Lufthavn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m udvidet, fra svensk wiki |
||
Linje 3:
En militær lufthavn kaldes en [[flyvestation]] selv om der også findes nogle få flyvestationer uden direkte muligheder for flyvning.
== En lufthavns indretning ==
En lufthavn er pladskrævende. Størst plads optager start- og landingsbaner, herunder arealer til transporten fra disse baner til flyvepladsens terminalbygning(er), hvor på- og afstigning for passagerer foregår.
=== Start- og landingsbaner ===
Enhver lufthavn har mindst en rullebane, også kaldet start- eller landningsbane, hvor flyvemaskinerne starter og lander. Større lufthavnes landingsbaner er belagte med [[asfalt]] eller [[beton]] og er flere kilometer lange således, at også større flyvemaskiner har plads til at accelerere og bremse med tilstrækkelige sikkerhedsmarginaler, mens de mindste baner kan være græsbelagte og som oftest ca 400-600 meter lange.
Under hensyn til vindforhold kan lufthavne have start- og landingsbaner i to retninger.
Lufthavne inddeles i instrumentlufthavne og ikke-instrumentflyvepladser. For at flyvemaskiner, som trafikerer instrumentlufthavne, skal kunne lande i dårligt vejr kræves, at der findes instrumentindflyvningshjælpemidler. Det almindeligste system idag er ''Instrument Landing System'' (ILS). ILS består i hovedsagen af tre forskellige dele. For det første findes en kurssender (''Localizer'') som er en antennr, som udsender radiobølger i landingsbanens retning for at derved give flyvemaskinen en indikation på hvor, den befinder sig i forhold til landingsbanen midterakse. Endvidere findes en såkaldt glidebane (''Glidepath'') som er en antenne placeret ved flygvemaskinens landingspunkt på banen. Denne udsender en radiostråle, som skal give flyvemaskinen information om hvor, den befinder sig i højde i forhold til en bestemt glidebane (normalt cirka 3 grader). Endelig består ILS-systemet af såkaldte fyr (''Markers'') som befinder sig i bestemte afstande fra banen og udsender lydsignaler og giver information om hvor langt ud fra landingsbanen flyvemaskinen befinder sig. Fyrene kan dog erstattas med ''Distance Measuring Equipment'' (DME), som er en slags radiofyr som kontinuerligt udsender flyvemaskinens afstand fra antennen. Indflyvningen gennemføres til en vis højde, og hvis piloterne da ikke kan se landingsbanen, må de afbryde landingen og stige igen. På ikke-instrumentflyvepladser lander man altid i "godt" vejr men man kan gennemføre starter i ned til 600 meters sigtbarhed.
=== Terminalbygninger ===
De bygninger i større lufthavne, som anvendes til håndtering af passagerere og gods, kaldes terminaler (passager- og godsterminaler). Fra terminalens går passagererne ud til sin flyvemaskine via en udgang (engelsk kaldet "''gate''") som enten ganske enkelt er en dør ud til det sted, hvor flyvemaskinen står, eller en adgangsbro, også kaldet "finger", som tilsluttes flyvemaskinen. Større lufthavne kan have flere terminalbygninger fx for henholdsvis indenrigs og udenrigs flytrafik.
Terminalbygningen er indrettet med forskellige faciliteter til betjening af de rejsende. Det kan efter forholdene dreje sig om sikkerhedskontrol, paskontrol, indtjekning, indlevering af bagage som ikke er håndbagage, udlevering af bagage, men også om fx butikker, spisesteder, toiletter, ventepladser, undertiden bibliotek, bederum, turistinformation, muligheder for valutaveksling og andet. For at vejlede og have styr på de rejsende er terminalbygninger indrettede med vægge og skiltning, informationstavler om afgange og ankomster med mere. Af sikkerhedshensyn er der altid en adskillelse mellem kontrollerede rejsende passagerer i terminalbygningens lukkede del og ukontrollerede rejsende og folk, der venter på ankommende rejsende, i terminalbygningens åbne del.
Internationale lufthavne er af sikkerhedsmæssige og bekvemmelighedsmæssige årsager lukkede, det vil sige, at de fleste passagerer går indendøre fra ankomst til lufthavnen til de sidder på flyvemaskinen, undtagen hvis flyvemaskinen ikke kan forbindes med en bro men står på pladsen, og de rejsende må gå det sidste stykke til en trappe, som giver adgang til flyvemaskinen, eller hvis flyvemaskinen står længere fra terminalbygningen og de rejsende transporteres med en særlig lufthavnsbus det sidste stykke.
== Adgangsforhold ==
Alle større lufthavne har bekvemmelige adgangsforhold for de rejsende. Det kan dreje sig om gode veje, fx motorveje, og om jernbaneforbindelse med en station i direkte tilknytning til lufthavnen. Eksempler herpå er Kastrup Lufthavn og Arlanda ved Stockholm.
== Se også ==
| |||