Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 77:
Som enevældens dronning forstod Sophie Amalie at manifestere sig, blandt andet gennem byggerier. Dette kostede store summer. Hun stod bag pragtfulde byggeforetagender på [[Hørsholm Slot]], som hun havde fået i 1650 efter Corfitz Ulfeldt’s fald.<ref>Munk-Jørgensen, s. 19</ref>
To nye slotte rejste sig i tilknytning til hendes person. Det ene, [[Dronninggaard]] ved [[Furesøen]], blev allerede påbegyndt i 1661, da Frederik III samtidig med, at han opførte [[Frederiksdal]] ved den anden side af søen, skænkede Sophie Amalie det næs, der skød ud i søen, og blev, da det nogle år efter var færdigt, skuepladsen for elegante fester i hyrdestilens og [[rokoko]]ens Smag.<ref name="Fridericia 171"/> I tilknytning til slottet blev indrettet et [[hollænderi]]
landbrug med oldenborgske køer og høns og gæs af fremmed race.<ref>[http://runeberg.org/trap/3-2/0300.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898, s. 280]</ref>
Området, hvor [[Frederiksstaden]] kom til at ligge, blev først indlemmet i København ved den store byudvidelse, som Christian 4. foretog. Området øst for Bredgade blev dog opgivet som handels- og boligkvarter. I 1660 havde dronning Sophie Amalie opkøbt en række grunde i dette ubebyggede område for her at opføre et lystslot til erstatning for hendes landejendom "Dronningens Enghave" uden for Vesterport, der var ødelagt under svenskernes belejring af København 1658-60. I 1664 lod hun begynde Indretningen af en prægtig fransk have i det ny kvarter i den østlige del af København.
| |||