Versionen fra 4. jun. 2016, 16:32 redigér Pyrros (diskussion \| bidrag) Patruljanter 2.874 edits m Fjerner version 8593622 af 194.177.253.88 (diskussion) — joke og nonsens ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 16. jun. 2016, 10:11 redigér fjern redigering Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.253 edits flertydige links m.v. Gå til næste forskel →
Linje 7: I [[Det Gamle Testamente]] er "Modstanderen", som han dér kaldes, da heller ikke i udgangspunktet samme skikkelse som Satan i den senere kristendom. Oprindeligt er han ét af de himmelske væsener, der kaldes [[gudesønnerne]] (se fx Jobs Bog, kap 1 og 2) og som mødes ved [[JHVH]]s hof. Satan tjener her snarest som den af de himmelske væsener, hvis opgave det er at sætte menneskene på prøve for at afprøve deres retfærdighed. Med tiden ændres opfattelsen imidlertid og man kommer i stigende grad til at se Satan som en modsætning til Jahve, og i århundrederne før Kristus udvikler han sig (muligvis under [[zarathustrisme\|zarathustrisk]] indflydelse til en decideret "anti-[[Gud (monoteistisk)\|Gud]]", en Guds [[arvefjende]], hvilket også er den rolle, han har i kristendommen. I [[jødedom]]men findes denne opfattelse også (fx i [[Dødehavsrullerne\|Dødehavsskrifterne]], hvor han kaldes Belial), men lige så ofte ses Satan blot som en af Guds tjenere. == I kristendommen == Linje 15: I Det Ny Testamente [[faster]] [[Jesus]] i 40 dage. Herefter blev han ''i ånden'' ført ud i ørkenen, hvor [[Djævelen]] frister med ordene: "Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød." (Mathæus Kap. 4.3). Djævelen fører derefter Jesus til tempelet, og beder ham kaste sig ud, for Guds engle vil redde ham. Igen afviser Jesus fristelsen. Til sidst frister Djævelen med at give Jesus al magt i hele verden, hvis han vil tilbede Djævelen. Jesus afviser disse tilbud med ordene: - "Vig bort, Satan! For der står skrevet: Du skal tilbede [[Herren]] din [[Gud (monoteistisk)\|Gud]] og tjene ham alene." (Mathæus kap. 4.10) Efter disse ord forlader Satan ham, hvorefter [[engel\|engle]] viser sig for Jesus. Samme fortælling forekommer med få variationer i de [[synoptisk]]e [[evangelium\|evangelier]]. I [[Johannesevangeliet]] farer Satan ind i [[Judas Iskariot]], hvorefter han forråder Jesus. (Johannesevangeliet 13.27) [[Johannes Åbenbaring]] fortæller, at Satan bliver fængslet i 1000 år, hvorefter han for en stund slippes fri: Linje 28: === I den traditionelle opfattelse === Ifølge kristen [[tradition]], snarere end [[teologi]], er Lucifer (den første engel) (lat, lysbæreren af gr. [[Eosforos]], morgengrybæreren)en [[falden engel]]. En falden engel er en [[engel]], der pga. en synd forvises fra himmerriget af Gud. Ifølge skriftet ''[[~~gud~~Adam og Evas liv]].'' blev Satan udstødt af Gud, da Satan nægtede at tilbede [[Adam (bibelsk person)\|Adam]], der var skabt i Guds billede. Engle kan, pga. deres guddommelige egenskab og "indbyggede" forstand på godhed ikke [[tilgive]]s, når de begår en [[synd]]. Lucifer faldt pga. individualisme. Med andre ord ønskede han at kontrollere [[menneskeheden]] og vende denne mod [[Gud]] og blive større end Gud, hvorefter Gud forviste Lucifer fra [[himmerriget]] (faldet) og han faldt ned i [[Helvede]], hvor han blev Helvedes hersker, Satan eller ''ho diabolos'', Djævelen. Opfattelsen af Satan som en falden engel går langt tilbage i den kristne historie. Kirkefaderen [[Augustin]] skrev i sit værk ''[[Enchiridion de Fide, Spe et Caritate]]'', at der var plads til mennesket i himlen fordi der var en gruppe engle, som havde gjort [[oprør]] mod Gud og som straf var blevet kastet ud af himlen.

Satan: Forskelle mellem versioner