Åbn hovedmenuen

Ændringer

m
udvidet intro
|religion = [[Lutheransk]]
}}
'''Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg''' ([[24. marts]] [[1628]] – [[20. februar]] [[1685]]) var [[dronning]] af [[Danmark]] og [[Norge]] fra [[1648]] til [[1670]]. Hun var den ældste datter af hertug [[Georg af Braunschweig-Lüneburg]] og [[Anna Eleonora af Hessen-Darmstadt]] og gift med [[Frederik 3III]]. Hun var en drivkraft i opgøret med adelen, ikke mindst Christian IVs uægte døtre og deres ægtemænd, og menes at have spillet en væsentlig rolle i indførelsen af [[enevælden]].
 
Hun drev forsøgslandbrug ved [[Furesø]]en og stod bag væsentlige byggerier, således på [[Hirschholm]] og opførelsen af [[Sophie Amalienborg]] i [[København]], som dog brændte få år efter hendes død. Vilkårene for bønderne på hendes [[livgeding]] på [[Falster]] var hårde, og hun mildnede derfor gang på gang situationen fx ved at sælge brændselstræ til nedsat pris, ved at give dem fri gærdsel og ved at eftergive bønderne deres gæld.
 
== Barndom og ægteskab ==
=== Opgøret med Leonora Christina ===
 
Da den gamle konge, [[Christian 4.]], døde, opstod der en magtkamp mellem [[rigshofmester]] [[Corfitz Ulfeldt]] og hans kone, den uægte kongedatter [[Leonora Christina Ulfeldt|Leonora Christina]], og Frederik 3. og Sophie Amalie. Da Frederik blev konge i 1848, måtte han i første omgang give store indrømmelser. Sophie Amalie så med mistillid på den gamle danske adel, og denne med ikke mindre på hende. Hun gjorde, hvad hun kunne, for at ophidse kongen mod Corfitz Ulfeldt; en medvirkende grund hertil var også det stærke nag, som hun havde fattet til Leonora Christina. Hun beskyttede deres fjender og havde sin del i deres fald 1651. Personlig fik hun også fordel deraf: hun fik Ulfeldts len Hirschholm eller [[Hørsholm Amt|Hørsholm]] (omdannet til et [[amt]]), hvilkethvis tilhørende slot hun derpå udstyrede (prægtig, måske endog med en række scener af hendes eget liv, malede af [[Karel van Mander]]; fra 1654 fik hun tillige [[Hven]]. Hun var dernæst den, som i høj grad bidrog til at holde kongen borte fra kongeriget i over et år i 1654-55; lystig levede hoffet i den tid på Flensborghus til Rigsrådets store bekymring.<ref name="Fridericia 170"/>
 
=== Svenskekrigene ===
=== Godsadministrationen på Lolland-Falster ===
 
I henhold til kongeloven bestemtes i § 20 om dronningens livgeding, at "Ejendommen samt al kongelig overmagt (er) stedse hos kongen forblivende". Konkret fik hun fri dispositionsret, men hærvæsen, [[skat]]ter, [[told]] og [[accise]] gik til statskassen. Som leder af sin administration i København havde Sophie Amalie [[Reinholt Meier]], på Falster var det fra 1672 amtmand [[Cornelius Lerche]] til [[Nielstrup]], der tillige var [[stiftamtmand]]. Han blev i 1681 afløst af [[Thomas Grote]].<ref>Fritzbøger, s. 13</ref> I livgedingperioden ophold hun sig kun i kortere perioder i Nykøbing, i det længste en 2-årig periode. Blandt andet foretog hun rejser til sine slægtninge i udlandet. Det blev således ved sine skriftlige ordrer og bestemmelser, at hun påvirkede driften af livgedinget.<ref>Fritzbøger, s. 14</ref>
 
I 1662 havde Sophie Amalie konstateret, at præster havde indebrændt svin med eget brændejern til [[olden]]. Hun befalede, at de fremover kun måtte ske med kronens [[brændejern]].<ref>Fritzbøger, s. 181</ref> Senere, i 1683, krævede enkedronningen hårde indgreb mod betjente og undersåtter, der holdt ulovlige svin på olden i skovene. Der synes dog ikke at være afholdt noget retssager i den anledning.<ref>Fritzbøger, s. 182</ref>
90.453

redigeringer