Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m småret
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat interne henvisninger
Linje 95:
=== Godsadministrationen på Lolland-Falster ===
 
I henhold til kongeloven bestemtes i § 20 om dronningens livgeding, at "Ejendommen samt al kongelig overmagt (er) stedse hos kongen forblivende". Konkret fik hun fri dispositionsret, men hærvæsen, skatter[[skat]]ter, [[told]] og [[accise]] gik til statskassen. Som leder af sin administration i København havde Sophie Amalie Reinholt Meier, på Falster var det fra 1672 amtmand Cornelius Lerche til Nielstrup, der tillige var stiftamtmand. Han blev i 1681 afløst af Thomas Grote.<ref>Fritzbøger, s. 13</ref> I livgedingperioden ophold hun sig kun i kortere perioder i Nykøbing, i det længste en 2-årig periode. Blandt andet foretog hun rejser til sine slægtninge i udlandet. Det blev således ved sine skriftlige ordrer og bestemmelser, at hun påvirkede driften af livgedinget.<ref>Fritzbøger, s. 14</ref>
 
I 1662 havde Sophie Amalie konstateret, at præster havde indebrændt svin med eget brændejern til [[olden]]. Hun befalede, at de fremover kun måtte ske med kronens [[brændejern]].<ref>Fritzbøger, s. 181</ref> Senere, i 1683, krævede enkedronningen hårde indgreb mod betjente og undersåtter, der holdt ulovlige svin på olden i skovene. Der synes dog ikke at være afholdt noget retssager i den anledning.<ref>Fritzbøger, s. 182</ref>
 
Fra 1670 foreligger to resolutioner fra Sophie Amalie om livgedingets skove, hvorefter livgedingets bønder fik frit gærdsel "såvidt til deres gærders[[gærde]]rs lukkelse og indhegnelse kan haves fornøden..", mens båndstager, tækkevender og lysespid skulle udvises mod betaling. For overtrædelser med hensyn til udnyttelse fra skovene forbeholdt enkedronningen sig ret til selv at afgøre straffens størrelse.<ref>Fritzbøger, s. 108</ref> Salg af brændsel skete i enkedronningens tid både til borgere og til bønder til priser, der var væsentlig lavere end de priser, der var fastlagte i [[skovforordningen af 1670]] for landet som helhed.<ref>Fritzbøger, s. 118</ref>
 
I de første år efter Sophie Amalies overtagelse af [[Nykøbing amtAmt]] som livgeding skete omfattende byggearbejder vedrørende slot og ladegårde, hvortil gik store tømmermængder.<ref>Fritzbøger, s. 147</ref>
 
I 1674 ønskede enkedronningen undersøgt hvorledes, bønderne anvendte udvist tømmer, og sognefogeder og synsmænd blev derfor beordrede at undersøge dette for det i 1672 og 1673 udviste bygningstømmer. Det viste sig, at kun en femtedel var anvendt efter hensigten, og en tiendedel endog ikke skovet.<ref>Fritzbøger, s. 141</ref> Ikke mindre end 61 % lå uudnyttet i skoven eller ved bøndernes boliger, og en mindre del var anvendt til andre formål. Desuden handlede bønder indbyrdes med tømmer.<ref>Fritzbøger, s. 142</ref> Meget taler for, at bønderne var for forarmede til at betale de håndværkere, der skulle have udført byggearbejderne.<ref>Fritzbøger, s. 143</ref>