|
#REDIRECT [[Zen]]
{{sammenskrives|Zen|dato=2009}}
[[Fil:Enso2.png|thumb|right|Symbol for den japanske Zenbuddhisme.]]
[[Fil:Spread of buddism.png|right|thumb|Spredning af buddhismen fra Indien.]]
'''Zenbuddhismen'''; er en retning inden for [[Mahayana|Mahāyāna Buddhisme]]. Selve ordet '[[zen]]'' er den japaniserede form for det kinesiske ''ch'an'', der går videre tilbage til sanskritordet ''dhyana'', det vil sige den meditation, der fører til den frelsende indsigt.<ref name=edsman88>Edsman, Carl-Martin (1977) ''Asiens hovedreligioner af i dag 1: Hinduisme og buddhisme''. Gyldendalske Boghandel. Side 88.</ref>
== Satori – oplysning ==
Oplevelsen af den den frelsende indsigt hedder på japansk ''satori'', der kan oversættes med oplysning eller opvågen.<ref name=edsman88 />
Munkelivet i et zenkloster sigter til den sande forståelse eller indsigt i ens eget virkelige væsen. Hermed mener zenmunkene, at de vinder samme oplysning, som Buddha engang fik del i, og de derfor repræsenterer den ægte og oprindelige buddhisme.<ref name=edsman88 />
Oplysningen kommer ikke let. Det er ikke usædvanligt, at den vordende munk anvendte 7-8 år for at opnå sin endelige satori. Når oplysningen kommer findes der ikke længere nogen deling, intet han og du, intet objekt og subjekt. Der er aldrig tale om Gud og ham, fordi der for zenbuddhisten ikke findes nogen personlig Gud og eftersom alt nu er ét. Hvis oplysningen kommer til een, kan man ikke tale om erfaringen, fordi det at tale om den gør, at vedkommende skilles fra den, og der således på ny skabes en deling.<ref name=edsman88 />
== Ord, logik og fornuft ==
Zenbuddhisterne har vendt sig mod den forvrængede, forfalskede og ikke personligt oplevede virkelighed, som brugen af ord, logik og fornuft fører til. Deres vej er paradoksets og erfaringens. ligesom [[Tertullian]]s og [[Søren Kierkegaard|Kierkegaards]]. De har derfor vægret sig mod at beskrive ''satori''. Der findes dog alligevel sådanne beskrivelser fra de klassiske zenmestre i [[Japans kejsere|1100]]- og [[Japans kejsere|1200]]-tallet og frem til vores dage.<ref>Edsman, side 90.</ref>
== Kegonfilosofi ==
Kegonfilosofien (japansk: Kengongyô) var den femte af [[Naraskolerne]], der blev indført i Japan [[Japans kejsere|736]] af den kinesiske buddhistpræst [[Dosen]].
Kegonfilosofien betoner sin betydning for Zen, når det gælder læren om det firfoldige univers. Det firfoldige univers kategoriseres som:
1) fænomenverden
2) den sande virkelighed eller det absoluttes verden, der samtidig er verden uden forskel, den fuldstændige enheds eller tomheds verden
3) alting i denne verden, træer, klipper, støv og snavs, insekter, dyr og mennesker, udgør åbenbarings- og virksomhedsformer af det absolutte; dermed regnes alt dette som helligt, og kan betragtes som del af Buddhas eget væsen
4) alt i universet står i en gensidig permanent og harmonisk forbindelse med alle andre ting.<ref>Edsman, side 89.</ref>
== Se også ==
* [[Religion i Sydasien]]
* [[Shinto]]
* [[Religion]]
== Referencer ==
{{Reflist}}
{{Commonskat|Zen Buddhism}}
[[Kategori:Religion]]
| 