Atomkerne: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
forældreløsfix
Dwer
Linje 1:
[[Fil:Explained Atom PL.svg|thumbnail|300px|Model af [[helium]]atom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – [[nukleon]]er; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og [[gluon]]er ("gule lyn").]]
Et [[atom]] lofrt består af en kerne, '''atomkernen''', og en kappe. Kappen rummer atomets negative [[Elektrisk ladning|ladning]] i form af et antal [[elektron]]er i form af [[Atommodel (bølge)|stående bølger]]. Kernen rummer atomets positive ladning i form at et tilsvarende antal [[proton]]er. Kernen indholder også et antal [[neutron]]er, som ikke er ladede. Protoner og neutroner kaldes tilsammen [[nukleon]]er, og de udgør altså kernestoffet. Kernens udstrækning er lille (af størrelsesorden 10<sup>-14</sup> m) i forhold til atomets (af størrelsesorden 10<sup>-10</sup> m), men alligevel er næsten al atomets masse koncentreret i kernen. Det skyldes at en nukleon vejer knap 2.000 gange så meget som en elektron.
 
Antallet af protoner i en kerne fastlægger [[grundstof]]fet, mens antallet af neutroner bestemmer hvilken [[isotop]] af det pågældende grundstof der er tale om. [[Alkymi]]sternes gamle drøm om at omdanne [[bly]] til [[guld]] ad [[kemi]]sk vej var således dømt til at mislykkes. Grundstofomdannelse forudsætter kerneomdannelse, men kemiske reaktioner involverer alene elektronerne i kappen. I vore dage er det faktisk muligt at skabe guld af lettere kerner ved neutronbeskydning – herved eftergøres de kerneprocesser som forløber under en [[supernova]] – men udgiften overstiger langt udbyttet.
 
Kernen bindes sammen af den [[stærk kernekraft|stærke kernekraft]], som virker mellem [[kvark (fysik)|kvarker]]. [[Kernefysisk bindingsenergi|Bindingsenergien]] per nukleon er bestemmende for hvor stabil kernen er. De mest stabile kerner er isotoper af [[jern]], [[nikkel]] og [[kobolt]]. I store kerner formår den kortrækkende stærke kernekraft ikke at overvinde den langtrækkende elektriske frastødning mellem protonerne, og kernerne bliver derfor ustabile; de henfalder, dvs. omdannes til mere stabile kerner under udsendelse af [[ioniserende stråling]], og kaldes derfor [[radioaktiv]]e. En oversigt over stabile og ustabile kerner og deres henfaldsmåde kaldes et [[kernekort]] eller et isotopkort.