Lipid: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m sprogfix |
Jeg stopper min oversættelse her |
||
Linje 43:
===Polyketider===
Polyketider syntetiseres af polymerisering af [[acetyl]] og [[Propionyl-CoA|propionyl]]-underenheder af klassiske enzymer, såvel som iterative og multimodulære enzymer, der deler samme mekanistiske egenskaber som [[fedtsyresyntase]]r. De består af et stort antal [[Sekundær metabolit|sekundære metabolitter]] og [[naturprodukter]] fra dyr, planter, bakterier, svampe og maritime kilder, og har en stor strukturel forskelligartethed.<ref name="Walsh 2004"/><ref name="Caffrey 2008"/> Mange polyketider er cykliske mokeyler, hvis rygrad ofte er yderligere modificeret af [[glycosylering]], [[metylering]], [[hydroxylering]], [[oxidering]] og/eller andre processer. Mange ofte anvendte anti-mikrobielle, anti-parasitiske eller cancerbekæmpende [[antibiotika]] er polyketider eller derivater heraf, såsom [[erytromycin]]er, [[Tetracyklin-antibiotika|tetracykliner]], [[avermectin]]er og tumorbekæmpende [[epothilon]]er.<ref name="Minto 2008"/>
==Biologiske funktioner==
===Membraner===
Eukaryotiske celler er inddelte i membran-bundne [[organel]]ler, der udfører forskellige biologiske funktioner. [[Glycerofosfolipid]]er er den centralt strukturelle komponent i [[biologisk membran]], såsom den cellulære plasmamembran og organellernes intracellulære membraner. Mens det især er glycerofosfolipider der er den store komponent i biologiske membraner, kan man også finde andre ikke-glyceride lipidkomponenter såsom [[sphingomyelin]] og [[sterol]]er (centralt [[kolesterol]] i animalsk cellemembran).<ref>[[#Stryer|Stryer ''et al.'']], pp. 329–331.</ref> I planter og alger er galactosyldiacylglyceroler,<ref name="Heinz">Heinz E. (1996). "Plant glycolipids: structure, isolation and analysis", pp. 211–332 in ''Advances in Lipid Methodology'', Vol. 3. W.W. Christie (ed.). Oily Press, Dundee. ISBN 978-0-9514171-6-4</ref> og sulfoquinovosyldiacylglycerol,<ref name="Hölzl 2007"/> som mangler en fosfatgruppe, vigtige membrankomponenter i kloroplast og relaterede organeller, og er de mest udbredte lipider i fotosyntetisk væv, blandt andet i højere planter, alger og visse bakterier.
[[File:Phospholipids aqueous solution structures.svg|thumb|250px|Selvorganisering af [[fosfolipid]]er: en kugleformet [[liposom]], en [[micelle]] og et [[lipiddobbeltlag]].]]
En biologisk membran er en form for lamellar-fase lipiddobbeltlag. Dannelsen af lipiddobbeltlag er en energetisk foretrukket proces når [[glycerofosfolipid]]erne er i et vandigt miljø.<ref>[[#Stryer|Stryer ''et al.'']], pp. 333–334.</ref> Dette kendes som den hydrofobiske effekt. I et vandigt system stiller lipidernes polære hoveder sig mod det polære, vandige miljø, mens de hydrofobiske haler minimerer deres kontakt med vand, sætter sig sammen i klynger og danner en [[vesikel]]; afhængig af lipidens [[kritisk micellekoncentration|koncentration]] kan denne biofysiske interaktion resultere i dannelsen af [[micelle]]r, [[liposom]]er eller [[lipiddobbeltlag]]. Andre aggregeringer kan også observeres og danner en del af den amfifile (lipid)-opførsels polymorfisme. [[Lipid-polymorfisme|Faseopførsel]] er et område, der studeres indenfor [[biofysik]].<ref name="van Meer 2008"/><ref name="Feigenson 2006"/> Miceller og dobbeltlag dannes i det polære medie ved en proces kendte som den [[hydrofobiske effekt]].<ref name="Wiggins 1990"/> Når et lipofilt eller amfifilt stof opløses i et polært miljø bliver de polære molekyler (dvs. vand i en vandig opløsning) mere ordnet omkring det opløste kipofile stof, siden de polære molekyler ikke kan danne [[hydrogenbinding]]er til det amfifile stofs lipofile områder. Så i et vandigt miljø vil vandmolekylerne danne et ordnet [[klatrat]]-bur rundt omkring den opløste lipofile molekyle.<ref name="Raschke 2005"/>
Omdannelsen af lipider til [[protocelle]]-membraner er et vigtigt skridt i modeller for [[abiogenese]], livets oprindelse.<ref name="Segré 2001"/>
===Energilagring===
Triglycerider, opbevaret i fedtvæv, er en vigtig form for energilagring i både dyr og planter. [[Fedtcelle]]rne er designet til uafbrudt syntese og nedbrydning af triglycerider i dyr, med nedbrydningen centralt kontrolleret af aktiveringen af det hormon-sensitive enzym [[lipase]].<ref name="Brasaemle 2007"/> Den fuldstændige oxidering af fedtsyrer leverer et højt kalorieindhold, omkring 9 [[kalorie|kcal/g]], sammenlignet med 4 kcal/g for nedbrydningen af [[kulhydrat]]er og [[protein]]er. Trækfugle, der skal flyve lange afstande uden føde, bruger lagret energi fra triglycerider som brændstof til deres flyvning.<ref>[[#Stryer|Stryer ''et al.'']], p. 619.</ref>
===Signalering===
I de seneste år er der fremkommet beviser der indikerer at [[lipidsignaling]] er en central del af [[cellesignaling]].<ref name="Wang 2004"/><ref name="Dinasarapu 2011"/> Lipidsignalering kan ske via aktivering af [[G-protein-koblede receptorer|G-protein-koblede]] eller [[kernereceptor]]er, og medlemmer af flere forskellige lipidkategorier er blevet identificeret som signaleringsmolekyler og [[Second messenger|cellulære budbringere]].<ref name="Eyster 2007"/> Blandt disse er [[sphingosin-1-fosfat]], en ceramid-deriveret sphingolipid, der er en potent budbringermolekyle, der er involveret i regulering af calciummobilisering,<ref name="Hinkovska-Galcheva 2008"/> cellevækst og apoptose;<ref name="Saddoughi 2008"/> [[diacylglycerol]] (DAG) og [[fosfatidylinositol]]-fosfater (PIP) involveret i calcium-medieret aktivering af [[proteinkinase C]];<ref name="Klein 2008"/> [[prostaglandin]]er, som er en type fedtsyrer deriveret fra eicosanoid involveret ved [[betændelse]] og [[immunitet (biologi)|immunitet]];<ref name="Boyce 2008"/> steroidehormoner såsom [[østrogen]], [[testosteron]] og [[kortisol]], som modulerer en række funktioner, såsom reproduktion, metabolisme og blodtryk; og [[oxysterol]]er såsom 25-hydroxy-kolesterol som er [[lever-X-receptor]] [[agonist (farmakologi)|agonist]]er.<ref name="Bełtowski 2008"/> Fosfatidylserinlipider vides at være involveret ved signalering til fagocytose af apoptotiske celler og/eller cellestykker. De gør dette ved at blive eksponeret for cellemembranens ekstracellulære front <!-- "extracellular face" --> efter inaktiveringen af flippaser, som placerer dem eksklusivt på den cytosoliske side og aktiveringen af scramblaser, som "scrambler" fosfolipidernes orientering. Efter dette kan andre celler genkende fosfatidylserinerne og fagocytoserer cellerne eller cellefragmenterne.<ref name="Biermann 2013"/>
== Yderligere læsning ==
| |||