklet af hår.
== Uld ==
{{Uddybende|Uld}}
Uldhårhar til formål at holde dyret varmt. Modsat de lange [[dækhår]], som skal få regnen til at løbe af.
== Andet hår ==
Det er dog ikke kun pattedyrene, der har udviklet hår. [[Fugl]]enes [[fjer]] er udviklet fra krybdyrskæl lige som hårene. Nogle fugle har sågar udviklet hår fra fjer, f.eks. [[Kiwier|kiwien]], der bruger de lange knurhår ved roden af [[næb]]bet til at føle sig frem, når den jagter føde i jordbunden. [[Insekt]]er har hår, det ses f.eks. tydeligt på [[humlebi]]ens krop, der næsten ser ud som om den er besat med pels. Selv [[plante]]r har udviklet hår, der i nogle tilfælde er udviklet videre til [[torn]]e.
Læs videre om [[Menneskehår]]
== Se også ==
* [[Menneskehår]]
* [[pisketråd]], [[cilia]], [[cilium]]
* [[flagel]]
* [[fimrehår]]
* [[UV-filtre]]
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Hair}}
* [http://www.saarheling.dk/anatomi/anatomi.htm Hudens anatomi]
* [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041220005004.htm 2004-12-30, Sciencedaily: After Combing The Scientific Literature, Researchers Conclude Head Hair And Fur Aren't The Same]
* [http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=HairMeasure Mål din egen hårtykkelse med en laserpointer]
{{Menneskets anatomi}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Hår| ]]
[[Kategori:Histologi]]
| |||