Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 80:
landbrug med oldenborgske køer og høns og gæs af fremmed race.<ref>[http://runeberg.org/trap/3-2/0300.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898, s. 280]</ref>
Det andet blev opført i Hovedstaden. Området, hvor [[Frederiksstaden]] kom til at ligge, blev først indlemmet i København ved den store byudvidelse, som Christian 4. foretog. Området øst for Bredgade blev dog opgivet som handels- og boligkvarter. I 1660 havde dronning Sophie Amalie opkøbt en række grunde i dette ubebyggede område for her at opføre et lystslot til erstatning for hendes landejendom "Dronningens Enghave" uden for Vesterport, der var ødelagt under svenskernes belejring af København 1658-60. I 1664 lod hun begynde Indretningen af en prægtig fransk have i det ny kvarter i den østlige del af København.
På trods af de dårlige tider efter svenskekrigene lykkedes det dronningen at skaffe midler, så hun 1667-73 kunne opføre lystslottet "[[Sophie Amalienborg]]" (som brændte i [[1689]] og gav plads for det nuværende [[Amalienborg]]). Dronningens kammertjener, Bendix Schiøll, tog sig af spørgsmål vedrørende bygningens udseende. Bygningen var ikke stor. Oprindelig skulle bygningen blot have været et monumentalt havehus, men efter kongens død i 1670 ændredes planerne, det allerede opførte blev revet ned, og der opførtes en hovedbygning i tre etager med lave sidefløje, som endte i småpavilloner med pyramideformede tage. Bygningen var udformet som et "Belvedere" i [[barok]]stil som en italiensk [[villa]], et "casino" med høj underetage, en hovedetage og en lav [[mezzanin]]. Den havde [[pilaster|pilastre]] mellem svære vinduesindramninger og en [[hestesko]]formet trappe, som førte op til havestuen på 1. sal. Hovedfløjen havde fladt tag med en [[balustrade]] karakteriseret som altan, der afsluttedes med tre små bygninger, hvoraf det i midten var et lysthus med karakter af et tårn. Fra taget havde dronningen udsigt over både København og Øresund samt over haven, der var kopieret efter [[André Le Nôtre]]s haveanlæg ved [[Chantilly]]. Bygningen lå som en lang fløj langs hele havens ene smalside.<ref>Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "København og enevælden" (i: Lisbet Balslev Jørgensen, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: ''Danmarks Arkitektur, Magtens bolig''; 2. udgave, København 1985; ISBN 87-00-94894-2; s. 41f)</ref> Her opholdt hun sig ofte, efter at hun blev enke i 1670.<ref name="Fridericia 171"/>
| |||