Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m sprogret
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m småret
Linje 95:
[[File:Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (1628-1685).jpg|thumb|Sophie Amalie ca. 1680.]]
 
Efter Frederik III’s død boede hun for det meste på sit [[livgeding]]sslot Nykøbing på Falster, hvortil hørte alt [[krongods]]et på [[Lolland]] og [[Falster]]; desuden havde hun [[Maribo Kloster]], [[Hørsholm Slot]] og [[Dronninggård|Dronninggaard]]. Med hendes politiske indflydelse var det nu i det væsentlige forbi. Hun havde håbet at kunne beherske sønnen, men han blev snart ked af hendes formaninger og råd. Hun søgte dog, så godt hun kunne, at deltage i intrigespillet ved hoffet og begunstigede særlig [[Griffenfeld]] for ved hans hjælp at sætte sine ønsker igennem.<ref name="Fridericia 172"/>

=== Forholdet til børnene ===

Sophie Amalie synes at have bekymret sig meget om sine børns skæbne.

Hendes yndlingsplan var at få den yngste datter [[Ulrikke Eleonore af Danmark|Ulrikke Eleonore]] gift med den svenske konge [[Karl XI]]. Krigen med Sverige 1675-79 og siden Griffenfeld’s fald kom hende derfor meget ubelejligt. IEfter [[Skånske Krig]] søgte hun at virke for snarlig fred af hensyn til datterens ægteskab, hvilket medførte nye intriger ved hoffet, og i 1680 opnåede hun dog at se det svenske ægteskab fuldbyrdet.<ref name="Fridericia 172">[http://runeberg.org/dbl/16/0174.html Fridericia, s. 172]</ref>
 
I sit [[testamente]], som havde været deponeret hos hendes brødre i Hannover, forsøgte hun at begunstige sønnen, prins Jørgen, men kongen kuldkastede dette.<ref name="Fridericia 172"/>
 
=== Godsadministrationen på Lolland-Falster ===