Forskel mellem versioner af "Slaget på Lyrskov Hede"

2.661 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
Om Hedeby-mønterne efter slaget.
(Magnus hørte ikke klokken Glad i drømme. Det var hans mænd, der mente at høre den ved daggry.)
(Om Hedeby-mønterne efter slaget.)
[[Fil:EgernborgKongsborg.png|thumb|Lyrskovs beliggenhed nord for Slesvig by.]]
'''Slaget på Lyrskov Hede''' stod [[28. september]] [[1043]] mellem [[Danmark|danskere]] og nordmænd under den norske kong [[Magnus den Gode]] på den ene side og [[Vender|venderne]] på den anden.
 
I Danmark er der rejst et [[mindesmærke]] over slaget, udført af billedhuggeren og maleren [[Niels Skovgaard]]. Den står i [[Skibelund Krat]] lige syd for [[Vejen]]. <ref>http://www.kroenike.dk/thor_lange.html</ref>
 
[[Lyrskov]] (tysk: ''Lürschau'') er i dag navnet en tysk [[kommune]] i [[Slesvig-Flensborg]] -kredsen, samt en lille by nordvest for [[Slesvig]] i selvsamme kommune.
 
== Slaget ==
I 1043 trængte en stor, vendisk hær op sydfra i [[Sønderjylland]], hvor de hærgede og plyndrede. De fik samlet sig et stort og rigt bytte og vendte derefter hjemad. På Lyrskov Hede, 5-6 km nordvest for den daværende [[Hedeby]] hvor [[Slesvig by]] ligger i dag, ventede en [[Danmark|dansk]]-[[Norge|norsk]] hær på dem, parat til kamp. Slaget på Lyrskov Hede blev kort, og omkring 15.000 vendere menes at have mistet livet.
 
Efter hvad ''[[Heimskringla]]'' beretter omkring [[1230]], fik Magnus kampmod, da han natten inden slaget så sin far, kong [[Olav den Hellige]], i drømme[[drøm]]me, og hørte ham sige: "''Jeg skal følge dig i dette slag.''" Ved daggry hørte mændene klokkeringning; og de af kong Magnus' mænd, som havde været i [[Trondheim|Nidaros]], mente at genkende [[kirkeklokke]]n Glad, som Olav den Hellige havde skænket til Klemenskirken i Nidaros <ref>"Det tog da til at lysne af dagen; da hørte alt folket oppe i luften klokkelyd, og kong Magnus’s mænd, de som havde været i Nidaros, kjendte, at dét var, som om det ringtes med Glad; den klokke havde kong Olav givet til Klemenskirken i Kaupangen," hentet fra: http://heimskringla.no/wiki/Magnus_den_godes_saga pkt 27</ref> (og hvor han på denne tid lå gravlagt).
 
[[Fil:Magnus den godes saga - Lyrskoghede - H. Egedius.jpg|thumb|300px|Magnus den Godes hær jager venderne på flugt.]]
Vendernes hær kom ifølge [[Snorre]] "sydfra over åen". Kong Magnus kastede sin [[ringbrynje]] af. Med en rød silkeskjorte yderst, greb han [[økse]]n [[Hel]], som hans far havde brugt. <ref>http://heimskringla.no/wiki/Magnus_den_godes_saga pkt 28</ref> Den norske [[munk]] Theodoricus Monachus skrev i sin ''Norges historie'' fra slutningen af 1100-tallet, at kong Olavs økse Hel blev ødelagt under slaget ved Lyrskov Hede, og derefter opbevaredes i [[Nidarosdomen]]. <ref>http://www.vsnrweb-publications.org.uk/Text%20Series/Theodoricus.pdf kap. 24</ref>
 
I [[Saxo]]s Danmarkskrønike''[[Danmarks Krønike]]'' står, at Magnus fik tilnavnet "den Gode", fordi han slog så mange vendere ihjel i slaget.
 
== Hedeby-mønterne efter slaget ==
I Danmark er der rejst et [[mindesmærke]] over slaget, udført af billedhuggeren og maleren [[Niels Skovgaard]]. Den står i [[Skibelund Krat]] lige syd for [[Vejen]]. <ref>http://www.kroenike.dk/thor_lange.html</ref>
De første [[mønt]]er med Hellig-Olav som [[motiv]] er danske og præget i Hedeby, nok lige efter slaget i 1043. Det drejer sig om sølv[[penning]]e, typiske for første halvdel af 1000-tallet. Møntherre er Olavs søn Magnus. [[Møntmester]]signaturen IOLI er kendt fra mønter med andre motiver. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 116-7), Museumsforlaget, Trondheim 2016, ISBN 9788283050318</ref> (I Norge blev der først præget en mønt med Hellig-Olav langt senere, en guld[[gylden]] fra [[Bergen]] i [[kong Hans]]’ navn, nok efter [[1497]].) <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 130)</ref> I 1000-tallet trådte en ny skikkelse ind i europæisk [[ideologi]]: Helgenkongen. Hellige konger danner fra da af en ny [[kategori]] i [[helgen]]ernes verden, såsom [[Edvard Bekenderen]] (d. [[1066]]) og [[Knud den Hellige]] (d. [[1086]]). <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 123)</ref> Fremstillingen af Olav den Hellige på mønterne fra Hedeby er sandsynligvis den ældste fremstilling af en helgenkonge i Europa. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 110)</ref>
 
Møntudgivelsen kunne få slaget på Lyrskov Hede til at minde om en [[parallel]] til slaget ved Ponte Milvio, hvor [[Konstantin den Store]] nedkæmpede [[Maxentius]] i [[312]], idet både kong Magnus og kejser Konstantin sagdes at have haft drømmesyner natten før de respektive slag. På mønter fra 1000-tallet er herskeren afbildet enten med brystbillede, forfra, i [[profil]] eller siddende på sin [[trone]]. Stående skikkelser er [[Kristus]] selv, [[engle]], helgener eller personer knyttet til [[kristendom]]mens fortælling. En stående mand med økse i venstre hånd kan ikke være andre end Hellig-Olav. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 117)</ref> Helgener forbindes med det, der gjorde dem til [[martyr]]; og da Olav blev påført et øksehug af Torstein Knarresmed før sin død ved [[Stiklestad]], blev øksen hans [[symbol]]. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 126)</ref> En anden, samtidig mønt fra Hedeby viser et brystbillede af Olav, med øksen i venstre hånd og en korsstav i højre. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 122)</ref> Penninge var den gang den eneste gyldige møntsort i Norge (omkring 600 ægte er bevaret, mens 1.800 [[forfalskning]]er er fundet i Bergen), så motivet med Olav var en effektiv måde at formidle hans [[status]] som helgen til befolkningen. <ref>Ø. Ekroll: ''Helgenkongen St. Olav i kunsten'' (s. 127)</ref>
[[Lyrskov]] (tysk: ''Lürschau'') er i dag navnet en tysk kommune i [[Slesvig-Flensborg]] kredsen, samt en lille by nordvest for Slesvig i selvsamme kommune.
 
== Henvisninger ==
6.229

redigeringer