Makadam: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pyrros (diskussion | bidrag) flertydig wl |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 7:
veje).
I Danmark blev metoden først indført i [[1826]] i [[Holsten]], hvor Frederik VI lod bygge den første makadamvej i Helstaten. I den anledning opsattes en mindesten ved [[Bosau]] nær [[Plön]] med teksten:
Den i dansk sammenhæng kendte makadam med 3 lag er udviklet af [[James Patterson (vejingeniør)|James Patterson]] i 1822. Han forbedrede McAdams konstruktionen ved at anvende tromling af skærvelaget og samtidig formindske▼
:''Et Impensis Frederici VI Hocce''
:''Stadium Primum in Holsatia''
:''stratum est ratione''
:''Macadami Britannici,''
:''MDCCCXXVI''
oversat: "''Kong [[Frederik VI]] byggede den første britiske Macadam-vej i Holsten, 1826''".<ref>Arne Rosenkvist: "Makadam eller hvad var det, Jens Vejmand lavede?" (''Dansk Vejtidsskrift'' 2003, 9; s. 35)</ref>
▲Den i dansk sammenhæng kendte makadam med 3 lag er udviklet af [[James Patterson (vejingeniør)|James Patterson]] i 1822. Han forbedrede McAdams konstruktionen ved at anvende tromling af skærvelaget og samtidig formindske skærvestørrelsen fra ca. 6 cm til 5 cm, da de første, forholdsvis lette tromler, ikke kunne komprimere de større skærver. Navnet er gennem tiden forenklet fra ''MacAdam-belægning'' til blot at hedde ''makadam''.
Belægningen opbygges ved at danne en skrånende flade med [[grøft|drængrøfter]] på begge sider og herpå udlægge to lag sten af en vis størrelse. Oprindeligt brugte man typisk håndslåede [[skærver]] på op til 75 mm, men i dag vil man normalt bruge knuste eller sprængte [[paksten]] i samme størrelse. Lagtykkelsen er ca 100 mm pr. lag. Herpå lægger man ca 50 mm finere sten med en kornstørrelse op til 25 mm. De enkelte lag tromles med en tung [[vejtromle]], så de kantede skærver låser hinanden fast. De fleste steder vil man til sidst skylle skarpkantet [[sand]] ned i hulrummene, indtil man opnår en kompakt masse, hvor stenene holder på hinanden, men hvor vandet stadigvæk kan drænes ud til grøfterne. Visse steder opnår man en lignende effekt ved at hælde [[stabilgrus]] på en vej og tromle eller vibrere det, men her er det mere tilfældighedernes spil der afgør, om materialet binder til en fast belægning eller danner et blødt underlag, som en bil kan sidde fast i. Det skyldes dels, at stabilgruset består af korn fra 0-32 mm, der er blandet på forhånd fra naturens side, uden man ved præcist, hvor meget der er fint, og hvor meget der er groft, og dels at kornene i stabilgrus ofte er mere runde og derved ikke låser hinanden på samme måde. I makadam-blandingen tilsættes der kun den mængde finere materialer, der er nødvendig for at fylde hulrummene, og herved låser alle de større dele hinanden, da de fra starten har rørt hinanden og ikke bliver flyttet.
Line 20 ⟶ 27:
Makadamteknikken blev i Danmark 1960'erne og 1970'erne efterhånden erstattet med vejbefæstelser af stabilt grus og bundsikring. Problemer med at skaffe tilstrækkelige sand-, grus- og stenmaterialer har imidlertid betydet, at den gamle makadamteknik er ved at få en renæssance.
==
{{Reflist}}
== Litteratur ==▼
*
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.vejsektoren.dk/vejreglernyhedsarkiv.asp?page=document&objno=229516 Vejdirektoratet – Udbudsforskrifter for macadam]
* [http://books.google.com/books?vid=0zJAaerGWJiCQSX0shE&id=Nv0JAAAAIAAJ&printsec=toc&dq=Remarks+on+the+Present+System+of+Road+Making Remarks on the Present System of Road Making] af John Loudon McAdam, 1821, Google Book Search.
▲== Litteratur ==
▲* Lige ud ad landevejen, Jørgen Burchardt og Mette Schønberg, [[Danmarks Vej- og Bromuseum]], 2006. ISBN 87-991585-0-7.
[[Kategori:Materialer]]
| |||